Da Hanne så vandet op ad muren, vidste hun, hvad der ventede
Når meteorologer varsler regn, får hun det fysisk dårligt. Hun havde aldrig troet, at hendes hjem skulle renoveres tre gange.
Det hele startede en gråvejrsmorgen i starten af oktober sidste år.
Hanne Eliassen Jørgensen kørte ubekymret afsted til et møde ude i byen. Men ved 10-tiden fik hun et opkald fra kæresten hjemme i den lille landsby Følle på Djursland, hvor hun har boet i 20 år.
Der havde været et voldsomt skybrud, og nu kæmpede kæresten for at holde regnvand ude af hjemmet, som parret de seneste år havde fået gennemrenoveret med nyt tag, nye døre og vinduer, nyt gulv og nye vægge.
58-årige Hanne Eliassen Jørgensen husker, hvordan vandet stod fem mursten op ad husets ydermure, da hun nåede hjem.
- På et tidspunkt brød jeg grædende sammen, for det var Davids kamp mod Goliat. For hver liter vand, vi samlede op, kom der ti liter ind gennem døre og mure. Vi forsøgte med spande, øser og mopper at få det ud i toilettet. Men lige lidt hjalp det, fortæller Hanne Eliassen Jørgensen til TV 2.
Midt i det våde kaos kom en taksator fra forsikringsselskabet, som parret havde kontaktet.
- Han sagde bare: "Stop, stop, stop, I kan ikke gøre mere", husker hun.
Skaden var sket hos parret – ligesom skaden efter skybrud og stormflod er sket hos mange andre danskere de seneste år.
Desværre vil problemet kun vokse ifølge en ny analyse, som TV 2 har beskrevet. Og det vil vokse markant.
Der er brug for, at myndighederne træder til med en hjælpende hånd, lyder det fra Hanne Eliassen Jørgensen, der tager udgangspunkt i sine egne erfaringer.
- Vi sejler i vores egen sø
Samlet set vil oversvømmelser fra skybrud og stormflod medføre skader i Danmark for over 400 milliarder kroner de næste 100 år ifølge en analyse fra DTU, som er bestilt af brancheforeningen Forsikring & Pension og CIP Fonden.
Analysen peger samtidig på, at der er mange penge at spare ved at investere i klimasikring nu.
Den største del af de forventede skader kan nemlig undgås ved at investere 130 milliarder kroner i klimasikring, lyder det.
Hanne Eliassen Jørgensen har som menig borger selv forsøgt at klimasikre sit hjem, men det har siden vist sig, at det ikke var nok.
Hun efterlyser, at myndighederne tager et større ansvar.
- Vi føler os lidt som Palle alene i verden. At vi sejler i vores egen sø, fordi myndighederne ikke gør noget, siger hun.
Dræn og pumpe for 125.000 kroner
Da vandet løb ind i huset i Følle i oktober 2023, blev Hanne Eliassen Jørgensen og kæresten genhuset i et sommerhus.
Imens blev deres hus tømt for vand, affugtet, fik nye vægge for neden og nye gulve. Forsikringen dækkede det hele.
Parret overvejede samtidig, hvordan de kunne sikre sig imod, at huset blev oversvømmet igen, og fik derfor lavet omfangsdræn og grundvandspumpe, imens huset blev renoveret.
- For vi ved jo godt, at det bliver mere og mere med det her voldsomme vejr. Vi tænkte, at så var vi godt sikret, fortæller Hanne Eliassen Jørgensen og tilføjer, at det kostede omkring 125.000 kroner.
Det var egentlig meningen, at pengene skulle kunne forsøde parrets tilværelse i livets sidste fase.
- Men vi var nødt til at tænke fremad og få sikret huset. Og vi var heldige, at vi havde råd til at betale for det, siger Hanne Eliassen Jørgensen.
1. maj i år kunne parret endelig flytte hjem.
De stolede på, at de nu var godt garderet mod vandet, men vejrudsigten blev alligevel tjekket dagligt. Først efter flere større regnskyl kunne de slappe af.
Derfor turde de godt at tage afsted på sommerferie på Stevns i en autocamper i juli. Her glemte de for en stund alt om vejrudsigter og regn.
Magtesløs
Det ændrede sig, da Hanne Eliassen Jørgensen mandag morgen 22. juli fik en sms fra sin nabo.
Han skrev, at der stod vand rundt om deres hus, efter der var faldet 55 millimeter regn på 20 minutter.
Hanne Eliassen Jørgensen ringede straks til sin datter, der sammen med svigersønnen tog hen for at se til huset. Samtidig blev autocamperen på Stevns pakket sammen og ferien afbrudt.
Parret nåede hjem lidt over middag.
- Det var et forfærdeligt syn. Jeg tænkte bare: "Åh nej, ikke en gang mere". Jeg vidste jo, hvad vi skulle igennem en gang til, siger Hanne Eliassen Jørgensen.
I desperation over situationen var TV2 Østjylland blevet kontaktet, og tv-stationen var med, da Hanne Eliassen Jørgensen gik igennem de våde rum.
- Vi er magtesløse. Vi kan lave nok så mange dræn og pumper. Men det hjælper ikke noget, før kommunen gør noget, fortalte Hanne Eliassen Jørgensen til TV2 Østjylland, som du kan se i videoen i toppen af artiklen.
Ved begge oversvømmelser var en nærliggende bæk gået over sine bredder.
Hanne Eliassen Jørgensen fortæller, at hun sammen med andre beboere i Følle har forsøgt at få kommunen til at tage hånd om problemet, men at der endnu ikke er sket noget.
Derfor føler hun sig efterhånden magtesløs.
Vil forsikringen fortsat dække huset?
Forsikringen på huset steg i pris efter første oversvømmelse. Men den har været alle pengene værd, da den igen dækkede udgifter til skaderne efter anden oversvømmelse.
Hanne Eliassen Jørgensen og kæresten har dog været nødt til at investere i yderligere klimasikring for at kunne få huset forsikret fremadrettet.
En mur ind til naboen og en forhøjning op mod vejen er blevet føjet til hjemmets klimasikring. Det har kostet omkring 50.000 kroner ekstra, og nu er der ikke flere penge at gøre godt med, fortæller Hanne Eliassen Jørgensen, der er førtidspensionist.
- Så nu håber jeg, at det er nok, siger hun og tilføjer, at hun håber, at forsikringsselskabet igen vil dække huset, og at prisen ikke stiger for meget.
Jeg har været til en masse undersøgelser nu, fordi jeg har sådan nogle kroniske mavesmerter, men lægerne kan ikke finde nogen årsag, så det må være stress
Parret er stadig genhuset, men regner med at kunne flytte hjem 1. december. Så juleaften kan forhåbentlig holdes derhjemme.
Hanne Eliassen Jørgensen glæder sig til at komme hjem, men oplevelserne med oversvømmelserne har påvirket hende dybt.
Når meteorologer varsler regn, er det som et rødt advarselsblink, der bliver tændt. Hun får ondt i maven og svært ved at overskue noget.
- Jeg har været til en masse undersøgelser nu, fordi jeg har sådan nogle kroniske mavesmerter, men lægerne kan ikke finde nogen årsag, så det må være stress, fortæller hun.
I analysen fra DTU er der ikke taget højde for, hvad det koster samfundet i eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, når danskeres hjem bliver oversvømmet.
Det er noget af det, der fortsat mangler at blive belyst ifølge professor Kirsten Halsnæs, der sammen med flere kolleger på DTU står bag analysen.
Hanne Eliassen Jørgensen håber, at myndighederne vil tage et større ansvar og gøre mere for at hjælpe borgere, der bliver ramt af oversvømmelser.
Kommunen: Folks eget ansvar
I Syddjurs Kommune er man klar over de udfordringer, som kraftig regn medfører for flere borgere i landsbyen Følle.
Men kommunen kan kun agere inden for de "givne økonomiske og lovgivningsmæssige rammer", lyder det i et svar til TV 2.
- I forhold til klimasikring er det kommunens opgave at sikre kommunens egne ejendomme og kritisk infrastruktur. Den enkelte borger har derimod ansvaret for at klimasikre sin egen grund, skriver kommunen.
Hele svaret fra Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune har stor forståelse for den frustrerende situation, det er at opleve en oversvømmelsessituation, og vi er meget opmærksomme på de udfordringer, som både Følle og mange andre områder i kommunen oplever, når det regner intensivt, som det desværre gør hyppigere.
I forhold til klimasikring er det kommunens opgave at sikre kommunens egne ejendomme og kritisk infrastruktur. Den enkelte borger har derimod ansvaret for at klimasikre sin egen grund.
Når det er sagt, vil vi naturligvis gerne hjælpe vores borgere med at undgå oversvømmelser i deres hjem inden for de givne økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. Også fordi det ofte er svært for den enkelte borger at klimatilpasse på egen grund.
Vi har opstartet en dialog med Følle by, hvor vi har afholdt det første møde med Følle Borgerforening og Følle lokalplansgruppe om udfordringer, muligheder og løsninger.
Kommunen er i gang med at kigge på udfordringer i Følle blandt andet omkring Følle Bæk. Herefter skal vi have en drøftelse med byen om initiativer, finansiering med videre.
Det er dog vigtigt at påpege, at der ikke er nogen nem løsning, og at der skal arbejdes med flere elementer, hvor lokalt ejerskab er en vigtig forudsætning. Med lokalt ejerskab menes hele byen, da det for eksempel også involverer grundejere, som måske ikke er berørt af oversvømmelse, men som skal bidrage med areal, og da byen i øvrigt skal acceptere eventuelle ændringer ved et projekt.
Jo større lokalt ejerskab der er til et projekt, desto hurtigere vil det ofte kunne implementeres.
I forhold til lovgivningen skal man tåle naturlig afstrømning fra højereliggende arealer, og i Syddjur Kommune er vi ofte udfordret på grund af topografien.
Når det regner intensivt, samles vandet på de stærkt skrånende arealer og strømmer hurtigt nedad. Vandløbene er ikke dimensioneret, hverken naturligt eller teknisk, til at håndtere disse vandmængder, hvilket desværre resulterer i oversvømmelser.
Der kan arbejdes med forsinkelse, ændret markdrift med mere på opstrømsliggende arealer, men det kan være svært at skabe nok kapacitet, og der skal naturligvis også finansiering til.
Tilsvarende kan der arbejdes med passagen gennem byen. Det vil kræve en væsentlig udvidelse af det areal, hvor vandet kan strømme, samt ændringer i vandløbets forløb gennem byen.
Kloaksystemer dimensioneres ikke til at håndtere disse ekstreme hændelser og kan ikke klare de vandmængder, der opstår ved sådanne hændelser. Derfor er det nok ikke løsningen at bygge rørsystemer eller blot rense bækken; der skal skabes plads til vandet gennem byen.
Vedrørende Følle Bæk er kommunens forpligtigelser defineret i regulativet for vandløbet.
At et vandløb er offentligt betyder, at kommunen skal vedligeholde det i henhold til regulativet for vandløbet. Men det er de enkelte grundejere, der ejer vandløbet, og ønskes dets dimensioner ændret, skal dem, der har nytte af ændringen, finansiere denne jævnfør vandløbsloven.
De omtalte oversvømmelser har været i forbindelse med ekstreme nedbørshændelser, som ligger langt over vandløbets og rørunderføringernes kapacitet, og dermed langt udenfor de rammer, som regulativet definerer.
Syddjurs Kommune indgår i projektet ”Klimatilpasning af Følle By”, men har desværre i øjeblikket meget begrænsede midler at gøre med i projektet.
