Mestrene slingrede sig til sejr i Skanderborg

Bjerringbro-Silkeborg var i knæ på udebane mod Skanderborg lillejuleaften

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

De forsvarende danske mestre i herrehåndbold fra Bjerringbro-Silkeborg er ikke kommet ud til den nye sæson med helt den samme pondus, som sidste år blev sluttet af med.

Godt nok er BSV at finde på en stensikker andenplads i ligaen med kun to point op til Aalborg Håndbold, så det er heller ikke fordi, det har været helt skidt. Der har bare været mange tætte kampe og et par overraskende nederlag.

Lillejuleaften var det tæt på endnu et overraskende nederlag, da Skanderborg chokstartede og bragte sig foran med 7-1, før Bjerringbro-Silkeborg kom i gang.

Det tog det meste af en halv time at barbere det forspring ned, og BSV havde først kontakt igen ved stillingen 17-17.

Herefter fulgte en tæt anden halvleg, hvor BSV var ved at sætte det hele over styr igen til sidst, da Skanderborg kom foran 29-28, men BSV viste klassen og scorede de sidste to mål i kampen.

Det endte dermed med en Bjerringbro-Silkeborg-sejr på 30-29.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her