Her skal ny skov skyde op - hvis landmænd vil lægge jord til
En ny skov skal etableres nord for Silkeborg i et samarbejde mellem kommunen og Naturstyrelsen – hvis altså landmændene vil sælge deres marker.
Store og små løvtræer, blandt andet en del egetræer blandet med lysninger og små vandhuller. Sådan kan det ifølge Naturstyrelsen Søhøjlandet inden for de kommende årtier komme til se ud på op mod 300 hektar jord lige nord for Silkeborg. Det svarer til et areal på cirka halvanden gange to kilometer.
Gennem flere år har Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen Søhøjlandet samarbejdet om at udvikle, hvad der kan blive en ny stor skov i forbindelse med den nye bydel Eriksborg, og mandag aften blev byrådet enige om at skrive under på aftalen med Naturstyrelsen.
Skoven skal etableres i trekanten mellem Silkeborg, Nisset og Grauballe, efterhånden som, og hvis, kommunen og Naturstyrelsen får held til at købe jord af de nuværende lodsejere, som primært er landmænd.
- Skoven er et projekt, som også er beskrevet i vores kommuneplan, og Naturstyrelsen har god erfaring med skovrejsning, så det er et perfekt samarbejde, fortæller Rune Kristensen (S), formand for Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune.
Landmand vil ikke være med
Der er tale om en 20-årig aftale, hvor skoven etableres, efterhånden som det lykkes at købe jorden. Projektet baseres dog på frivillige aftaler, understreger parterne i en pressemeddelelse, hvorfor der kun bliver etableret så meget skov, som lodsejerne tillader.
- Det er ikke en forudsætning for projektet, at vi kan rejse skov på hele arealet. Vi kommer til at rejse skov i etaper hen over årene, og vores forhåbning er, at vi med en så langvarig aftale får mulighed for at opkøbe meget jord til projektet hen over de næste 20 år, så der kan skabes et nyt stort og sammenhængende område til gavn for både naturen og friluftslivet, siger Søren Hald, skovrider, Naturstyrelsen Søhøjlandet.
Målet med skovrejsningen ved Eriksborg er:
- At beskytte grundvandet
- Skabe flere rekreative muligheder
- Skabe mere natur
- Sikre mere CO2-binding
I efteråret var skovprojektet i høring, og det kastede blandt andet et høringssvar af sig fra fire landmænd i området, som tilsammen ejer i omegnen af 80 procent af jorden, skriver de fire. De er på ingen måde med på at sælge.
- Jeg ønsker ikke at sælge. Det er det helt korte svar. Jeg har drevet landbrug på stedet i over 40 år og har ofret mange penge på rationelle, store marker, sådan at vi har kunnet dyrke fødevarer, som alle har kunnet betale sig fra. Det er helt vildt, at man går ud og tager så fine, store marker og omdanner dem til stor skov, i stedet for at tænke på fødevareforsyningen, siger Jørgen Brendstrup fra Nissetgård øst for Nisset og fortsætter:
- Som landmand er jeg sat i verden for at sikre fødevareforsyningen, men for dem (Naturstyrelsen, udvalget red.) er det åbenbart bare noget, der skal hentes i supermarkedet. De tænker slet ikke på producenterne. Så skal man til at hente fra udlandet, men de sviner helt sikkert mere end os. For mig forekommer det helt ude i hampen, siger Jørgen Brendstrup.
Formand: Vi er tålmodige
Udvalgsformand Rune Kristensen tilkendegiver over for TV2 ØSTJYLLAND, at han godt er bekendt med, at ikke lodsejere er lige varme på idéen, men der er også lodsejere, der er positive, siger formanden og understreger, at der er en grund til, at projektaftalen er 20-årig.
- Det er også for at sige, at det her er ikke en aftale, vi løber fra, siger Rune Kristensen.
For mig forekommer det helt ude i hampen.
Behovet for et nyt skovstykke nord for Silkeborg begrundes blandt andet med, at det kan være med til at beskytte drikkevandsforsyningen i området, når der inden for en årrække bosætter sig 7.000 nye indbyggere i bydelen Eriksborg, men mere natur vil samtidig også give bedre rekreative muligheder.
- Vi har godt nok skov i kommunen, men vi vil helst ikke have, at folk skal køre for langt for at komme til naturen, begrunder Rune Kristensen projektet.
Ifølge projektleder ved Naturstyrelsen Søhøjlandet, Anders Busse, Nielsen bliver skoven etableret, som den ville etablere sig selv, hvis naturen uberørt får lov til at udvikle sig. En såkaldt naturnær tilgang betegnes det som. Det kan blandt andet også være med til at sikre, at skoven kan modstå klimaforandringer.
Deler regningen
Eriksborg Skov skal finansieres, så kommunen betaler 60 procent af omkostningerne til at købe jorden, mens Naturstyrelsen betaler 40 procent.
Etableringen af skoven inklusive anlæg af stier og andre færdselsåre står Naturstyrelsen for, og det forventede anlægsudgifter er på 15 millioner kroner, fremgår det af en miljøvurdering af samarbejdsaftalen om skovrejsning ved Eriksborg.
Naturstyrelsen har siden 1989, hvor Folketinget vedtog en ambition om, at skovarealer med tiden skal udgøre mellem 20 og 25 af Danmarks areal, etableret over 100 såkaldte bynære og grundvandsbeskyttende skove.
Tilsammen udgør skovene 13.000 hektar, og flere af skovene er rejst i Silkeborg Kommune. Blandt andet Hvinningdal Skov og Borgdalsområdet.
