Brødre overtog sommerland som 22- og 25-årig - nu er det Nordens største
Henrik og Michael står i Nimtofte og kigger ud over en forlystelsespark.
Brødrene er blot 25 og 22 år, men nu er det dem, der står med ansvaret. Alt ansvaret.
Deres far, Ole, er for kort tid siden gået bort i en alder af 55 år.
15 år tidligere startede Ole et sommerland med sin kompagnon, Børge. Et sommerland, der er på vej til at blive et af Danmarks mest succesfulde.
Men nu er Ole død efter længere tids sygdom. Og Børge vil sælge sin andel. Sommerlandet befinder sig i et limbo.
De to unge brødre skulle på kort tid træffe nogle vigtige valg.
De var i chok over farens dødsfald, men det var også en mulighed, som de ikke kunne sige nej til.
- Det kom lidt tilfældigt. Det var absolut ikke noget, der var lavet en plan for, slet ikke, fortæller Henrik B. Nielsen.
Brødrene slår sig sammen og overtager sammen med deres mor alle aktierne i forlystelsesparken.
Den samme park som de er vokset op i, da den blev bygget, da de var henholdsvis ti og syv år gamle. De har brugt både deres barndom og ungdom i parken, hvor de har hjulpet til med alt fra rengøring til servering af is.
Henrik B. Nielsen er nu blevet 51 år og har sammen med sin bror, Michael B. Nielsen, siden 1997 styret den forlystelsespark, der fik navnet Djurs Sommerland.
En forlystelsespark, der er gået fra en drøm i det østjyske til Nordens største sommerland.
En udvikling, der er skabt af Henrik B. Nielsen og hans bror. Men der har også været bump på vejen.
Alt fra anklager om racistiske forlystelser til en pandemi, der truede forlystelsesparken på livet.
Historien om Djurs Sommerland er en vild rutsjebanetur. Så spænd selen og hold på hat og briller. Nu går vi i gang.
Overtager styringen
I 1981 slog Ole B. Nielsen og Børge Godsk Jensen for første gang dørene op til Djurs Sommerland.
De to iværksættere havde ikke høje forventninger. Derfor kom det også bag på dem selv – og alle andre – da flere end 100.000 mennesker besøgte Djurs Sommerland allerede det første år.
Djurs Sommerland var i starten baseret på aktiviteter fremfor forlystelser. Det var aktiviteter som bueskydning, roning i små joller og forhindringsbaner, der blev tilbudt for gæsterne.
I 1990’erne ændrede Djurs Sommerland stil i takt med, at flere og flere gæster begyndte at efterspørge mekaniske forlystelser.
Og det tog især fart efter 1997, hvor Henrik og Michael B. Nielsen overtog styringen fra deres far.
- Hvis man skulle vækste besøgstallene i parken, var man nødt til at komme med noget, som gæster vil køre lidt længere for at prøve end bare trampoliner og hoppepuder, siger Henrik B. Nielsen.
Gennem årene er der blevet investeret adskillige millioner – måske endda milliarder – i at bygge Djurs Sommerland op til det, det er i dag.
Der kommer næsten hvert år nye forlystelser til. Senest har parken investeret 150 millioner kroner i det nye Dinosaurland. Og besøgstallene er vokset til knap 900.000 gæster om året.
- Vi er nødt til at gøre parken attraktiv. Og gerne mere attraktiv end konkurrenterne, så det er Djurs Sommerland, gæsterne prioriterer, når de skal ud at besøge noget. Det kræver investeringer løbende, fortæller Henrik B. Nielsen.
Afrikaland – racisme eller ej?
Det har dog ikke kun været én lang optur for Djurs Sommerland.
I 2015 blev parken beskyldt for racisme på grund af navnene på forlystelserne i den del af parken, der havde navnet ”Afrikaland”.
De blev blandt andet kritiseret af formanden for African Empowerment Center Denmark, Josef Nielsen.
- I Afrikaland udstilles sorte som kannibaler eller primitive væsener. Eksempelvis 'Hottentot Karussellen'. Hottentot er en nedladende betegnelse om et folk fra Afrika, og kannibalgryden er en forsimpling af, at sorte mennesker skulle spise børn, sagde han dengang til TV2 Østjylland.
I 2015 var Henrik B. Nielsen ude at sige, at det aldrig var hensigten at støde nogen med navnene – men at de ikke ville lave dem om.
Og det er også det samme svar, der kommer i dag.
- Vi har aldrig med navngivningen af forlystelserne haft en hensigt om at støde nogen. Der har så været nogle få, der har følt sig stødt af det, og det har vi så selvfølgelig beklaget, siger direktøren.
Tre år senere, i 2018, valgte Djurs Sommerland at skifte både udseende og navn på Hottentot Karussellen.
Stammekrigeren blev fjernet og erstattet med en gruppe gorillaer, der holder hinanden oppe, og karrusellen ændrede navn til Abekatten.
Og nu – fem år senere igen – er Afrikaland helt lukket. Området er i stedet erstattet med et nyt Dinosaurland.
- På et eller andet tidspunkt skulle det udskiftes. Og så har vi valgt at sige, at det måske også var et tidspunkt, hvor vi kunne udfase Afrikaland, og så kunne vi prøve at lave noget nyt, siger Henrik B. Nielsen.
Han fortæller også, at det ikke havde noget med anklagerne om racisme at gøre.
- Nej, for så havde vi gjort det med det samme. Men vi skulle lave noget nyt, og vi havde flere gamle forlystelser i Afrikaland, så det var nærliggende at kigge på, om det her giver anledning til, at vi skal gøre noget andet, siger han.
Corona
11. marts 2020. En dato, de fleste nok kan huske.
Det kan Henrik B. Nielsen i hvert fald.
Hele Danmark blev lukket ned som følge af spredningen af covid-19 i samfundet. Djurs Sommerland var endnu ikke åbnet for sæsonen, men direktøren var allerede begyndt at frygte konsekvenserne.
Han griner lidt, da han tænker tilbage på det nu, over tre år senere.
- Jeg tror, at vi var rigtig mange, der havde svært ved at overskue, hvad det egentlig var, vi kiggede ind i, siger Henrik B. Nielsen.
Djurs Sommerland startede med at være tvangslukket. Herefter var parken åben, men under skiftende restriktioner.
Det betød blandt andet, at der ikke måtte blive fyldt op i forlystelserne, og at der skulle bæres mundbind i parken.
Samtidig lavede den daværende regering en ”sommerpakke”, hvor der var 50 procent rabat på en lang række danske attraktioner – bare ikke forlystelsesparkerne.
- Det var lidt en mavepuster, da man endelig fik lov til at åbne op, at man skulle kæmpe med sådan noget, der helt sikkert gjorde, at vores besøgstal var meget udfordret, siger Henrik B. Nielsen.
Djurs Sommerland modtog dog flere kompensationspakker, hvilket gjorde, at de kom igennem 2020 med skindet på næsen.
Og som Henrik B. Nielsen selv siger, så ”er det bare et år, vi har hevet ud af kalenderen”.
- Så har vi ellers været tilbage på det vækstspor, som vi gerne vil være, siger han.
Fremtidens sommerland
Henrik og Michael B. Nielsen har nu drevet Djurs Sommerland i over 25 år.
Parken er gået fra, at hovedattraktionen var en trampolin til at have en rutsjebane bygget som en rigtig dinosaur.
Der er med andre ord sket lidt igennem årene.
- Det har været vores filosofi. Hvis vi skal have folk til at køre længere og længere væk fra, så skal vi have et produkt, der er mere og mere interessant, siger Henrik B. Nielsen.
Hvis man er bosat på Djursland, skal man dog ikke være bange for, at Djurs Sommerland, der allerede er nordens største sommerland, til sidst overtager hele landsdelen for at lave nye forlystelser.
- Der er en naturlig grænse for, hvor mange gæster vi kan få. Vi skal ikke udvide mere, end hvad nødvendigt er, men vi skal sørge for, at der er nogle forlystelser, der er så attraktive, at det er os, folk prioriterer, siger direktøren.
Henrik B. Nielsen åbner i stedet op for, at Djurs Sommerland vil kigge i retningen af at udskifte nuværende forlystelser i stedet for at tilføje nye.
I TV2 Østjyllands nye serie ”Vores vilde oplevelser” kan du se, hvordan det gik til, da Djurs Sommerland hen over vinteren etablerede den nye forlystelse ”SpinOsaurus”. Se første afsnit her:
