Haloer på himlen flere steder i landet søndag
Søndag eftermiddag kunne man flere steder i Danmark se smukke haloer på himlen
Kastede man et blik mod himlen, kunne man flere steder i Danmark se det smukke optiske fænomen kaldet en halo søndag eftermiddag.
Haloerne er især blevet set i den nordlige halvdel af Jylland, hvor flere af TV 2 VEJRETS seere har foreviget det smukke naturfænomen, som er dannet via sollysets passage gennem højtliggende isskyer - de såkaldte cirrusskyer.
Dannes i iskrystaller
Haloer er imponerende syn, når de optræder på himmelen, og der ligger en hel naturlig forklaring bag deres dannelse. Haloer forekommer nemlig ikke i en atmosfære, hvor der ikke forefindes iskrystaller med en bestemt form.
For at haloer skal dannes, kræves det nemlig, at der findes et relativt stort antal sekskantede iskrystaller med form som en blyant.
Disse vil almindeligvis arrangere sig således, at "bunden", den flade side, vender nedad. Denne orientering af iskrystallerne bevirker, at lys der passerer gennem dem, bliver afbøjet i en vinkel på 22 grader rundt om lyskilden - man taler derfor om en "22 graders halo".
Mindre hyppigt forekommer en anden type haloer, hvor afbøjningsvinklen er større, nemlig på 46 grader.
I gamle dage blev haloer set som et varsel om snarligt omslag i vejret - ofte til det værre med regn og fronter. Skydækket søndag eftermiddag er dog ganske harmløst, og rigtigt sommervejr rammer Danmark i den kommende uge.
Hvad er haloer?
Optiske fænomener som regnbuer, omvendte regnbuer (zenitbuer), haloer og iriserende skyer skyldes alle solens brydning i vandråber eller iskrystaller.
Lyset kan brydes på forskellige måder:
Refraktion
Her afbøjes lyset inde i en vanddråbe eller iskrystal som i prismerne i en lysekrone. Når sollys rammer en regndråbe så brydes lyset i dråben som i prismet. Dernæst reflekteres det brudte lys ved dråbens bagvæg, inden det igen forlader dråben og ses som regnbuen, tågebuen eller haloen fra iagttageren.
Diffraktion
Her afbøjes lyset på overfladen af bittesmå vanddråber eller iskrystaller. Det spredte lys danner et særligt interferensmønster, hvor nogle lysbølger forstærker hinanden, mens andre udligner hinanden. Resultatet er iriserende skyer med et vandrende og farverigt mønster tæt på solen.
