Myreforsker: Vores hjem er myrernes Mallorca

Myrer er ikke kun en plage. På en æbleplantage bruges de til at bekæmpe bladlus og andre skadedyr

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Joachim Offenberg forsker i de små bæster, de fleste hader at få indenfor dørene.

Joachim Offenberg forsker i myrer.

- Rengøringsdamerne er lidt trætte af mig, fordi der altid er myrer på mit kontor, siger Joachim Offenberg.

Men der er en mening med at bruge sit arbejdsliv på at nærstudere myrer.

Specielt den tropiske myre er mere effektiv end pesticider.

For i den økologiske æbleplantage ved Tirstrup på Djursland kæmper de mod bladlus og andre skadedyr.

- De har jo ikke så mange værktøjer, de må jo ikke bruge sprøjtemidler. Så vi leder efter et alternativ, siger Joachim Offenberg, der er myreforsker på Institut for Bioscience i Silkeborg.

Her kan myrer være løsningen.

- Sidste år der flyttede vi store tuer af skovmyrer fra skoven og ind i plantagen, siger Joachim Offenberg.

Fri for myrer

Hjemme vil de fleste vist hellere være fri for myrer i nærheden af æblerne - men lige her giver det god mening.

- Så fanger de alle de her små skadedyr som gemmer sig i træerne og er næsten designet til det, siger Joachim Offenberg.

Så selvom det kribler og krabler dig koldt ned af ryggen, så er de til stor nytte.

- Der er specielt en tropisk myrer som er velundersøgt og den har vist sig at være mere effektiv end pesticider.

De her bittesmå myrer er så mange, at de kan jage mennesker væk, hvis de besluttede sig for det.

VIDEO: I en økologisk æbleplantage bliver myrer brugt til at bekæmpe bladlus og andre skadedyr.

- Så kan man forestille sig, hvor let de har ved at nedlægge bitte små skadedyr oppe i træerne, siger Joachim Offenberg.

Rasende spændende

På de træer myrerne passer har det vist sig, at der er mindre råd på æblerne.

- Måske er det fordi den svamp skal have et svagt sted på æbleskralden, hvis myrerne fjerner skadedyret bliver det sværere for svampen.

Samtidig er æblerne også blevet flottere, da der er færre pletter, som kaldes skur.

- Så der er det rasende spændende, for det er ikke noget, man ved noget om, siger Joachim Offenberg.

Men det kræver flere undersøgelser at finde ud af, hvorfor det sker.

Myrer i maden

- Så vidt jeg ved, er restaurant Noma også begyndt at bruge skovmyren i nogle af deres retter.

Så hvis du i fremtiden vil dyrke økologiske æbler - så kan det kræver et mandskab på omkring 200.000 af dem her.

- Hvis vi kan begynde at anvende den effekt på at myrerne reducerer plantesygdomme, så bliver det rasende spændende, siger Joachim Offenberg.

I videoen øverst i artiklen kan du få meget viden om myrer. For eksempel om bulldog-myren, der er så stor, at man kan få øjenkontakt med den.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her