Forældre klar til kamp: Bevar vores skole og spar 44 mio. kroner
En gruppe talkyndige forældre har sat sig ned og udfordret kommunen. De kæmper for at beholde deres landsbyskole.
Bevæbnet med lommeregnere har en gruppe østjyske forældre gået til kamp mod en truende lukning af den lokale skole.
I flere måneder har forældrene brugt næsten al fritid på at dykke ned i de beregninger, som er i spil, når politikerne afgør fremtiden for de i alt 18 folkeskoler i Skanderborg Kommune.
- Jeg nyder at sidde og dykke ned i de her tal, fortæller Lars Ole Kamp.
Til dagligt er han økonomichef i det private erhvervsliv. Rundt om bordet sammen med ham sidder en senior forretningsudvikler, en adjunkt, en sikkerhedsrådgiver og en vice president.
De har det til fælles, at de har børn, som går eller skal gå på den lokale Bjedstrup Skole.
Det intensive økonomiske gravearbejde har udmundet sig i et nyt forslag til kommunen. Et forslag, som ikke bare redder deres lokale landsbyskole, men som også vil spare kommunen penge og skabe liv i eksisterende bygninger, som står tomme.
- Vi er kommet med et forslag, som sparer kommunen for 44,5 millioner i anlægsudgifter, fortæller Morten Møberg, som er far til et barn på Bjedstrup Skole og til dagligt er vice president i Salling Group.
Og det er den helt rigtige måde at gøre det på, hvis man vil tage kampen op med kommunen, mener en ekspert i kommunalpolitik.
- Hvis man vil udfordre kommunen, så må man udfordre dem i dens eget sprog. Når kommunen laver beregninger og analyser, så er det oplagt at gå det efter i sømmene, siger Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.
Mange skoler i spil til ny struktur
Der er mange følelser på spil i Skanderborg Kommune, da flere skoler er i fare for at lukke. Politikerne skal lave en ny skolestruktur, som skal spare kommunen for 10 mio. kr. om året.
- Det forhold vi har til lokalområdet, det er bundet op på skolen. For os som familie er det en katastrofe, hvis skolen lukker, siger Lars Ole Kamp til TV2 ØSTJYLLAND.
Kommunen har fået udarbejdet 20 forskellige scenarier, og der er kommet flere til siden.
Nogle skoler risikerer at lukke, andre at miste deres overbygning med de ældste klasser eller deres skoleleder, hvis kommunen vælger at lave fælles skoleledelser i nye skoledistrikter.
Men borgerne har valgt at tage kampen op med kommunen på dens præmisser.
'Er vi andenrangs borgere på landet?'
De små landsbysamfund, som vil blive påvirket af politikernes beslutning, har valgt at gå sammen i stedet for at kæmpe imod hinanden.
- Vi er en tredjedel af Skanderborgs vælgere, som bor på landet, siger Mads Bolkær Winther, som er far og senior forretningsudvikler i energiselskabet Norlys.
Blandt andet i Stjær har en protestgruppe indsamlet underskrifter, og i Herskind har forældre udfærdiget en rapport, som viser, hvad overbygningen på deres skole betyder for lokalsamfundet.
De mindre lokalsamfund står onsdag sammen i en sko-happening op til det sidste møde for politikerne.
- Man behøver ikke at være en andenrangsborger, fordi man har valgt at bo i en lille bitte by. Det vil en skolelukning gøre os til, fortæller Mads Bolkær Winther.
Der går omkring 70 elever på Bjedstrup Skole.
- Jeg er klar over, at vores skole ikke er særlig stor. Til gengæld er den vildt vigtig for vores område, siger Mads Bolkær Winther.
'Som økonom er det frustrerende'
Fædrene til børnene i Bjedstrup har regnet på de tal, som de har haft til rådighed fra kommunen. Derefter er de kommet frem til deres eget alternative forslag.
- Centralisering er ikke altid lykken. Vi har været inde og se på, hvad der er sket i andre kommuner, fortæller Morten Møberg til TV2 ØSTJYLLAND.
Her har forældrene ikke kun gået ind og set på, hvad det koster, hvis man for eksempel lukker en skole økonomisk, men også hvordan det påvirker lokalområdet.
- Når der er skolelukninger, så falder boligpriserne, indkomstniveauet og uddannelsesniveauet. Alle de her ting har Skanderborg Kommune undladt at kigge på. Man har kigget rent driftsøkonomi, fortæller økonomichef og far Lars Ole Kamp.
Den 10. juni har Undervisnings- og Børneudvalget det sidste statusmøde, og herefter vil udvalget ikke længere modtage inputs fra de lokale beboere, som har rigtig meget på spil.
- Man kan ikke bare lukke en skole og så antage, at de øvrige forhold fortsætter som hidtil. Mit perspektiv er, at jeg ønsker at kommunen sætter sig ned og forsøger at regne på det, siger Lars Ole Kamp.
Udvalgsformand: - Det er jo ikke der, vi har lagt vores kræfter
Trine Frengler (S) sidder for bordenden, når Undervisnings- og Børneudvalget nu skal forhandle politisk om, hvordan de laver en ny skolestruktur i kommunen.
- Vi forholder os til det hele, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND.
I forhold til kritikken fra fædrene fra Bjedstrup Skole vil hun gerne indrømme, at det ikke har været omgivelsernes påvirkning af en eventuel skolelukning, som har været inde i overvejelserne indtil nu.
- Det er jo ikke der, vi har lagt vores kræfter. Man er nødt til at have for øje, at politikere er almindelige mennesker, og vi kan ikke analysere os frem til, hvad det har af betydning, fortæller udvalgsformand Trine Frengler til TV2 ØSTJYLLAND.
Selv om landsbyliv og skoleliv hænger meget sammen, er det ikke en del af opgaven, fortæller hun.
- Vi har bedt BDO (et revisionsselskab, red.) om at lave den videst mulige udregning, og det har vi ikke valgt ud fra endnu, forklarer Trine Frengler.
ÅRSAG TIL NY SKOLESTRUKTUR:
En prognose udarbejdet af COWI viser, at der de næste 15 år vil der komme 2.000 ekstra skolebørn i Skanderborg Kommune.
Rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO har for Skanderborg Kommune udarbejdet en oversigt over, hvilke økonomiske effekter de mange ekstra børn får på skoleområdet.
Udvalgsformand: - Alle vil blive hørt
Trine Frengler slår fast, at alle forslag og inputs vil blive taget med til forhandlingsbordet om den nye skolestruktur.
- Det bliver taget med ind på lige fod med alle de andre belysninger og inputs. Nogle handler om økonomi og andre om alt muligt andet, siger hun.
I øjeblikket - på tærsklen til forhandlingerne - kan man ikke få noget ud af politikerne i forhold til, hvordan de står.
- Det er for at holde alle muligheder åbne. Hvis vi hver især melder ud til højre og venstre, så graver vi os ned i skyttegrave, hvor det bliver svært at finde hinanden politisk, siger Trine Frengler.
Kan du love, at der ikke kommer skolelukninger?
- Nej, det kan jeg ikke love. Men jeg er ikke gået til valg eller stillet op som politiker for at lukke skoler. Vi er stillet en opgave, og jeg kan ikke love, at vi ikke lukker skoler, siger udvalgsformand Trine Frengler.
Om indbyggernes argumenter og beregninger kommer til at gøre en forskel for den endelige beslutning, som politikerne tager, er på nuværende tidspunkt ikke til at vide, fortæller kommunalforsker.
- Der er ikke nogen, som for alvor ved, hvad der virker. Helt overordnet sker der ofte det, at politikerne ikke er til at rokke. Politikere opgiver sjældent skolelukninger, når de har været i spil, siger forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.