Akut- og børneafdelinger lagt ned - personalet kan ikke følge med
På Aarhus Universitetshospital var der mandag så store kapacitetsproblemer, at sygehusgiganten måtte bede om hjælp fra andre hospitaler i regionen.
Den perfekte storm, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i starten af september advarede om kan ramme det danske sundhedsvæsen i efterårs- og vintermånederne, ser ud til allerede at være på vej i land.
Det betyder, at vi ikke vil kunne behandle mennesker, som har behov for hjælp
Ifølge Danske Regioners chefforhandler og regionrådsformanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau, er især akut- og børneafdelinger nemlig lige nu så presset, at personalet ikke kan følge med, oplyser han til TV 2.
- Det betyder, at vi ikke vil kunne behandle mennesker, som har behov for hjælp.
Han fortæller, at sygehusene i hans region lige nu oplever en stor stigning i antallet af akutte patienter. Og i en sådan grad, at der fra maj til midten af september var en stigning på 16 procent i forhold til antallet af akutte patienter i 2019.
Samtidig er årsagen til stigningen ikke helt klar, siger Anders Kühnau:
- Det er det, der er underligt. Vi kan faktisk ikke forklare det hele. Der er bare flere, der bliver akut syge.
- Vi er presset over hele linjen, og det er dét, jeg reagerer på nu. Jeg kan ikke længere lægge det over på sygehusledelserne. Det kalder på politisk handling, og nu går jeg ud og siger det, som Magnus Heunicke også har sagt: Vi stor foran "the perfect storm".
Planlagte operationer af børn er blevet aflyst
Men det er ikke kun på akutafdelingerne, advarselslamperne blinker. Det gælder også landets børneafdelinger, der gennem længere tid har været lagt ned på grund af udbrud med RS-virus.
Det oplyser Klaus Birkelund Johnsen, der er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab – de danske børnelæger – til TV 2.
Vi har fået tydeliggjort dét, vi godt vidste – at vi har et bemandingsproblem
Han forklarer, at der er kapacitetsproblemer på stort set alle børneafdelinger.
Det har blandt andet betydet, at nogle afdelinger har måttet aflyse planlagte operationer på børn.
Og mens nogle afdelinger i landet har organiseret medicinstuderende for at tage sig af plejen af børnene, har kollegaer på andre børneafdelinger flyttet de ældste 16- til 17-årige børn på voksenafdelinger for at få plads til de mindste børn.
- Afdelingerne har taget særlige skridt. Vi trækker betydeligt på vores sygeplejersker, som yder en kæmpe indsats og må tage dobbeltvagter. Vi har fået tydeliggjort dét, vi godt vidste – at vi har et bemandingsproblem, siger Klaus Birkelund Johnsen.
Et af Danmarks største hospitaler måtte have hjælp fra andre
Fra den lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital, Jørgen Schøler Kristensen, lyder det, at situationen på hospitalet er meget usædvanlig. Og at det ikke kun er akut- og børneafdelingen, der er ramt.
- Jeg har ikke oplevet noget så presset i lang tid, siger han til TV 2.
Faktisk var hospitalet – der er et af Danmarks største – så presset mandag, at det måtte bede om hjælp fra andre hospitaler.
I øjeblikket holder regionens hospitaler hver dag videomøde for at tage pulsen på kapaciteten på de enkelte hospitaler – og for at andre kan byde ind med hjælp, hvis et hospital er i kapacitetsproblemer.
- De fleste hospitaler siger, at de ikke har kapacitet til overs, og at de ikke kan tage andre hospitalers patienter, siger han.
Flere opringninger og flere akutkørsler
Oven i presset på børne- og akutafdelingerne kommer ifølge Anders Kühnau flere opringninger til vagtlægerne og et stigende antal akutkørsler med ambulancer.
Der er også længere ventelister på grund af blandt andet coronapandemien, konflikten med sygeplejerskerne og en generel mangel på sundhedspersonale, som ikke kun drejer sig om sygeplejersker:
- Hvis vi skal udrede flere mennesker, skal vi eksempelvis også bruge flere bioanalytikere.
Regionrådsformanden foreslog søndag oprettelsen af en krisekasse til at betale for en bedre honorering af ekstravagter. Dét har sygeplejersker ellers afvist at ville fortsætte med som konsekvens af, at regeringen i august brød ind i konflikten mellem sygeplejerskerne og Danske Regioner.
- Vi bør have en dialog i forhold til, om vi kan få nogen til at arbejde mere – og at man ikke bare konsekvent siger nej. Men også at vi kan give dem en ordentlig honorering, siger Anders Kühnau.
Ansatte skal arbejde endnu mere
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er uenig med Danske Regioner om mange ting. Én ting kan de dog skabe fælles fodslag om: Sygehusvæsnet er presset på flere områder.
Formanden for DSR, Grete Christensen, nævner over for TV 2 også landets landets akut- og børneafdelinger, som nogle af de afdelinger, der lige nu er hårdest ramt.
Men så stopper enigheden også, for ifølge DSR er løsningen ikke en bedre honorering for ekstraarbejde. Det er derimod en generel lønstigning på sygeplejerskernes grundløn for at kunne fastholde og rekruttere flere. For sygeplejerskerne har for længe løbet for stærkt, siger Grete Christensen.
- De kan ikke holde til mere nu, og det er heller ikke rimeligt, siger hun og fremhæver nødvendigheden af at skabe en balance mellem antallet af sygeplejersker og de sengepladser, der er til rådighed.
- Vi kan ikke blive ved med at lade som om, at hele sundhedsvæsenet kan køre, når der reelt mangler så mange.
Alligevel bliver Danske Regioner nødt til at bede nogle ansatte om at arbejde mere, oplyser Anders Kühnau.
- Det er rigtig svært, for de har allerede arbejdet rigtig meget. Men vi står i en alvorlig situation, hvor mange patienter kan komme alvorligt til skade, hvis vi ikke hjælper dem, siger han.
Er du påvirket af det store pres på hospitalerne, hører vi gerne fra dig. Det kan ske på pesv@tv2oj.dk.
