Peter holder særlig ceremoni i stedet for jul
I december er juleaften højdepunktet for mange. Men for Peter Borghus er højdepunktet et overgangsritual, hvor han ofrer til de nordiske guder.
Mjød i et drikkehorn og ofringer på et bål.
Måske det ikke er hvad du forbinder med december måned, men for Peter Borghus fra Silkeborg er det en del af en helt særlig tradition.
Han er asatroende og går derfor ikke meget op i julen, men holder i stedet det såkaldte blót fire gange om året, hvor næsten gang er til vintersolhverv den 21. december.
- Jeg holder blót, fordi det hjælper mig med den røde tråd, og at dagene ikke bare flyver fra mig. Det betyder meget for mig at have en følelse af retning, fortæller han.
Det er en ceremoni, der markerer årstiders skiften og overgange i livet, og hvor han mødes med en gruppe andre asatroende omkring et bål. Sammen lægger de ofringer på bålet i håbet om at få noget igen fra de nordiske guder.
Sådan har han gjort i omkring 15 år, og det var ved konfirmationen, det begyndte.
- Det fik mig til at træde et skridt tilbage og tænke hov – måske jeg egentlig tror på noget andet, fortæller Peter Borghus, der efterfølgende fik Thors hammer i konfirmationsgave.
I dag holder han så blót med en gruppe andre asatroende, og han mener også, at troen fylder mere i hans hverdag, end den gjorde den gang.
- Det er en måde at se verden på, som jeg synes, er gavnlig for mig, siger Peter Borghus.
Han ser det som et livssyn frem for at tage det helt bogstaveligt.
- Det er ikke fordi jeg beder, men jeg får på en måde små pointer, der minder mig om en større sammenhæng, fortæller han.
En gaveudveksling med de nordiske guder
Blót kan se forskelligt ud blandt de omkring 4.000 asatroende, det anslås, der er i Danmark, men i Peter Borghus' blótgruppe er det en symbolsk ceremoni.
- Blót betyder blod, men det betyder også styrke. Vi styrker guderne i at få noget frem i den kommende tid, fordi vi har et medansvar for, hvordan livet går, fortæller Peter Borghus.
Ifølge ham er det også meget forskelligt, hvad der bliver ofret. Han har hørt om andre, der køber griseblod hos slagteren, men i hans gruppe er deres ofringer mere symbolske.
- Vi ofrer tid. Og det gør vi ofte i form af, at folk har lavet en runestav eller en figur. Det kan være en afbildning af en gud eller af et dyr, der er specielt relateret til en gud, siger Peter Borghus.
Når Peter Borghus lægger figuren på bålet, så har han en forventning om, at han får det igen, som ofringen symboliserer. Det kan for eksempel være at søge visdom fra Odin eller viljestyrke fra Thor.
Ceremonien blót
Ceremonien blót afholdes i forbindelse med forår- og efterårsjævndøgn og sommer- og vintersolhverv.
Det er ifølge Peter Borghus forskelligt, hvordan blót bliver fejret, men i hans gruppe har de tradition for at følge den samme rækkefølge for selve ceremonien, og bagefter holder de en fest.
De samles om et bål og stiller sig omkring det, så de fire verdenshjørner er dækkede. På den måde danner de, hvad han kalder et helligt rum.
Så anråber de nogle af de nordiske guder.
Så går et drikkehorn med mjød eller vin på runde, som alle drikker fra. Derefter bliver der hældt lidt af drikken på bålet, som symbol på, at guderne også får en andel.
Bagefter lægges symbolske ofringer, der symboliserer tid, på bålet. For eksempel kan det være træfigurer, der har taget tid at lave, og som ligner en gud eller et dyr.
Ofte bliver der til sidst også læst op fra Det Nordiske Testamente. Det kan for eksempel være en tale af Nornerne, der er gudinder fra den nordiske mytologi, eller af guden Odin.
Bagefter ceremonien holder de en fest, hvor de blandt andet i decembers blót spiser gris, der er en reference til guden Frej.
- Det er på en måde løfter, man giver til sig selv om at sætte sig noget for og at gå ind i det, siger Peter Borghus.
- Det kan næsten minde om et nytårsforsæt, fortsætter han.
Han fortæller også, at de nogle gange siger deres mål højt for hinanden.
- Hvis det kun hænger på mig, så er der en risiko for, at der ikke sker noget, fordi der ikke er nogen at stå til regnskab overfor, siger Peter Borghus.
- Så hvis jeg til blót har involveret guderne og sagt det til hele min blót-gruppe, og at de alle har stået og sagt, at de vil støtte mig i det, så gør det en forskel, siger han.
Peter Borghus mener heller ikke, at der er noget, der er for småt at tage op i forbindelse med blót. Det kan både dreje sig om at søge mod til svære arbejdssituationer eller selvdisciplin til at komme i mål med de gode intentioner om at få trænet.
Asatro i Danmark
Siden 2003 har Forn Sidr været statsanerkendt som trossamfund i Danmark. Det kaldes også for Asatro og Vanetrosamfundet i Danmark.
Medlemstallet er steget fra 600 til omkring 700 medlemmer på seks år.
Der er 17 blótgrupper tilknyttet Forn Sidr, men medlemmer af Forn Sidr kan også være en del af en blót-gruppe, uden at gruppen er tilnkyttet Forn Sidr.
Der er også andre trossamfund for asatroende, der dog ikke er statsanerkendte. Det er derfor også svært at sige, hvor mange asatroende, der er i Danmark.
Jesper Smidth, der er formand for Forn Sidrs bestyrelse fortæller dog, at de tror, der er omkring 4.000 asatroende i Danmark.
