Michael har stor succes - men i Danmark vil ingen købe hans fangst

Michael Jensen har fundet en succes på bunden af havet. Men danskerne siger 'nej tak'.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
28-årige Michael Jensen fra Horsens ombord på kutteren "Lille Bo" i havnen i Kolby Kås på Samsø. Foto: Palle Herløv, TV2 Østjylland

- Når vi sejler ind til en dansk havn, kommer folk gerne hen og spørger, om vi har torsk eller rødspætter i lasten. Når vi så viser dem de her, vender de altid om og går igen.

Michael Jensen er skipper på fiskekutteren "Lille Bo" fra virksomheden Daugaard Seafood, der har hjemme i Snaptun.

Når den 28-årige fisker fra Horsens siger "de her", er det konksnegle, han snakker om.

De ligger i spandene bag ham på dækket af "Lille Bo", og han har lige parkeret skuden i Kolby Kås' havn på Samsø, hvor hans mormor kommer med en pose med forsyninger til sejlturen.

Det er godt med sådan en mormor, der tænker på én.

Når Michael Jensen og hans makker, Mikkel Høj, er ude at fiske konksnegle, er de nemlig gerne afsted i 18 timer ad gangen. Sådan en tur tager de to gange om ugen - også i weekenden, hvis vejret er bedre dér.

Konksnegle opfattes som en delikat spise mange steder i verden og særligt i Asien. Herhjemme bliver de af fiskere mest betragtet som skadedyr.

For Michael Jensen knokler for at skabe sig en god forretning med de her konksnegle, som mange formentlig aldrig har hørt om før. Konksnegle bliver op til 14 centimeter og lever på sandet eller stenet havbund i hele Nordatlanten. Overalt i Danmark lever de fra lavt vand op til 100 meters dybde, og der er mange af dem.

- De sidder bare og venter på at blive hevet op af folk som mig. Der er faktisk ikke ret mange andre herhjemme, der fanger de her, men vi har altså valgt at gå specifikt efter dem i håb om, at det på sigt giver os en god indtjening, siger Michael Jensen.

Han har været ansat hos Daugaard Seafood i fem år efterhånden. Jobbet fik han, da han boede på Samsø og ikke vidste, hvad fremtiden skulle bringe. En dag så han et opslag i en Facebook-gruppe, hvor indehaver Ole Daugaard søgte en medarbejder.

- Jeg søgte jobbet, fik det og har så arbejdet mig op til at blive skipper på den største af virksomhedens både. Min allerførste tur var i et voldsomt uvejr, og jeg kom hjem totalt smurt ind i havbund. Fra dét øjeblik var jeg bidt af det, og jeg ved bare, at jeg vil lave det her resten af mit liv, siger Michael Jensen.

Sådan fanger de sneglene

  • Michael Jensen og hans makker Mikkel Høj smider et langt tov med 60 fastmonterede 20 liters spande i vandet, mens de sejler i en s-form. Der er en bøje i hver ende af tovet, som man kender det fra fiskegarn, og i bunden af spandene er der beton, så de synker bedre.

  • Spandene har huller i siderne, og de bliver fyldt med hundemad og krabber som afgiver duft. Når vandet så strømmer igennem hullerne, tager det duften med sig, og det lokker sultne konksnegle til.

  • Sneglene kravler ind i spandene, men de kan ikke komme ud igen, fordi der er fiskenet på indersiden.

  • Efter tre-fire dage sejler Michael Jensen ud og samler spandene ind. Der er altid snegle i, men antallet varierer. Der skal helst være et kilo i gennemsnit pr. spand.

Daugaard Seafood fanger også østers ved Rømø og sorte hummere, som danskerne gerne vil have. Men de her konksnegle - dem er der altså ikke rift om.

- Jeg har aldrig mødt en dansker, der ville købe sådan én. Aldrig. Vi kan ikke sælge dem på auktion, og blandt fiskere er de kendt som skadedyr, fordi de kravler op i bundgarn og spiser fiskene.

Hvorfor fanger I dem så?

- Fordi, de er ekstremt populære i Asien. Når vi kommer hjem med sneglene, samler vi dem i sække á 17,5 kilo. Så vejer de 15 kilo, når vandet er ude, og de er frosset ned. Det hele bliver så kørt til Nykøbing Mors i en kølebil, og herfra bliver de sendt over til Vietnam i 40-fodscontainere, forklarer Michael Jensen.

Konksneglene bliver samlet i baljer, mens de venter på at blive sejlet til Daugaard Seafood i Snaptun. Herfra bliver de via Nykøbing Mors sendt til Vietnam og Japan.

I Vietnam bliver sneglene forarbejdet og sendt videre til Japan, hvor de bliver skåret i små stykker ligesom surimi eller crab sticks.

- De elsker dem derovre. De knuser skallen, piller kødet ud, skærer det i slices og spiser dem rå ligesom sushi.

Så man er altså helt afhængig af at have en fast kunde?

- Ja, det er man. Vi har i nogle år haft en god kunde i England, der aftager en stor del af vores fangst, men han vil kun have de små snegle under fem centimeter, fordi yngre snegles kød er mere friskt og mere mørt end de gamles, som kan være lidt som at tygge på gummi. I hvert fald, hvis man koger og steger det. Det er netop derfor, vi har fundet et marked i Japan, hvor de spiser det råt, forklarer Michael Jensen.

På den måde - uden at koge og stege - bevarer man sneglene så lidt seje som muligt, selv om de er oppe i årene.

"Lille Bo" fra 1979 er det største af Daugaard Seafoods tre kuttere.

- Tror på, vi er på rette vej

- Det har været svært at komme ind på det asiatiske marked, men vi har kæmpet for det, og jeg tror på, at vi er på rette vej. At vi står over for noget, der kan blive rigtig stort. Nu gælder det om at opgradere med mere og bedre udstyr, og så håber vi, at vi kan lave aftaler med andre danske fiskere, der har lyst til at fange konksnegle til os, som vi så skiber videre i systemet, siger Michael Jensen.

Ifølge de seneste eksporttal fra Danmarks Statistik landede danske fiskefartøjer i 2022 fisk samt krebs- og bløddyr til en samlet værdi af 2,97 milliarder kroner. Det var en stigning på syv procent sammenlignet med 2021.

Mikkel Høj og skipper Michael Jensen under et kort ophold i Kolby Kås, hvor sidstnævntes mormor kom med forsyninger. De er afsted i 18 timer ad gangen, når de sejler ud.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her