Restaurant på Smukfest serverer mere end tre ton skaldyr

Hvem siger, at festivalmad skal være burgere og pomfritter?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange danske festivaler har øget madambitionerne, og selv om den gamle cowboytoast og fedtede burger stadig er en højt skattet del af kostpyramiden på en festival, er der også mange, der skruer op for de kulinariske ambitioner.

På Smukfest er der masser af restauranter, hvor man kan sidde med en flaske vin og et måltid, og en af dem er Smukfisk, der specialiserer sig i, ja, fisk og skaldyr.

 

Til daglig holder Smukfisk til i Aarhus og hedder Klassisk Fisk, men gesjæften er flyttet i Bøgeskoven for en stund, hvor der er masser af gæster, der vil slå kløerne i en hummer.

To drenge overraskede deres mor med en hjemmelavet lagkage på Smukfest 

Det er femte år, at Smukfisk er på pladsen, og der bliver bespist næsten 2.000 gæster dagligt, vurderer Ditte Appel Krath, der er manager på Smukfisk.

- Vi serverer cirka to ton muslinger, langt over 500 hummere og et halvt ton rejer i løbet af festivalen. Og så er der jomfruhummer og krabbe oveni. Det er fuldstændig vildt, siger Ditte Appel Krath til TV2 ØSTJYLLAND.

Restauranten har behov for at få kørt fisk ind hver eneste dag, og de beskæftiger en pæn mængde mennesker.

- Der er omkring 125 medarbejdere i sving i løbet af festivalen. Der er tjenere på gulvet, folk i køkkenet og folk bag kulisserne til opvask og affald. Det er skønne mennesker, der har lyst til at være med på festival, siger Ditte Appel Krath.

Stig Tøfting og Flemming Østergaard var også på Smukfest - i torsdags. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her