Flere børn går ikke i skole: - Der er ikke så meget, som passer til en type som mig

Det er onsdag, og 10-årige Malthe Blickfeldt-Dedahl fra Aarhus har ikke været i skole.

Det har han ikke været i et halvt år.

Han har nemlig skolevægring og trives ikke med at gå i skole.

- Der er mange ting, som er hårde ved at gå i skole. Jeg blev presset rigtig meget, da jeg var der, siger Malthe Blickfeldt-Dedahl.

Og han er ikke alene om ikke at gå i skole.

Gennem de seneste tre år er antallet af børn, som har mere end 10 procents fravær fra folkeskolen nemlig steget markant.

En øvebane for børnene

Aarhus Kommune har over 100 tilbud, som kan hjælpe børn, der er i mistrivsel og som for eksempel har skolevægring.

Men en del forældre til børn med skolevægring, synes ikke, at kommunens tilbud passer til deres børns behov.

- De tilbud kommunen har, handler meget om at få børnene tilbage i skole, men der er bare mange af de her børn, som er et sted lige nu, hvor de ikke skal tilbage i skolen, siger Henriette Bisgaard, hvis søn har skolevægring.

Derfor har Henriette Bisgaard i samarbejde med en del andre forældre valgt at starte deres eget tilbud, som de kalder Klub Fristedet.

 - Vi har rakt ud mange steder og efterspurgt et tilbud som det her. Vi havde brug for et sted, hvor børnene kunne have en øvebane for at lære, hvordan man er i et fællesskab, siger Henriette Bisgaard.

Klubben mødes tre gange om ugen og er for børn, som har svært ved at gå i skole.

Klubben er drevet af frivillige forældre, der ligesom Henriette Bisgaards familie har skolevægring tæt inde på livet.

- Hvis man er hjemme på sit værelse i tre år på grund af skolevægring, så går man virkelig glip af noget, derfor har vi startet det her. Vi kalder det fristedet, fordi der ikke er nogen krav til børnene her, siger Henriette Bisgaard.

Fra Aarhus Kommune lyder det, at man tager stigningen i børns skolefravær meget alvorligt. Dog mener man også, at man tilbyder den hjælp, der er nødvendig.

- Vi har en meget bred palette af tilbud. Nogle af dem er skolerelaterede, for det er rigtig godt for børnene at vende tilbage til skolen. Men vi har også tilbud, som er mere fokuserede på ro, tryghed og trivsel, siger Thomas Medom (SF), som er rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Natur giver fællesskab

Klub Fristedet fokuserer meget på natur og fællesskab, hvilket Henriette Bisgaard og de andre forældre kan se, skaber trivsel hos børnene.

- Mange af de her børn, har rigtig svært ved at komme afsted, men de kan godt, når de skal komme her.

- Vi har børn, der har taget tilløb i mange, mange måneder og elsker det, når først de kommer herud, siger Henriette Bisgaard og tilføjer, at klubben hver mandag foregår online, så selv de børn, som har det allersværest, har mulighed for at deltage i noget socialt.

Risikerer man ikke, at børnene synes, at det er mere hyggeligt at være her, i stedet for at komme tilbage i skole?

- Jo, det kan man godt risikere, og det er jo det sats, man må tage. De fleste, der er her, vil formentlig have svært ved at vende fuldt tilbage i skole. Så måske er det noget andet, de har brug for. Deres første step er at føle sig trygge i det, de er i, og have et tilhørsforhold og føle, at de har venner, siger Henriette Bisgaard.

Et tilbud udenom kommunen 

For 10-årige Malthe Blickfeldt-Dedahl er Klub Fristedet med til at danne et fællesskab, som han ellers ikke ville have.

- Det er fedt at komme herud, fordi man kan være sig selv og være sammen med andre. Det er godt med den forståelse, man kan få her. Der er ikke så meget, som passer til en type som mig, siger Malthe Blickfeldt-Dedahl, som har autisme og ADHD.

Malthes far, Patrick Blickfeldt-Dedahl, kan også mærke, at Klub Fristedet er et tilbud, som skaber trivsel for hans søn.

- De tilbud, han er blevet mødt af, har ikke været noget, han har kunnet honorere. Nu er vi så heldige at være en del af et klubtilbud, som er udenom kommunen, siger han.

Ad flere omgange har de forsøgt at få Malthe tilbage i skole, men nu er de kommet frem til, at det ikke er det, der skal til for ham på nuværende tidspunkt.

- Når vi kan se, at den trivsel, som han havner i, er en decideret mistrivsel, så er det jo vores ansvar som forældre at sige, at så er der brug for noget andet, siger Patrick Blickfeldt-Dedahl.

Nogen vil jo mene, at han bare skal tilbage i skolen, og så er det sådan, det er. Hvad siger du til det?

- Jeg er bestemt af den overbevisning, at for at man kan udvikle dig til den bedst mulige version af sig selv, så skal man have en motivation. Vi ser ingen pointe i at sende ham et sted hen, hvor han ikke ser nogen mening i at være, siger Patrick Blickfeldt-Dedahl.

Markant stigning i skolefravær

Det er ikke kun i Aarhus Kommune, at mange børn har højt skolefravær.

Også i andre østjyske kommuner er antallet af skoleelever med mere end ti procents fravær steget.

Ifølge Mikael Thastum, der er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, kan skolefravær have alvorlige konsekvenser for både barnet og familien på kortere og længere sigt.

- Hvis man har meget fravær, så er der langt højere risiko for, at man ikke får en ungdomsuddannelse, at man bliver arbejdsløs som voksen, og at man mistrives. Det betyder rigtig meget, at man bliver sat uden for det sociale fællesskab, siger Mikael Thastum.

Der kan være mange grunde til, at et barn har højt fravær. Men en af forklaringerne på stigningen kan ifølge professoren være, at mange børn har haft svært ved at komme tilbage i skole efter coronapandemien.

- Der er mangfoldige årsager til langvarigt skolefravær. Man kan være bange for at komme hen på skolen, det kan være noget med en selv, familien, eller nogle helt andre problemer, der gør, at man ikke har lyst til at være der, siger Mikael Thastum.

Et håb om mere

Selvom Aarhus Kommune har flere tilbud på området, er man ikke afvisende overfor at nytænke måden, de griber skolevægring og generelt mistrivsel an på.

- Vi skal da være nysgerrige på, om de tilbud, vi har, er nok, når der er nogle engagerede forældre, der siger, at kommunens tilbud ikke rammer de rigtige løsninger for dem.

- Så selvfølgelig er vi åbne overfor forældres holdning. De er jo de største eksperter på deres egne børn, siger rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom.

Rådmanden mener dog også, at problemet med stigende skolefravær muligvis skal bekæmpes på en helt anden måde.

- Jeg tror ikke, at udfordringen er, at vi ikke har nok tilbud, eller at tilbuddene ikke er gode nok. Jeg tror, at den store udfordring er i forebyggelsen af, at så mange børn mistrives. Vi skal blive bedre til som samfund at forebygge, at så mange børn og unge får ondt i livet, siger Thomas Medom.

Henriette Bisgaard og de andre fra Klub Fristedet har søgt nogen midler hos kommunen, som gør, at de kan have en socialpædagog i tilbuddet én gang om ugen.

Men det er deres håb, at de på sigt kan få et fast sted at være og flere pædagoger.