Fik to svært hørehæmmede piger: Nu taler de bedre end jævnaldrende børn

Lykken var stor, da Rikke og Jens Amdisen fra Randers fik datteren Alberte.

Hun lignede alle andre små, nyfødte babyer, men da hun var bare 11 dage gammel, stod det klart, at hun ikke kunne høre som andre børn.

To obligatoriske høretests viste, at hun led af et stort høretab, og den besked kortsluttede de nybagte forældre.

- Man sidder der med et nyfødt barn, og det er jo stadigvæk det samme barn, men alting bliver vendt på hovedet, siger 29-årige Rikke Amdisen i ’Go’ morgen Danmark’.

Et år senere genspillede scenen sig for deres øjne. Ella blev født med lige så svag hørelse som sin storesøster.

Ni måneders frygt

Rikke og Jens Amdisen viste sig begge at være bærere af et gen, som giver 25 procent risiko for, at deres børn vil blive svært hørehæmmede.

Men da de fik deres første datter, anede de ikke, hvordan det kunne ske. Ingen i deres familie havde haft høreproblemer, og først et par måneder inden deres anden datter kom til verden, fik de vished.

Men frygten havde naget hele graviditeten.

- Det var ni lange måneder, konstaterer Rikke Amdisen.

Der gik ikke én dag, hvor hun ikke tænkte på, om den lille pige i maven også ville blive født uden at kunne høre verden omkring sig, og mange spørgsmål trængte sig på:

Ville deres døtre nogensinde udvikle et talesprog? Ville de kunne klare sig i skolen? Ville de få svært ved at finde en kæreste?

For Rikke og Jens Amdisen blev det endnu hårdere at håndtere uvisheden om børnenes fremtid, fordi familien og resten af deres omgangskreds havde svært ved at forstå parrets bekymringer.

- De prøvede at trøste os og sige: "Rolig nu, det er bare et høretab" og "godt, det er piger, så kan I dække høreapparaterne med deres hår”, fortæller Rikke.

- Men høretabet var stort for os, og vi ville gerne have, at de rummede os og vores sorg.

Skal lære lyde at kende

Pigernes manglende hørelse er dog ikke blevet den ulykke, forældrene frygtede.

Det kræver meget arbejde, men både Alberte på tre og Ella på to går i almindelig børnehave og vuggestue og har på nogle punkter et bedre udviklet sprog og sprogforståelse end deres jævnaldrende. Det viser de seneste tests, pigerne har været til.

Begge fik almindelige høreapparater, da de var to måneder gamle. Senere, da de var knap et år, fik de indopereret et såkaldt CI (Cochlear Implant, red.), som gør, at de i dag har en kunstig hørelse.

Med dem kan de høre alt. Der er bare tale om en anden lyd, som er langt mindre nuanceret end en hørelse, der betegnes som normal. Det betyder, at Rikke Amdisen og hendes mand har måttet lære deres børn, hvor hverdagens lyde kommer fra - en tændt vandhane for eksempel.

Derudover træner de børnenes sprog intensivt ved at bruge rigtig mange ord, når de er sammen med pigerne. Og så leger de lytte- og hukommelseslege, der skal lære pigerne at handle på det, de hører.

- For børnene er det ikke træning, men jeg har altid en agenda, når jeg begynder at lege med dem, siger Rikke Amdisen.

Forældrene er afgørende

Spørger man Torkil Østerbye, der er lektor ved Via University College og ekspert i børns sprogtilegnelse, spiller forældrene en afgørende rolle for, hvor godt børns sprog udvikler sig - og den største udvikling sker særligt gennem leg.

- Leg er et sted, hvor man har en kommunikation og en samtale, og hvis et barn har nærværende forældre, der gerne vil spille et spil, snakke og lege, så får barnet lige præcis den pingpong, der skal til for at udvikle sproget, siger han.

Ifølge forskeren er det vigtigt, at forældre sætter mange ord på det, der sker i børnenes omgivelser. Det er for eksempel bedre at sige: "Pas på, stegepanden er varm, du kan brænde dig på den" i stedet for at sige: "Pas på, den er varm".

- Når forældre sætter ord på alle handlingerne, de gør sammen med deres børn, og hjælper børnene til at høre de forskellige lyde, så hjælper de lige præcis børnene til at få en masse ord ind under motorhjelmen. Børnene kan snuppe konstruktionerne og lære sig, hvordan de kan kommunikere, siger lektoren.

Vil dele ud af erfaringerne

Selvom Rikke og Jens Amdisen i begyndelsen frygtede, at det var en uoverkommelig opgave at få to hørehæmmede piger i rap, har familien fået meget positivt ud af, at der er så lille en aldersforskel mellem døtrene.

- De har så meget glæde af hinanden og styrke i hinanden. Det er en kæmpe fordel, og de lærer mange ting selv, når de to leger, forklarer Rikke Amdisen.

Derudover har de mange timers lytte- og sproglege knyttet familien meget tæt sammen.

- Man får et ekstra bånd, og man lærer måske også at sætte pris på nogle andre ting, når man kommer ind i sådan en krisesituation, siger Jens Amdisen i ’Go’ morgen Danmark’, og hans hustru er enig.

- Da vi fik børn, var vores verden meget materialistisk, men det hele blev vendt på hovedet, og andre ting blev vigtigere. Vi har lært meget om vores prioriteringer, og hvad der giver værdi for os som familie, siger hun.

I dag arbejder både Rikke og Jens Amdisen som selvstændige i deres eget firma, som deler ud af den viden, de selv har fået om livet med to små hørehæmmede piger.

- Jeg følte, vi havde så meget erfaring at give af, så vi måtte hjælpe, fortæller Rikke Amdisen.

Til oktober venter endnu en familieforøgelse. Denne gang er der en lillebror på vej, og en moderkagebiopsi har vist, at han har normal hørelse.