Her har de fundet løsningen på at dele biler

I Gl. Rye kører det derudaf med at dele.

Ved byens lokale brugs står to delebiler, der bliver flittigt brugt af en række familier i byen.

- I 2018 startede vi med én bil, og to år efter var der så mange på venteliste, at vi startede med endnu en og dobbelt så mange medlemmer, fortæller Martin Rud, der er bruger og medstifter af delebilsforeningen.

16 familier i Gl. Rye er medlem af foreningen, hvor de betaler et fast månedligt beløb og derefter betaler alt efter, hvor længe og hvor langt de kører i delebilerne.

Det er meget forskelligt, hvad bilerne bliver brugt til.

- Jeg bruger den til at hente min datter på hendes efterskole, køre ud til kunder som selvstændig eller besøge familie og venner, fortæller Martin Rud.

Trafikforsker og professor i byplanlægning Malene Freudendal-Pedersen fra Aalborg Universitet har fulgt udrulningen af delebiler i Danmark, og ifølge hende er der stor forskel på, hvor succesfulde delebil-ordninger er.

- Delebiler er på mange måder en succes, men det er også noget, der måske ikke er vokset sig så stort, som man havde forventet, da det startede, siger Malene Freudendal-Pedersen.

Et af de steder, hvor en delebilordning ikke har haft den forventede succes, er ved boligområdet Højvangen i Skanderborg. Her har beboerne siden 2018 kunnet benytte sig af en delebil, som administreres af energivirksomheden Aura.

Men desværre er der ikke nok, der har kørt i Auras delebiler, og derfor har selskabet valgt at lukke alle deres delebilsordninger i løbet af 2024, meddelte Aura i sidste uge.

Bil nummer to

Tilbage i Gl. Rye spiller flere ting ind i, at byens delebil-ordning er blevet en succes.

For Martin Rud er delebilerne de eneste biler, han bruger, men for de fleste andre medlemsfamilier er delebilen et alternativ til bil nummer to. Medlemmernes behov for bilen er derfor også forskelligt.

- Jeg tror, to tredjedele bruger den mest i hverdagen, hvor jeg bruger den mest i weekenden. Det er ret heldigt, at det fordeler sig sådan, for så er den jo nemmere at få fat i, siger Martin Rud.

Foreningen ønsker desuden, at bilerne bliver brugt mest muligt, og derfor har de gjort det dyrt at leje dem over flere dage.

- Det duer ikke, at der er nogen, der har en bil i fire dage, så ingen andre kan bruge den, siger Martin Rud.

Og det er lykkedes.

Foreningens tal viser, at de to biler siden 2020 har haft 1261 bookinger for benzinbilen og 1580 bookinger af elbilen, hvilket svarer til henholdsvis 26 og 33 bookinger i gennemsnit om måneden.

Og bilerne kommer vidt omkring. De kører cirka 17.000 kilometer i gennemsnit om året.

Behov for erfaring og fællesskab

Ifølge Malene Freudendal-Pedersen handler det også om, at brugerne skal have noget erfaring med delebiler for at gøre ordningerne succesfulde.

- I det øjeblik, de har erfaring, så er hovedparten meget positivt stemt over for delebilen. Når den bliver en del af et lokalt fællesskab, så melder man sig også ind for at være en del af det, siger hun.

Martin Rud er heller ikke i tvivl om, at en af årsagerne til deres succes er, at de kender hinanden i foreningen. Det gør det lettere at håndtere uenighed om for eksempel rengøring eller andet.

Og så har de også haft god opbakning fra Dagli’ Brugsen Gl. Rye, der stillede underskudsgaranti i opstartsfasen og fortsat hjælper med revision.

- Brugsen vil gerne være andet end bare en brugs. Vi vil gerne være et sted, som bakker op om lokalsamfundet og er med til at gøre det til et godt sted at være, siger brugsens uddeler, Jan Esbensen.

Men hvis flere skal køre delebil, skal der mere til end engagerede borgere og velvilje fra brugsens side. Så er der behov for politiske ændringer, påpeger Malene Freudendal-Pedersen.

- Hvis delebiler skal betyde noget, skal vi ind og lave om på den måde, vi har bilen øverst i hierarkiet i transportsystemet. Så skal vi have gang, cykling, kollektivtransport og delebiler op øverst, siger hun.