Ikke godt nok: Forældre vil stoppe politiske planer
17 folkeskoler i Silkeborg Kommune har sendt et fælles opråb til politikerne i forbindelse med forhandlinger af budgettet for 2025.
- Det ligner en genudsendelse - desværre en dårlig én af slagsen, udtaler Jesper Lund Klaris, skolebestyrelsesformand på Voel Skole.
Han er, sammen med de andre 16 skolebestyrelsesformænd ikke tilfreds med det budget, som Silkeborg Kommune har præsenteret på skoleområdet.
I et høringssvar skriver de:
- Det er med stor bekymring og undren, at vi må konstatere, at det fremlagte budget for skoleområdet ikke lever op til de forventninger og ambitioner, som vi mener, at folkeskoleelever i vores kommune har fortjent.
Der er i budgettet for 2025 lagt op til besparelser, fordi den samlede bevilling til skoleområdet falder. En besparelse, som skolebestyrelserne frygter, får konsekvenser.
De peger blandt andet på medarbejderne på skolerne i deres hørringsvar:
- Gennemføres besparelserne, vil det betyde en væsentlig forringelse af arbejdsvilkårene for de dygtige medarbejdere på Silkeborg kommunes skoler. Dermed bliver det sværere at tiltrække nye medarbejdere og holde fast på de nuværende.
Men også eleverne vil ifølge skolebestyrelserne blive ramt.
- Besparelser, som ikke blot vil gå ud over de mest sårbare børn, men bestemt også̊ påvirker de øvrige børns trivsel og indlæring i en negativ retning, da undervisnings- og klassemiljøet uundgåeligt bliver forringet
Vinde i øst og vest
Skolebestyrelserne fortæller, at de ønsker en stærkere politisk ambition for folkeskolen og ikke mindst en langsigtet bæredygtig økonomi for hele folkeskolen og alle børn.
- Vi ønsker at prikke til de politiske vinde, der har lovet en masse penge, men der er ikke rigtig kommet nogen, mener Jesper Lund Klaris.
Skolebestyrelserne melder sig klar til dialog med politikerne om folkeskolen i Silkeborg, men skriver videre:
- Grundlaget skal og må være en bæredygtig økonomi for hele skoleområdet.
Formanden for Dagtilbud, Skole Og Familieudvalget, Gitte Willumsen (K), har ikke en kommentar til høringssvaret, som hun ikke har læst endnu. Hun glæder sig dog over det engagement, der generelt er i kommunen, lyder det.
TV2 Østjylland arbejder på en kommentar fra borgmester Helle Gade (S). Hun har tidligere udtalt, at folkeskolen skal have et løft ved at tilføre 50 millioner kroner, der skulle bruges på flere lærere og specialklasse over de kommende år.
Skolebestyrelsernes høringssvar til Silkeborg Kommune
På vegne af skolebestyrelserne ved 17 folkeskoler i Silkeborg Kommune fremsender vi hermed vores høringssvar til budgettet for 2025.
Det er med stor bekymring og undren, at vi må konstatere, at det fremlagte budget for skoleområdet ikke lever op til de forventninger og ambitioner, som vi mener, at folkeskoleelever i vores kommune har fortjent.
Den nuværende økonomiske ramme for skoleområdet er allerede presset til det yderste. Vi står med et budget, der i årevis har været stramt, og hvor der ikke længere er plads til yderligere besparelser, uden at det går direkte ud over kerneopgaven: vores børns faglighed og trivsel. Gennemføres besparelserne, vil det betyde en væsentlig forringelse af arbejdsvilkårene for de dygtige medarbejdere på Silkeborg kommunes skoler. Dermed bliver det sværere at tiltrække nye medarbejdere og holde fast på de nuværende. Vi ser at der må gøres en indsats for at skabe et attraktivt arbejdsmiljø for pædagoger og lærere. Vi tror nemlig på, at glade pædagoger og lærere giver børn, der trives.
Skolebestyrelserne er generelt meget uforstående overfor, at der i budgettet for 2025 igen lægges op til besparelser på den almene skole, fordi den samlede bevilling til skoleområdet falder. Besparelser, som ikke blot vil gå ud over de mest sårbare børn, men bestemt også påvirke de øvrige børns trivsel og indlæring i en negativ retning, da undervisnings- og klassemiljøet uundgåeligt bliver forringet. Dette særligt i en tid med stigende social ulighed og hvor bekæmpelse af mistrivsel og skolevægring er i fokus.
Folkeskolen i Silkeborg Kommune ligger i forvejen blandt de dårligst finansierede i Danmark og vi mener ikke at den almene elevs skolegang skal forringes gennem almenområdets finansiering af de øgede udgifter på specialområdet. Vi har derimod en klar forventning om, at byrådet nu og fremadrettet påtager sig ansvaret for at sikre et godt tilbud til både børn i den almene skole og til børn med særlige behov.
Et skoletilbud der er ordentligt finansieret, er helt grundlæggende, både for almen- og specialområdet. For en investering i folkeskolen er en investering i fremtiden og vi håber der kan findes politisk vilje til at sikre en bæredygtig økonomi for hele folkeskolen og alle børn.
Vi er ud over selve besparelserne i budgetoplægget bekymrede over de politiske vinde, der burde sikre bedre rammer for folkeskolen, og synes at blæse i øst og vest. Det kan desværre virke som om, fokus er på kommende valgkamp frem for at tage ansvar for de reelle udfordringer, vi står overfor: Vi mangler klare, langsigtede løsninger, som kan sikre en stærk og bæredygtig folkeskole i Silkeborg kommune.
På vegne af skolebestyrelserne opfordrer vi til, at der bliver taget fælles ansvar og investeret på at løfte folkeskolen op på et højere ambitionsniveau. Det handler om vores børn og deres fremtid, og vi håber, at opgaven tages alvorligt.
Fra skolebestyrelserne står vi klar til dialog om folkeskolen i Silkeborg Kommune, men grundlaget skal og må være en bæredygtig økonomi for hele skoleområdet.
Med venlig hilsen,
Skolebestyrelserne på:
Voel Skole
Resenbro Skole Vestre Skole
Sejs Skole Skægkærskolen Buskelundskolen Gjessø Skole Frisholm Skole
Ans Skole
Grauballe Skole Sorring Skole Dybkærskolen Thorning Skole Trekløverskolen Sølystskolen Fårvang Skole Dybkær Specialskole
Der har den seneste tid været megen røre i den politiske andedam i Silkeborg.
Flere byrådspolitikere har været så utilfredse med borgmesterens budgetforslag, at de har fundet sammen i et alternativt flertal. I slutningen af august landede der således en aftale om næste års budget uden hende.
En situation, som ifølge Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er usædvanlig.
- Hvis det skete på Christiansborg, ville regeringen gå af eller udskrive valg, sagde han.
