VIDEO: Nu flytter hele Skanderborg Kommune
I denne weekend er der store flyttedag, hvor alle rådhuse og servicecentre samles på Skanderborg Fælled
Skanderborg får et nyt helt superrådhus – Skanderborg Fælled – der samler administration, politistation, koncertsal og sportshal på samme matrikel. Mandag er der officiel åbning, så i weekenden er der run på med at få flyttet de i alt 2500 kasser med medarbejdernes habengut.
- Det er et logistisk kunststykke, som folk har gang i, afslører projektchef i Skanderborg Kommune, Knud Sørensen, da også.
Fredag begyndte flyttemændene med rådhusene i Galten og Ry, og lørdag er det så yderligere fire af slagsen, der skal rykkes ud til de nye bygninger. I selve Skanderborg by er det fra lokalerne i Adelgade, at der flyttes.
- I går da jeg pakkede mine ting og sagde farvel til Adelgade, hvor jeg har haft 10 fede år, var det da lidt vemodigt, siger Knud Sørensen.
Men samtidig glæder han sig skam også til at arbejde i det nye topmoderne rådhus, hvor i alt 650 medarbejdere får deres daglige gang fremover.
Mandag har de så første arbejdsdag, hvor borgmester Jørgen Gaarde (S) og kommunaldirektøren tager imod dem alle i døren. Fredag markeres åbningen af Skanderborg Fælled med snoreklip, rundvisning, livemusik og afsløring af et nyt kunstværk til lejligheden.