Tina bor på Samsø: Vi kan kun blive boende, hvis der er hurtigfærge

Tina Kjær tog springet og flyttede med mand og børn til Samsø, da øen sidste år fik en hurtigfærge. Nu sejler færgen ikke længere, og det er en katastrofe for den lille familie

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
0 seconds of 0 secondsVolume 90%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:00
00:00
 

Der er tomt i havnen i Sælvig på Samsø. Hurtigfærgen Issehoved, der var Tina Kjærs livline til fastlandet, er væk.

- Det var jo simpelthen så nemt. Det var bare at køre ned til havnen, parkere bilen, og så på en times tid var man på den anden side.

Alt var rosenrødt, da Tina Kjær og hendes mand sidste år købte den røde murstensvilla fra 1938 midt i Nordby.

En hurtigfærge for os er et eksistensgrundlag. Vi kan kun blive boende på den her ø, hvis der er en hurtigfærge mellem Samsø og Aarhus
Tina Kjær, nytilflytter til Samsø

Det unge par havde på en ferie forelsket sig i Samsø, og den nye hurtigfærge gjorde det muligt for Tina Kjær, der driver et kommunikationsbureau at pleje sine kunder i Aarhus. Det kan hun ikke længere på samme måde.

- En hurtigfærge for os er et eksistensgrundlag. Vi kan kun blive boende på den her ø, hvis der er en hurtigfærge mellem Samsø og Aarhus.

0 seconds of 0 secondsVolume 90%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:00
00:00
 
VIDEO: Samsøs politikere vil gerne have en ny hurtigfærge, og de håber, at Aarhus vil hjælpe. Se mere i videoen her.

Tina Kjær og hendes familie er ellers faldet godt til på øen. Selv om hun i hele sit liv aldrig har haft så meget som en altankasse, viser hun nu glad rundt i den lille have, der spirer af grønsager og bær.

- Jeg vil gerne lære mine børn, at tomater og agurker ikke er noget, der bare kommer nede fra Fakta, siger hun glad.

Men det er ikke kun grønsagerne, der spirer hos Tina Kjær. Det gør uroen også, for hvis ikke øen snart igen får en hurtigfærge, så er hun bange for, at familien ikke har råd til at blive.

- Både jeg og min mand er afhængige af den færge, og det er børnene også, for deres biologiske far bor i Aarhus. Nu kan de ikke uden videre rejse frem og tilbage som før. Vi har virkelig investeret os selv i det her samfund, og vi vil det så gerne. Men det kan jo være, at det til syvende og sidst ikke kan lade sig gøre, hvis ikke vi får den nødvendige infrastruktur, siger Tina Kjær.

Få historien om Tina Kjærs problemer i videoen øverst i artiklen.

0 seconds of 0 secondsVolume 90%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:00
00:00
 
VIDEO: Der var jubel, da  Samsø fik sin hurtigfærge, men mange problemer gjorde en ende på eventyret. Få historien om hurtigfærgen i videoen herunder: ​

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.