Sarah mistede sin far: Døden er et tabu, og det giver ikke mening
For tre år siden døde Sarah Bundgaard Jensens far af kræft. Hun oplevede, at venner trak sig væk fra hende, og den tendens håber hun kan blive ændret, fordi man som efterladt har brug for at tale om sorgen og døden
Den 8. maj 2014 mistede den nu 23-årige Sarah Bundgaard Jensen sin far, der i otte år kæmpede mod kræft.
- Min far han havde en regel om, at vi aldrig måtte sige farvel, for vi vidste ikke, om det var et rigtig farvel eller ej, så det hed altid på gensyn, siger Sarah Bundgaard Jensen fra Silkeborg.
I tiden lige efter begravelsen oplevede hun omsorg.
- Jeg kom i skole dagen efter min far var død. Folk mødte mig med kram, de samlede ind til buket til begravelsen, de var med i kirken og jeg tænkte sikke en dejlig opbakning, siger hun.
Kammeraterne undveg Sarah
Men der gik ikke lang tid før, hun oplevede, at kammeraterne trak sig.
- Jeg kan ikke forstå, at man ikke bare kan snakke om det, uanset hvem og hvordan og hvorledes, hvad man har af baggrund. Døden er bare et tabu, og det giver ikke nogen mening. Først er der livet, så er der døden og alle skal igennem det, siger hun.
Stilheden og fortielsen af farens død gjorde kun ondt værre.
- Jeg blev virkelig ked af det, og det var der, jeg havde brug for dem. Det var en lukket dør jeg mødte. Der var ikke nogen, der ville tage mig ind og tage imod min sorg. Jeg følte mig virkelig utrolig ensom på det tidspunkt, hvor jeg godt kunne have tænkt mig, at der var to eller tre, der havde åbnet armene og sagt – i dag snakker vi om Sarahs liv. Hvad er det lige præcis hun føler ned til mindste detalje, siger Sarah Bundgaard Jensen.
- Jeg synes helt klart, at vi skal være bedre til at hjælpe hinanden, når man har været igennem sådan noget her, for det er et traume, man ikke kan stå alene med.
Men hvorfor er det dine veninders opgave og komme til dig?
- Fordi jeg synes jeg kæmper med nok. Jeg føler virkelig, jeg er Palle alene i verden. Det er svært at være den, der er ked af det og skal komme og sige, jeg skal bruge hjælp, siger hun.
Ikke den eneste
Men Sarah Bundgaard Jensen er langt fra den eneste, som oplever at blive mødt af tavshed.
Det Nationale Sorgcenter har spurgt 2000 personer over 18 år, som har mistet, om de har følt, at personer i deres omgangskreds har undgået dem, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre eller sige. Her svarede hele 60 procent, at de har oplevet at blive undgået.
Spørg ind og tal om døden
Sarah Bundgaard Jensen ville ønske, at andre havde turdet spørge ind, tale og snakke mere om hendes fars død.
- Det hele, begravelse, hvordan min far døde, hvordan hospice var, hvad der var godt, hvad der var skidt. Nu kunne jeg godt tænke mig at folk spurgte om, hvad savner du ved ham.
Hun søgte hjælp hos foreningen ”Børn, Unge og Sorg”, hvor børn og unge under 28 år kan gratis psykologhjælp. Her er hun selv frivillig i dag.
- Jeg synes helt klart, at vi skal være bedre til at hjælpe hinanden, når man har været igennem sådan noget her, for det er et traume, man ikke kan stå alene med.
Stiller spørgsmål til sin far
I sorgbearbejdelsen har hun brugt en dagbog til at skrive spørgsmål til sin far, som hun selv har svaret på.
- Jeg ved det går dig på, at hvis du nogensinde bliver gift, så vil jeg ikke fysisk kunne følge dig op af kirkegulvet, men mit eneste svar er, at selvfølgelig vil jeg være der, læser hun op fra dagbogen.
Sarah Bundgaard Jensen er oprindeligt fra Djursland. I dag bor hun i Silkeborg, hvor hun studerer. Sorgen og savnet af faren er der stadig, og hun håber på at flere af os kan blive bedre til at tale om det, vi alle til sidst møder.
- Døden er bare det sidste trin, som man ikke snakker om. Man bliver født, lever livet og så dør man, og det er meget naturligt, siger hun.
Den 13. juni holder Det Nationale Sorgcenter og Børn, Unge & Sorg et gratis arrangement i Aarhus. Arrangementet handler om sorg og venskaber og henvender sig til alle unge mellem 16 og 28 år, som på et tidspunkt har mistet en forælder.
