Silkeborg-vandregning på 450 millioner ender i landsretten
Vandforbrugerne skal i strid med politikernes intension betale milliarder i skat for deres drikkevand. Det mener vandselskaberne, som har hevet staten i retten
En skjult skatteskrue trækker 36 milliarder kroner op af vandforbrugernes lommer.
Det er penge, som politikerne næppe havde tænkt sig, at Skat skulle kradse ind. Men de ender alligevel i statskassen som konsekvens af effektiviseringen af vandsektoren, der gjorde vandselskaberne til offentligt ejede selskaber.
Forbrugerne får jo ikke noget for de mange millioner, som ryger direkte i den store statskasse. Vandet bliver ikke bedre, og vi som vandselskab bliver ikke mere effektive af det.
Sådan lyder kritikken fra vandsektoren, som har stævnet staten i en kæmpe skattesag, der startede mandag ved Østre Landsret.
Sagen berører private forbrugere og virksomheder i hele landet. I Silkeborg skønnes en gennemsnitshusstand for eksempel at skulle betale 420 kroner tilbage hvert eneste år de næste 50 år.
Bestyrelsesformand Leif Bæk (V) fra Silkeborg Vand kalder sagen træls.
- For mine forbrugere betyder det en regning på omkring 450 millioner kroner. Det er tåbeligt, at offentlige vandselskaber, som skal sikre godt vand til forbrugerne, får det her problem. Der er rigeligt med indirekte skatter i forvejen, siger han.
- Forbrugerne får jo ikke noget for de mange millioner, som ryger direkte i den store statskasse. Vandet bliver ikke bedre, og vi som vandselskab bliver ikke mere effektive af det, siger Leif Bæk.
Er noget lovsjusk
Det er vandsektorens hovedorganisationer enige i.
Det er noget lovsjusk, fordi skattelovgivningen omkring vandselskaber ikke blev tilpasset.
- Det er noget lovsjusk, fordi skattelovgivningen omkring vandselskaber ikke blev tilpasset, som det var var meningen hos forligspartierne bag vandsektorloven, siger direktør Carl-Emil Larsen fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva).
I et politisk ønske om at effektivisere vandsektoren besluttede Folketinget i 2009, at kommunernes vandselskaber, der står for drikkevand og spildevand, skulle ændres til selvstændige aktieselskaber. Det skulle sikre vandtætte skotter mellem driften af selskaberne og kontrollen med dem.
Derfor skulle vandværkernes værdier prissættes. Skat valgte en model, som ifølge vandselskaberne passer til profitdrevne virksomheder, men er uegnet til vandselskaber, der ifølge loven ikke må tjene penge.
Sagen kører ved landsretten til 17. november. Derefter skal der ske domsafsigelse inden for otte uger.
