Peters fødselsdag: Ingen gaver kun organer
En fødselsdag helt uden gaver. Sådan håber Peter Munk-Pedersen, at han bliver fejret til sin. Han ønsker sig i stedet penge til organdonation fra familie og venner
- Selvfølgelig er det svært at vente. Jeg prøver at leve livet. Men det er ikke altid nemt, siger Peter Munk-Pedersen.
I udgangen af 2017 stod 378 patienter på venteliste til en ny nyre.
Peter Munk-Pedersen har ventet siden oktober og forventer at vente i omkring et år endnu.
- Man har ikke noget specielt nummer. Det er ikke ligesom at stå nede i brugsen og trække et nummer. Desværre, siger Peter Munk-Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Når der kommer en nyre fra en afdød donor, gives den til den person, som nyren passer bedst til.
Hun gav mig livet igen
Det er ikke første gang, at Peter Munk-Pedersen står og har akut brug for en nyre.
- I 2006 blev det opdaget, at jeg havde en kronisk nyresygdom. Og pludselig giver nyren op, fortæller han.
Det var kæmpe stort. Hun gav mig livet for anden gang.
Dengang valgte Peters mor, at donere sin ene nyre til sin søn.
- Det var kæmpe stort. Hun gav mig livet for anden gang. Da jeg vågnede op efter operationen, var det ligesom at komme tilbage til livet.
Nyren som Peter modtog fra sin mor er ikke funktionsdygtig mere. Derfor skal Peter Munk-Pedersen have en ny fra en afdød donor.
- Denne her gang havde jeg ikke noget familiemedlem eller venner, der kunne donere. Det er ikke noget, jeg kan gå ud og spørge om. Det er ikke ligesom at låne en bil. Det er en stor ting, siger Peter Munk-Pedersen
Anonyme raske donorer
Sidste år besluttede et bredt flertal i Folketinget, at det skal være muligt at donere en nyrer anonymt for at hjælpe de nyrepatienter, der venter på en ny. Sidste år døde 22 patienter, i mens de var på venteliste til en nyrer.
Siden beslutningen i Folketinget har et arbejdsudvalg undersøgt, hvordan man kan gøre det i Danmark.
Henrik Birn er overlæge på afdelingen for Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital. Han har været med til at undersøge, hvordan det kunne gøres.
- Der er nogle særlige forhold, som skal afklares, når et menneske vælger at give sin ene nyre til ukendt. Det kan være svært at forstå, hvorfor en person vil afgive en nyre på den måde, og vi skal forsøge at afklare motivationen for at gøre det.
Ifølge Dansk Center for Organdonation var 92 af de i alt 257 nyretransplantationer, der blev foretaget i 2017, med nyrer fra en levende donor.
- Al donation, selv hos den mest raske, er forbundet med en risiko, og der er meget vigtigt, at en rask person, der vælger at give sin ene nyre, kender og forstår den risiko, siger Henrik Birn.
De fleste af dem, der starter med at melde sig, springer fra eller findes ikke egnede som donorer.
Til dagligt undersøger og klargører overlæge Henrik Birn patienter til transplantationer. Han tror ikke, at antallet af anonyme, levende donorer vil være særlig stor – det viser undersøgelser fra andre lande, som allerede har dette.
- I Danmark vil mit bud være højst fem om året. I de lande hvor man gør det mest, er der ikke, så mange, der donorer på den måde. De fleste af dem, der starter med at melde sig, springer fra eller findes ikke egnede som donorer, fortæller Henrik Birn.
Tag stilling i stedet for gaver
Peter Munk-Pedersen er hver nat lænket til sin seng. Her ligger han i otte timer i dialyse, hvor han får pumpet væske ind i kroppen, som gør nyrens arbejde og udskiller affaldsstoffer fra kroppen.
- Væsken er inde i kroppen i 49 minutter, og så bliver hevet ud igen. Det gør den seks gange i løbet af natten. Det er noget af en omvæltning af livet, siger Peter Munk-Pedersen.
Hver dag tager han også 26 piller – og må kun drikke én liter vand. Derfor har han ikke særlig meget energi til at komme igennem dagen.
- Man er vanvittig træt som nyrepatient, fortæller Peter Munk-Pedersen.
Den 18. maj fylder han 36 år. Han har startet en indsamling på Facebook, hvor han ønsker sig donationer til organdonation i stedet for fødselsdagsgaver. Indtil videre har han næsten samlet 3.000 kroner ind.
- Budskabet er at sætte fokus på organdonationer. For mit vedkommende er jeg ligeglad, om folk siger ja eller nej. Bare de tager stilling, fortæller Peter Munk-Pedersen.
Automatisk donor
Det har flere gange været diskuteret, om man automatisk skal være donor, når man fylder 18 år. Og aktivt vælge det fra, hvis man ikke ønsker. Lige omvendt i forhold til hvordan det er i dag.
- Jeg tror, der er mange, som har lyst. De får det bare ikke gjort, mener Peter Munk-Pedersen.
Helle Haubro Andersen er leder af Dansk Center for Organdonation.
- Vi opfordrer altid alle til at tage stilling. Uanset alder eller helbred. Den ældste donor jeg har kendskab til, var en person på 86 år, som donerede to gode nyrer og en lever.
Den ældste donor jeg har kendskab til, var en person på 86 år, som donerede to gode nyrer og en lever.
Hun vil ikke gå ind og anbefale, at alle automatisk skal være donor, når man bliver myndig, da der ikke er evidens for det.
- Hvis vi skal kunne anbefale det ene eller det andet, så skal vi have evidens, der viser, at vi får flere organer ud af det. Og det har vi ikke på nuværende tidspunkt. Wales indførte det for halvandet år siden, og de har ikke fået flere organer ud af det, siger centerleder Helle Haubro Andersen.
Donor ved hjertedød
Overlæge Henrik Birn mener heller ikke, at der er belæg for at en automatisk tilmelding som donor vil få en stor betydning.
Til gengæld mener han, at der er en anden ting, man kan gøre i Danmark for at få flere organer til patienterne.
- Hvis jeg skal pege på noget, der giver flere organer, vil det være donation efter hjertedød. Det gør man mange steder i udlandet, for eksempel England, Holland, og USA. Og man er lige startet på det i Sverige.
Det har man tidligere gjort i Danmark.
- Vi brugte nyrer fra ”hjertedøde” til transplantation frem til indførelsen af hjernedødskriteriet i 1990, og der synes ikke at være noget lovgivningsmæssigt, der hindrer, at vi kan gøre dette igen, fortæller Henrik Birn.
De fleste mennesker dør ved hjertedødskriteriet – hvor hjertet stopper med at slå og personen stopper med at trække vejret.
Organer til transplantation bliver i dag kun udtaget fra personer, der er erklæret hjernedøde og som ligger i respirator.
Det må aldrig gå ud over de levende eller tilliden til, at når vi kommer på sygehuset, så er vi der for at blive behandlet og blive så raske som muligt.
- Det er svært at sige, hvor mange det vil give. Det kan blive til mange på sigt. I England udgør det til op mod 40 procent af alle nyredonorer, fortæller Henrik Birn.
Når det handler om organdonation, så er de etiske overvejelser altid en vigtig faktor.
- Det må aldrig gå ud over de levende eller tilliden til, at når vi kommer på sygehuset, så er vi der for at blive behandlet og blive så raske som muligt. Ligesom ved hjernedød, forudsætter donation efter hjertedød selvfølgelig, at der er samtykke fra den afdøde eller de pårørende, siger overlæge Henrik Birn.
Venter i uvished
Peter Munk-Pedersen ved ikke, hvornår han får en ny nyre. Han prøver at væbne sig med tålmodighed, selvom det er svært.
- Halvandet år er lang tid at tage ud af et liv, hvor man er låst.
Han ved godt, at der er nogle, der venter i endnu længere tid. Men han prøver at holde hovedet højt.
- Der er mange ting, man kan gå ned over. Men jeg kan ikke selv styre det. Jeg kan ikke bare gå ud og skaffe en ny nyre, siger Peter Munk-Pedersen.
Du kan høre mere om Peter i videoen øverst på siden.
