100 år med grøn energi: Danmarks største vandkraftværk fejrer jubilæum

Tangeværket har siden 1921 leveret strøm til midt- og østjyder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er den 8. januar 1921, og Danmarks største vandkraftværk slår dørene op. Tangeværket ved Gudenåen forsyner på dette tidspunkt hele 25 procent af Jylland med grøn, CO2-neutral energi - selvom de færreste på den tid nok havde skænket klimaforandringer eller global opvarmning én eneste tanke.

Der er løbet meget vand i åen (og gennem vandkraftværket) siden dengang, og her i 2021 kan Tangeværket fejre 100 års jubilæum - og det leverer stadig strøm til østjyderne, selvom det kun er til omkring 3000 husstande årligt.  

- Det er med lidt stolthed i kroppen, at vi stadig er her og kører på fuld drift her 100 år efter. Dengang var det ikke den grønne tanke, der drev det, men udelukkende økonomi og mangel på energi, siger Rasmus Lambert, der er direktør for Tangeværket Gudenaacentralen.

Vandkraftværkets direktør, Rasmus Lambert, fejrede 8. januar 2021 Tangeværkets 100-års fødselsdag.

Han fejrede fredag værkets 100-års fødselsdag med sine medarbejdere - og mindedes Tangeværkets historie, som han mener, er ganske speciel. 

- Tangeværket er særligt, fordi det i mellemkrigsårene var med til at bringe elektricitet ud i samfundet i Midt- og Østjylland og skubbe elektrificeringen og industrialiseringen og få lys ud i de danske hjem, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Tangeværket, som det ser ud i dag.

Udsat for kritik 

Selvom der fredag var både kransekage og champagne til fejringen, har alt ikke været fest og farver for Tangeværket de seneste år. 

Da værket blev opført for 100 år siden, blev der bygget en 800 meter lang dæmning på tværs af Gudenåen, og det vi i dag kender som Tange Sø opstod. Netop på denne strækning havde Gudenå-laksen sin naturlige gydepladser, og laksen uddøde derfor, da vandkraftværket blev opført.

Da man opførte værket, byggede man samtidig en stor dæmning. Foto: Gudenaacentralen

Flere mener derfor, at værket skal fjernes, så Gudenåen igen kan løbe frit - og laksen måske kan vende tilbage. 

Den holdning deler direktøren dog ikke. 

- Jeg synes elektricitetsproduktionen har været vigtigere. Men det er min personlige holdning, siger Rasmus Lambert og fortsætter: 

- Jeg tror jo, at kraftværket her bliver mere og mere værd, som tiden skrider frem. Kunne man have det her værk om 100 år og stadig have det i drift, vil det have stor værdi for vores samfund - kulturmæssigt og historisk. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her