Østjysk politiker: Syv måneder er for lang tid at vente på at få farlige stoffer ulovliggjort
Emil Holtemann Bajramovic fra Rønde døde i august sidste år af en overdosis af stoffet isotonitazene. Syv måneder senere blev stoffet gjort ulovligt, og det er for sent, mener et østjysk folketingsmedlem.
- Jeg synes, det er fuldstændig ubegribeligt, at det skal tage så lang tid for myndighederne, siger Venstres Britt Bager til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun reagerer på historien om Emil Holtemann Bajramovic fra Rønde, der i august sidste år døde af en overdosis af det på daværende tidspunkt lovlige stof isotonitazene.
Først i dag - syv måneder senere - er stoffet sammen med seks andre euforiserende stoffer blevet gjort ulovligt, oplyser Sundhedsministeriet søndag eftermiddag til TV2 ØSTJYLLAND.
- Ministeriet kan bekræfte, at der i dag søndag den 14. marts 2021 træder et forbud i kraft i forhold til isotonitazen og seks øvrige euforiserende stoffer. Det gør, at det er strafbart at indføre og sælge isotonitazen. Forbuddet skal være med til at begrænse udbredelsen af isotonitazen og forebygge forgiftninger og dødsfald, lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.
Emil Holtemann Bajramovic indtog stoffet Isotonitazene i en næsespray og døde kun 23 år gammel.
Nyt stof, men forbudt i andre lande
Hans forældre anede ikke, hvad stoffet var for noget, og det gør de færreste.
Isotonitazene, også kaldet iso, er kemisk fremstillet til at være smertelindrende, men det har aldrig været brugt i medicinsk behandling.
I international overvågning af narko bliver det første gang spottet i begyndelsen af 2019 – og når til Europa kort tid efter – altså et år før dødstilfældet i Danmark.
Isotonitazene blev gjort ulovligt i USA d. 20. august 2020 efter en periode med flere dødsfald. Kun 10 dage efter Emil Holtemann Bajramovic død. Stoffet er ligeledes gjort ulovligt i flere andre europæiske lande.
Og det burde have fået myndighederne i Danmark til at handle hurtigere, mener Britt Bager.
- Jeg synes, man skal se til nabolandene for at finde ud af, at det er et farligt og dødbringende stof og handle hurtigere end syv måneder, siger hun.
Går til ministeren
TV2 ØSTJYLLAND har den seneste uge forsøgt at få Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus til at forholde sig til problematikken, men uden held.
Britt Bager vil nu spørge Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvilke gode undskyldninger han har for, at Sundhedsstyrelsen ifølge Britt Bager ikke har handlet hurtigt nok.
- Hvis myndighederne havde handlet hurtigt nok, havde politiet haft de rigtige værktøjer. Noget skal være strafbart, før politiet kan handle på det, siger Britt Bager.
Ingen blev sigtet for at have solgt stoffet til 23-årige Emil Holtemann Bajramovic, da stoffet som nævnt ikke var ulovligt, da han døde.
Tidslinje for ulovliggørelse af Iso
10. august 2020 bliver Emil Holtemann Bajramovic fundet død i sin lejlighed. Han har indtaget isotonitazene via en næsespray.
17. september 2020 advarer politiet mod farlige næsesprays.
Cirka samtidig modtager Sundhedsstyrelsen oplysningerne om sagen via Rigspolitiet og går i gang med en risikovurdering.
Den færdiggør Sundhedsstyrelsen 1. marts og sender den til Sundhedsministeriet. Risikovurderingen anbefaler også, at yderligere seks andre syntetiske opioider, der minder om iso, skal gøres ulovlige herhjemme.
14. marts 2021 Sundhedsministeriet erklærer stoffet ulovligt
Da det endeligt bliver slået fast, at stoffet var en aktiv årsag til Emil Holtemann Bajramovic' død, blev informationerne sendt til Sundhedsstyrelsen.
Vi er hurtigere end andre lande
Her har de siden arbejdet på en risikovurdering af iso og seks andre lignende stoffer, som endnu ikke er set i Danmark.
Dog er det besluttet på EU-niveau, at isotonitazene senest 21. juni i år skal gøres ulovligt i alle EU-lande. 1. marts sendte Sundhedsstyrelsen den risikovurdering videre til Sundhedsministeriet.
- Vi risikovurderer først et stof, når vi har fået en indberetning og er sikre på alle de endelige undersøgelser er foretaget , og herefter går en proces i gang med at grundigt undersøge stoffet og indhente informationer og litteratur om stoffet, siger Kari Grasaaen, chefkonsulent i enheden for Forebyggelse og Ulighed under Sundhedsstyrelsen.
Har I arbejdet hurtigt nok i denne sag?
- Grundlaget for et forbud skal være solidt. Vi ser derfor på indberetninger og hændelser om dødsfald og andre skader i andre lande og også på landenes eventuelle lovgivning. Hvor udbredt er det? Hvilke indberettede skader er der andre steder, siger hun og uddyber:
- Sundhedsstyrelsen har i risikovurderingen forholdt sig til de indberetninger og den internationale dokumentation der foreligger om stoffet, og har indhentet informationer også om den lovgivning der findes i andre lande. Generelt er vi i Danmark hurtigere til at forbyde nye stoffer, end man er på internationalt plan.
