Ringvej skal sikres mod vandmasser: Spærres i tre uger

Vestre Ringvej i Silkeborg skal hæves et par steder, så den er bedre rustet i kampen mod oversvømmelser. Arbejdet begynder i næste uge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Scener som disse vil kommunen forsøge at undgå i fremtiden. Foto: 24-7 News

To forskellige vejarbejder spærrer ringvejen i Silkeborg fra på mandag og tre uger frem.

Første projekt handler om, at Vestre Ringvej skal sikres bedre mod at blive oversvømmet.

Det betyder, at Vejdirektoratet hæver Vestre Ringvej to steder, så vejen ikke bliver oversvømmet af vand fra Silkeborg Langsø.

Der har tidligere været problemer med, at vand fra søen er stået op over vejen i særligt regnfulde perioder, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet spærrer Vestre Ringvej i perioden fra 19. juni til 2. juli.

Der vil være omkørsel for gennemkørende trafik via Herningvej og Søndre Ringvej hele døgnet i perioden.

Pendlere opfordres til at benytte Silkeborgmotorvejen.

Stadig adgang for cyklister og fodgængere

Beboere, ansatte og virksomhedsejere på strækningen må gerne køre hen til deres bestemmelsessted på Vestre Ringvej.

Beboere nord for Vestre Ringvej skal følge en omkørselsrute via Hvinningdalvej, Frejasvej, Udgårdsvej, Eidervej og Kærsgårdsvej.

Cyklister og fodgængere kan benytte Vestre Ringvej i hele perioden.

  / Foto: Vejdirektoratet

Når arbejdet på Vestre Ringvej er overstået, går arbejdet i gang på Nordre Ringvej.

Her skal Søholt Bæk, der løber under Nordre Ringvej, udstyres med et rør, der har en større diameter, da det nuværende rør ikke har den fornødne kapacitet.

Arbejdet varer en uge, og Nordre Ringvej vil mellem Kejlstrupvej og Ansvej/Nørreskov Bakke være spærret for alle trafikanter i perioden 3.-9. juli - også for cyklister og gående.

Alle skal derfor benytte Stagehøjvej i perioden.

Sådan så det ud i januar 2016, da ringvejen senest var oversvømmet. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her