Skanderborg tager stort skridt væk fra direkte nedrykning

Skanderborg slog Tønder med 29-25 og har nu fire point ned til en direkte nedrykningsplads

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arkivfoto. Foto: Morten Stricker - Ritzau Scanpix

Skanderborg Håndbold tog mandag aften et stort skridt væk fra den direkte nedrykningsplads i 888 Ligaen.

På hjemmebane vandt Skanderborg bundbraget mod TM Tønder med 29-25, hvilket sender holdet op på 13 point.

Det er to flere end Tønder, der er nummer 13, og fire point mere end Randers, der ligger til direkte nedrykning på 14.-pladsen.

Skanderborg kan dog langt fra sige sig fri af muligheden for at rykke ned, da både en 12.- og 13.-plads medfører en tur i nedrykningsspillet.

Der resterer tre runder af grundspillet for Skanderborg og Tønder, mens Randers på sidstepladsen har fire kampe endnu.

I begyndelsen af mandagens bundkamp lignede Tønder et bedre bud på et hold, der kunne tage skridtet væk fra direkte nedrykning.

Sønderjyderne fik opbygget et forspring på 10-7, men så ramte holdet en scoringskrise. Det udnyttede Skanderborg til at bringe sig foran med 11-10, før gæsterne igen kom på scoringstavlen.

Føringen nåede også at skifte hænder et par gange i begyndelsen af anden halvleg, før Skanderborg med tre scoringer i træk opnåede et forspring på 21-18 efter 44 minutter, hvilket fik Tønder til at tage timeout.

Tønder-træner Claus Lyngsøes ord fik dog ikke den helt ønskede effekt, da hans hold ikke formåede at lukke hullet op til Skanderborg.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her