Lærer i 3. klasse: - Vi har en kæmpe udfordring, vi ikke kan løse
Folkeskolelærer Ann-Berit Lauridsen kalder inklusion hovedrystende svært.
Ann-Berit Lauridsen samler tre piger ude på gangen. Det er både gråt og halvmørkt udenfor, og skoledagen er knap startet.
- Er I okay, spørger hun? Har nogen ondt i maven efter i går?
De tre piger i 3.c blev uvenner i går, og som folkeskolelærer er det, mener hun selv, Ann-Berit Lauridsens vigtigste opgave at sikre sig, at alle børn trives i klassen.
- Når børnene mistrives, så smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne. Også undervisning. Jeg tror på, at børnene kan lære en masse på kort tid. Men kun, hvis de trives, siger Ann-Berit Lauridsen.
Folketingsvalget 2022
Hvordan ser de store samfundsudfordringer ud i virkeligheden?
Under valgkampen sætter TV2 ØSTJYLLAND fokus på nogle af de vigtige temaer og følger de østjyder, det hele handler om. Her kan du læse de artikler, vi indtil videre har bragt i serien:
Lærer i 3. klasse: - Vi har en kæmpe udfordring, vi ikke kan løse
Winnis datter på 17 vil gå hjemme ligesom mor
Signe styrter rundt på hospitalsgangene: - Jeg vil gerne have mange flere kollegaer
Tina bruger nogle dage fem timer på alt muligt andet end pleje
Klokken rammer 08.00, og der er imponerende stille i klasselokalet. Men sådan fortsætter dagen ikke.
Ann-Berit Lauridsen er en af de lærere, der er glad for jobbet, men som også gerne vil fortælle, hvorfor lærerne er pressede.
Én lærer, mange roller
I 3.c er der i alt 22 elever. En af dem er Frej. Han har som den eneste elev fået lov at tegne, imens der er undervisning.
- Det giver ham en ro, og han kan sagtens følge med alligevel. Og så er der ro til undervisningen også, siger Ann-Berit Lauridsen.
En dag i 3.c
TV2 ØSTJYLLAND er taget med folkeskolelærer Ann-Berit Lauridsen på arbejde en hel dag i 3.c på Mølleskolen i Ry. For at se, hvad det er for udfordringer de danske folkeskolelærere står overfor. Og for at se, hvorfor lærere i hobetal flygter fra jobbet.
Sådan må hun skabe små regler for de elever, der har et ekstra behov.
Ann-Berit Lauridsen hæver stemmen.
- Alle kigger op på mig. Nu.
Klokken er ikke mere end 09.00, før Ann-Berit Lauridsen både har trøstet, konfliktmæglet og ageret tekniker, og sådan er det at være folkeskolelærer i dag, fortæller hun.
- Helt ærligt, så har jeg jo bare en uddannelse fra 1996. Vi har mange opgaver, jeg ikke føler, vi er uddannet til, siger Ann-Berit Lauridsen.
Inklusionen er hovedrystende svær. Der går børn på skolen, som ikke trives, og som burde gå et andet sted for at kunne være den, de er
I klassen møder vi også Julie, som skal have hjælp til at skrive. I dag har Ann-Berit Lauridsen tid til at hjælpe, men sådan er det langt fra hver dag.
Julie synes, det er dejligt, når Ann-Berit Lauridsen har tid til at sidde sammen med hende, men mens de sidder og skriver kommer flere børn hen og skal have hjælp.
- Ofte er det dine klassekammerater, som hjælper dig, ikke også? Det er de gode til, siger Ann-Berit Lauridsen til pigen.
Folkeskolens største udfordring
Og det er lige præcis her, folkeskolens helt store udfordring kommer til syne, mener Ann-Berit Lauridsen. Når mange behov skal forenes i én klasse.
For inklusionen er nedskrevet ved lov - de danske folkeskoler skal kunne inkludere langt de fleste børn i den almindelige undervisning. Det kan de bare ikke.
Prøv tænk, hvis man er nyuddannet og aldrig når at se sine kollegaer. Det kan jeg faktisk godt forstå, man bliver stresset af
- Inklusionen er hovedrystende svært. Der går børn på skolen, som ikke trives, og som burde gå et andet sted for at kunne være den, de er, siger Ann-Berit Lauridsen.
Ann-Berit Lauridsen løber stærkt denne dag. 3.c er ved at være færdige med danskundervisningen, og de skal spise madpakker og holde frikvarter. Også her skal Ann-Berit Lauridsen på banen. Hun fordeler børnene ud på lege, så ingen står alene.
10 minutter er afsat til en kop kaffe på lærerværelset. Men der er dage, hvor hun ikke altid når at tale med sine kollegaer.
- Prøv at tænk, hvis man er nyuddannet og aldrig når at se sine kollegaer. Det kan jeg faktisk godt forstå, man bliver stresset af, siger Ann-Berit Lauridsen.
Mens 3.c er i skolegården, skal Ann-Berit Lauridsen forberede næste time og stå til rådighed for andre elever i skolens kreative værksted.
- Det er kun, fordi jeg af erfaring ved, jeg skal møde ind lidt tidligere og forberede en del til dagen, at jeg ikke skal bruge pauserne på det, siger Ann-Berit Lauridsen.
Luk munden, sid stille, kig på mig
3.c er nået til sidste time. Børnene samles i en rundkreds, og der er stenaldertema på skemaet. Ann-Berit Lauridsen ved godt, at børnene ofte bliver urolige sidst på dagen, så når de første børn begynder at sidde i rundkredsen, bryder hun op.
Ved et bord for enden af klassen sidder to drenge, som Ann-Berit Lauridsen må holde øje med.
- Jeg vil gerne have, I slapper af nu, siger hun, mens drengene fjoller og kaster rundt med en trøje.
Mens hun deler forskellige sten ud, bliver lydniveauet højere og højere. Drengene råber til hinanden, nogle piger sidder helt stille og koncentrerer sig, og Ann-Berit Lauridsens stemme bliver mere skinger.
- Nu lukker du munden. Ikke en lyd mere fra dig, siger hun.
Ann-Berit Lauridsen må hæve stemmen. Mange gange. Der bliver ikke rigtigt ro i klassen. Det er sidste time, børnene er trætte, forklarer hun.
Du er jo erfaren. Hvad hvis man kommer ud som nyuddannet lærer til de her opgaver?
- Jeg tænker bare, godt det ikke er mig.
Hun sender børnene afsted mod SFO én efter én. Hendes ansigt er lettere opkogt, for der er fart på som lærer i 3.c.
Men det har alligevel været en god dag.
- Det har været en af de rigtig gode dage, faktisk. Det kan gå helt anderledes.
