Nadja tvinges til at stikke sig med en nål i fingeren 12 gange dagligt
Nadja Maria Andersen fik tildelt en flash glukosemåler og slap for at stikke sig i fingeren op til 12 gange dagligt. Nu er måleren blevet taget fra hende, og det gør det sværere at være både mor og sygeplejerske.
98.550 gange har 30-årige Nadja Maria Andersen fra Silkeborg stukket en nål ind i sin finger og ventet på, at en bloddråbe ville komme frem.
Året er 1992 og Nadja Maria Andersen er fyldt tre år. Umiddelbart minder den lille pige om andre på hendes alder, men noget undrer forældrene sig over. Deres lille pige har et stort behov for at indtage væske. Hun er tørstig hele tiden. Faktisk kan hun drikke en hel liter mælk alene. Et typisk tegn på diabetes.
Og ganske rigtigt. Et lægebesøg konstaterer, at Nadja Maria Andersen lider af type 1-diabetes. Den form for sukkersyge, der ikke har noget med en usund livsstil at gøre, men derimod skyldes, at kroppen ikke selv kan producere insulin.
Det har betydet, at den 30-årige kvinde næsten hele sit liv har jagtet et stabilt blodsukker, hvilket hun selv skal regulere med insulin. Et stof, som kroppen på raske personer selv regulerer blodsukkeret med. Blodsukkeret bliver især påvirket af, hvad vi spiser, og hvor meget motion vi dyrker.
Er blodsukkeret for lavt, kan Nadja Maria Andersen besvime. Er det for højt, kan hun få syreforgiftning. En stressfaktor, som alle 26.750 personer med type 1-diabetes i Danmark må leve med som en ganske almindelig del af hverdagen.
Skal forlade patienter
Nadja Maria Andersen bor i anden række til Silkeborg Langsø i et hvidt firkantet hus med manden Mikkel, datteren Molly og sine to hunde.
Jeg har jo patienter cirka hvert kvarter, og det er uden pauser. Så der er ikke rigtig tid til at gå fra og måle det. Men det skal jeg jo.
Mikkel spiller fodbold på så højt niveau, at familien har flyttet sig efter hvilke klubber, han har spillet i. Parret boede mange år i England, inden de flyttede hjem til Danmark og fik en datter.
- Det kan godt blive til lidt færre målinger de dage, jeg har min datter alene. Og det er ret ofte, jeg er alene. Min mand rejser nemlig meget, forklarer Nadja Maria Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Nadja Maria Andersen arbejder til daglig som sygeplejerske på en lægeklinik i Silkeborg. Det er et job, hvor hun kan være presset på tid, og derfor kan det være frustrerende for hende at skulle måle sit blodsukker.
- Jeg har jo patienter cirka hvert kvarter, og det er uden pauser. Så der er ikke rigtig tid til at gå fra og måle det. Men det skal jeg jo, siger hun.
Et blodsukkerniveau på vej ned kan være et stressende problem, hvis man som Nadja Maria Andersen sidder med patienter i konsultationen.
Det påvirker mine patienter, hvis mit blodsukker er lavt. Det kan være svært at udføre mit arbejde.
- Jeg føler, jeg ryster. Jeg får det varmt. Jeg bliver lidt svimmel og utilpas, og jeg kan ikke rigtig koncentrere mig. Så det er ikke så hensigtsmæssigt, forklarer Nadja Maria Andersen.
For den unge sygeplejerske føles det ubehageligt at skulle forlade sit arbejde for at måle blodsukkeret. Hun vil helst passe sit arbejde på lige fod med sine kollegaer.
- Det påvirker mine patienter, hvis mit blodsukker er lavt. Det kan være svært at udføre mit arbejde, fordi jeg bliver usikker på hænderne, når jeg skal tage en blodprøve eller noget andet, der kræver lidt mere koncentration, siger Nadja Maria Andersen
Målingerne kan gøres blodfri
Men faktisk kunne Nadja Maria Andersen være der for sine patienter hele tiden og slippe for at forlade dem. For der findes udstyr, der kan hjælpe hende af med at skulle prikke sig selv i fingeren otte til tolv gange dagligt.
Man kan nemlig tage alt blodet ud af ligningen ved at sætte en lille sensor ind i armen så det eneste, diabetes 1-patienten skal, er at køre et måleapparat over sensor-brikken. Herefter vil et præcist tal på, hvor blodsukkeret ligger, vise sig. Uden at stikke sig i fingeren. Uden blod, uden smerte, uden stik i tusindvis.
Desuden kan hun med den nye måler også se, om blodsukkeret er på vej op eller ned. Det kunne man ikke på den gamle.
Fik flash glukosemåler i Gladsaxe
Hvis vi lige bliver ved tallet 98.550, som er det antal gange, Nadja Maria Andersen har stukket sig i fingeren, skal vi faktisk lige trække 1.825 gange fra. For i perioden fra marts 2018 til august 2018 havde hun det blodfrie apparat.
Et smart apparat med det avancerede navn Abbott FreeStyle Libre Flash. Vi kalder det bare en flash glukosemåler. En måler, der kan måle sukkerniveauet i diabetespatienters blod meget nemmere, fordi de netop ikke skal stikke sig.
- Man kan hele tiden følge med i, hvor ens blodsukker ligger. Skal man have lidt insulin, eller skal man ikke? Man er super velreguleret, når man har sådan en. Også når man er ude at spise eller ude at handle, skal man ikke ud og måle i bilen, fordi ens blodsukker er lavt. Der er det bare nemt at trække apparatet op af lommen og måle, forklarer Nadja Maria Andersen
Vi boede i Gladsaxe sidste år, og der fik jeg en flash glukosemåler primært af hygiejniske årsager i mit arbejde som sygeplejerske.
Måleren gjorde det nemmere for Nadja Maria Andersen at være sygeplejerske og at være der for sine patienter. Det var tilfredsstillende, fordi hun ikke hele tiden skulle sørge for at lave målinger af blodsukkeret.
Og måske vigtigst var det nemmere at være mor til en treårige datter. For i dag føler Nadja Maria Andersen, at hun kan glemme sig selv lidt, når hun er alene med sin datter, fordi hun sætter datterens behov først.
Det betyder, at hun ikke får målt sit blodsukkerniveau ofte nok.
Gør hverdagen nemmere
Er Nadja Maria Andersen så blevet rask? Behøver hun ikke længere at måle blodsukkeret? Eller savnede hun at måle med blod?
Nej, det var ikke derfor, hun mistede sin blodfrie flash glukosemåler. Hun lavede den simple 'fejl', at hun flyttede fra Gladsaxe Kommune til Silkeborg Kommune.
- Vi boede i Gladsaxe sidste år, og der fik jeg en flash glukosemåler primært af hygiejniske årsager i mit arbejde som sygeplejerske, forklarer hun.
Vi boede i Gladsaxe sidste år, og der fik jeg en flash glukosemåler primært af hygiejniske årsager i mit arbejde som sygeplejerske, forklarer hun.
Da Nadja Maria Andersen boede i Gladsaxe, gik hun på Steno Diabetes Center. Et sted, hvor de ansatte, som navnet indikerer, er eksperter i netop diabetes. Her blev hun anbefalet måleren, og derefter kom godkendelsen hurtigt fra Gladsaxe Kommune.
- Der gik under 24 timer, før jeg fik svaret på, at det var godkendt. Da jeg så fik måleren, gjorde det jo bare en kæmpe forskel i min hverdag, siger hun.
Måleren gav hende frihed til at tænke på andre ting end sin diabetes. Det besværlige i hele tiden at skulle stikke sig og tænke over at have et lille åbent sår på fingeren forsvandt.
- Så det er et kæmpe chok at få det taget væk igen, når man har fået det bevilget og fået en anden livsstil, fordi det gør det hele så meget nemmere.
Det man frygter, er at få afslag. Og jeg synes bare ikke, at det er okay, at de tager sådan et godt behandlingsredskab fra mig.
Det var et skridt tilbage for Nadja Maria Andersen, da Silkeborg Kommune tog flash glukosemåleren fra hende. Pludselig var hun igen bevidst om at skulle huske at måle med nålen.
Med flash glukosemåleren var der gået sport i at måle flere gange og være velreguleret hele tiden. Men sådan var det kun i et halvt år.
Kommune fratager flash glukosemåleren
I og med at hun havde fået bevilget flash glukosemåleren af Gladsaxe Kommune, regnede Nadja Maria Andersen med, at det samme ville være tilfældet i Silkeborg, når måleren både gjorde hendes privatliv og hendes arbejdsliv tryggere, bedre og lettere. Men sådan gik det ikke.
- Det startede med en ansøgning til Silkeborg Kommune om det her hjælpemiddel. Jeg vedlagde et notat fra Steno Diabetes Center, hvor de skrev deres syn på sagen om, hvorfor jeg skal skulle have bevilliget apparatet, og så tilføjede jeg lidt, siger hun.
Jeg skal stikke mig selv flere gange, før der kommer en bloddråbe frem. Så medtagede er min fingre. Det gør ondt, og de er ømme, når jeg strejfer dem.
Men det var ikke nok til, at Silkeborg Kommune godkendte flash glukosemåleren.
- Jeg fik afslag og ringede så til dem, hvor jeg fik at vide, at det skulle vendes på et møde. De sagde, at jeg ville få svar efter mellem en uge og 14 dage. Men jeg hørte bare ikke noget, før jeg selv kontaktede dem. Vi er helt henne i december måned, før jeg får at vide, at de ikke ville bevilge et nyt apparat.
Familien flyttede til Silkeborg i august 2018, og Nadja Maria Andersen fik altså svar i december 2018.
- Det, man frygter, er at få afslag. Og jeg synes bare ikke, at det er okay, at de tager sådan et godt behandlingsredskab fra mig, forklarer hun.
Privatpersoner har ikke mulighed for selv at købe flash glukosemåleren, for udbyderen sælger nemlig ikke til private i Danmark. Desuden, hvis det blev muligt, ville det give Nadja Maria Andersen en følelse af uretfærdighed, for så var det alligevel ikke alle der har råd til at få flash glukosemåleren og en nemmere hverdag.
Svaret fra Silkeborg Kommune føles hårdt. I deres svar skriver kommunen blandt andet, at i og med, at Nadja Maria Andersen er velreguleret, har hun ikke brug for flash glukosemåleren.
- Så man skal simpelthen straffes for, at man er god til at regulere, siger forklarer hun, mens hun ryster på hovedet.
Arvæv på fingrene
Udover at hverdagen som sygeplejerske blev lettere, fordi det blev nemt at tjekke blodsukkeret, mærkede den unge diabetespatient også et andet pres blive lettere.
96.725 stik sætter sit præg på fingerspidserne. De fik fred, da Nadja Maria Andersen havde flash glukosemåleren.
- Jeg skal stikke mig selv flere gange, før der kommer en bloddråbe frem. Så medtagede er min fingre. Det gør ondt, og de er ømme, når jeg strejfer dem. Det er også chikanerende i mit arbejde, at mine fingre er ømme, forklarer hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Man kan sagtens se på Nadja Maria Andersens fingre, at de er blevet stukket i mange gange. For enden af pege-, lange- og ringfingeren er der mange små sorte prikker.
- Jeg tror, det er arvæv, forklarer Nadja Maria Andersen, mens hun stille masserer sin hænder.
Det fortalte hun også til Silkeborg Kommune, men det rykkede ikke noget ved afgørelsen:
- De sagde, at jeg bare kan stikke mig på andre kropsdele. Jeg kan nu ikke se, hvordan det skulle give mening. Man kan stikke sig i ørerne, men det gør det endnu mere besværligt at måle blodsukkeret.
Det ville gøre arbejdet som sygeplejerske mere trygt, hvis hun ikke hele tiden havde ømme fingre.
Og så er der også den del med hygiejnen, som også fylder for Nadja Maria Andersen. Hun synes ikke tanken om at have et lille åbent sår for enden af fingeren er rar for hverken hende eller patienterne på lægeklinikken.
Tvunget i latexhandsker
Heller ikke argumentet fra Gladsaxe Kommune om, at Nadja Maria Andersen havde brug for måleren for at optimere hygiejnen i sit arbejde som sygeplejerske, rykkede ved afgørelsen:
- Silkeborg Kommune har skrevet, at jeg skal bruge sterile handsker, når jeg har mine patienter og så skifte handskerne mellem patienterne, forklarer hun.
Silkeborg Kommune har skrevet, at jeg skal bruge sterile handsker, når jeg har mine patienter og så skifte handskerne mellem patienterne, forklarer hun.
Nadja Maria Andersen bruger selvfølgelig altid handsker, når hun har patienter til konsultation. Men tanken om, at tage imod patienter med latexhandsker, synes hun virker fremmedgørende.
Når hun tænker over det, ville hun heller ikke selv synes, at det var særligt rart at blive taget imod af en sygeplejerske, der havde handsker på. Måske virker det ikke så personligt - lidt som om at latexen skaber et ekstra lag af afstand til patienten.
Alle, der har haft hænderne nede i de hudfarvede latexhandsker, ved også, hvor ubehageligt og varmt, det er.
Det får Nadja Maria Andersen til at stille spørgsmålstegn ved, om sagsbehandleren i Silkeborg Kommune er helt inde i, hvordan det er at være sygeplejerske og diabetes-1 patient.
- For så ville hun ikke sige, at jeg skulle gå med latexhandsker en hel dag.
Forbedret nattesøvn
Også om natten mærkede Nadja Maria Andersen, at flash glukosemåleren hjalp hende. Hvis hun skal være velreguleret, skal hun også måle sit blodsukker om natten.
- Jeg kunne have flash glukosemåleren liggende ved siden af min seng, og så slap jeg for at skulle stå op, siger hun.
Nu skal hun stå op, tænde lyset og prikke sig selv i fingeren og måle. Først derefter kan hun sove videre.
- Jeg forstår simpelthen ikke, at de kan vælge sådan et godt behandlingsredskab fra mig, siger hun.
Nadja Maria Andersen håber selvfølgelig, at flash glukosemåleren bliver tilgængelig for alle, som føler, de har gavn af den.
For hun savner tiden, hvor hun var ved at glemme alt om ømme fingerspidser og blod.
