Smukfest hilser fra Justin Bieber
Beliebers kan lægge lang tids usikkerhed og nervøsitet på hylden.
"Vi skulle hilse fra Justin Bieber."
Sådan starter en god nyhed fra Smukfest i Skanderborg, der bekræfter, at den 28-årige sanger skulle komme.
Den canadiske sanger Justin Bieber, som er et af festivalens hovednavne, offentliggjorde i starten af juni på Instagram, at han lider af Ramsay Hunt-syndrom, der lammer dele af ansigtet.
Derfor har spekulationerne svirret siden, men nu skulle den være god nok, at han kommer til at optræde på Bøgescenen onsdag aften.
Justin Bieber indleder ifølge festivalen sin turné igen den 31. juli i Italien.
I går måtte et andet stort navn, nemlig Limp Bizkit, aflyse sin optræden op grund af sygdom.
Smukfest løber af stablen 3.-7- august.