Mums: Lamaer guffer udtjente juletræer i sig

Beate Regnerys mange lamaer gnasker sig gennem det ene juletræ efter det andet for tiden. Og de elsker det

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Knas, knas, knas.

De er så sprøde og velsmagende. Både nåle, grene og bark spises med allerstørste velbehag.

Vi er hos Ebeltoft Lamaer, der har kronede dage her efter jul. Virksomheder og private har nemlig afleveret i alt cirka aflagte 40 juletræer, som får de mange lamaers mundvand til at løbe om kap.

Mums, mums, mums.

- De er meget hurtige til at spise et træ – de spiser det hele, fortæller Beate Regnery, der er indehaver af Ebeltoft Lamaer nær Dråby.

Normalt er det hø og græs, som mætter lamaerne. Men juletræer er nu toppen.

 Beate Regnery har 26 lamaer og alpakaer, som hun bruger i sit arbejde som terapeut.

Beate Regnery fortæller, at for en lama er et juletræ, hvad chokolade er for et menneske.

Hun bruger lamaerne i sit arbejde som terapeut. De er meget forskellige, lamaerne, men én interesse deler de:

- De kan alle spise juletræer - de gør det rigtig gerne og rigtig meget, siger hun.

Mød Beate Regnery og hendes juletræs-glade lamaer i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her