Nazi-minde vækker harme
En mindelund ved Kongensbro skaber igen debat. Flere mener, den bør fjernes.
Gert Malling er ude at gå med sin kone ved Gudenåen ved Kongensbro, da de pludselig passerer en mindelund.
Til hans store overraskelse er mindelunden til ære for de faldne danske soldater, som kæmpede på tysk side under besættelsen i 2. verdenskrig.
- Jeg skulle læse det to-tre gange, før jeg egentlig fattede, hvad det handlede om. Jeg fik nærmest et chok og tænkte, det er løgn, siger Gert Malling til TV2 ØSTJYLLAND.
Mindelunden af 1969 har siden opførelsen i 1971 skabt debat og har også været udsat for hærværk flere gange.
Stenen er blevet væltet og forsøgt sprængt.
Skamplet på historien
Journalist og historieinteresseret Kaare Lundbye har skrevet debatindlæg om mindelunden.
- Jeg synes jo, den symboliserer, at man støtter nazismen og den ideologi. Det her er et sted, som overhovedet ikke skulle have været anlagt tilbage i 1971, siger Kaare Lundbye til TV2 ØSTJYLLAND.
Derfor mener han også, at den bør fjernes:
- Jeg synes, at tiden må være moden til, at man nu får det her fjernet. Det er en skamplet på vores historie, siger Kaare Lundbye.
Tog afstand til nazismen
Veteraner fra Frikorps Danmark og efterkommere mødtes hvert år ved mindelunden helt op til start 00'erne for at mindes de faldne soldater, som kæmpede for Nazityskland ved Østfronten under besættelsen i 2. verdenskrig.
Flere gange var foreningen ude og tage afstand til, at de skulle sympatisere med nazismen eller nynazismen.
- Det er efterhånden mange år siden, vi fik skubbet alt det med nazister og nynazister totalt ud, sagde Svend Larsen til TV2 ØSTJYLLAND i 1992.
Han var en af mændene bag mindelunden og selv en del af Frikorps Danmark under krigen.
Foreningen bag mindelunden eksisterer stadig i dag. Medlemmer herfra ønsker ikke at stille op til interview med deres navn, da de gerne vil holde lav profil og ikke tiltrække sig unødig opmærksomhed eller på nogen måde ønsker at provokere eller fremstå politisk.
- Fortiden bliver ikke slettet ved at fjerne mindelunden
Foreningen bag Mindelunden mener dog, at den stadig har sin berettigelse. Som et monument for dem, der valgte at kæmpe på tysk side under 2. verdenskrig, og som et besøgssted for historieinteresserede og efterkommere.
- Mindelunden er en del af historiens lærdom. Og fortiden bliver ikke slettet, fordi man sletter nogle navne på en sten eller en mindelund, som har eksisteret siden 1971, fortæller medlemmer af foreningen til TV2 ØSTJYLLAND.
Interesseret i Frikorps Danmark siden han var otte år:
Lars Larsen fra Randers er uddannet murer og til daglig faglærer på Tradium. Derudover har han, siden han var otte år gammel, interesseret sig for Frikorps Danmark og de danskere, som kæmpede for Nazityskland under 2. verdenskrig.
Han har skrevet flere bøger om Frikorps Danmark og holder også foredrag.
- Det er jo lidt en skamplet på vores Danmarkshistorie. Derfor har man forsøgt at tabuisere det og lukke det ude af vores historie, siger Lars Larsen.
Hvorfor synes du ikke, man skal gøre det?
- Nej, det skal man absolut ikke. Det er og bliver en del af vores historie. Jeg synes, vi skal få det hele frem, også hvad de her danskere har været med til, så vi kan lære af det fremover.
Synes du også, man skal fjerne mindelunden?
- Både og. Jeg kan godt se, det er problematisk, at man har en mindelund for nogle, som har været på fjendens side. Men hvis den ikke generer nogen, så synes jeg ikke, man skal fjerne den – den er også en del af den samlede historie, siger Lars Larsen.
Kaare Lundbye mener, at tiden er løbet fra Mindelunden, da der højst sandsynligt ikke er flere veteraner tilbage fra Frikorps Danmark.
Er det ikke vigtigt at have den anden side af historien og huske, at der var nogle danskere, som kæmpede for Nazityskland?
- Jeg synes ikke, at det fortjener en mindelund. Jeg synes, det er en hån. Vi skal ikke glemme historien, men det her mindesmærke har ingen relevans.
