Her er de coronamutationer, som forskerne holder mest øje med lige nu
Inden for få uger kan den engelske variant af coronavirussen blive altdominerende i Danmark.
Virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut afslutter telefoninterviewet til denne artikel med et varsel:
- Du må skynde dig at få det trykt. For hvis du ringer i morgen, så kan verden se helt anderledes ud.
Sådan er den verden, han og kollegaerne lever i, når de hver måned analyserer tusindvis af positive coronaprøver for at holde øje med, hvilken variant af virussen danskerne er smittet med.
I et konsortium med Aalborg Universitet er seruminstituttet blandt verdens førende inden for den komplicerede øvelse, der hedder sekventering. Det er med andre ord denne flok forskere, der for eksempel har holdt øje med, hvordan minkmutationen af coronavirussen bredte sig i samfundet.
Lige nu ser verden sådan ud, at forskerne om nogle få uger forventer, at den dominerende variant af coronavirussen i Danmark hedder 20B/501Y.V1 eller B.1.1.7. For at gøre det let kalder vi det den britiske variant, og den og de andre varianter kigger vi nærmere på nu:
Den britiske variant - B.1.1.7
Lige nu er alles opmærksomhed rettet mod denne variant.
B.1.1.7 blev første gang opdaget i det sydlige England 14. december. Her foretog man nogle stikprøver, som siden viste, at varianten havde været i omløb siden slutningen af september.
Ved hjælp af modelleringer har forskerne fundet ud af, at varianten er 50-74 procent mere smitsom end andre gængse udgaver af coronavirussen.
- Den spreder sig bare. Vi er opmærksomme på den, for når den kommer ind i en eksponentiel vækst, som vi har set i England, og vil se i Danmark om få uger, så begynder smittetallet også at sige voldsomt hurtigt, siger Anders Fomsgaard.
Med andre ord er vi på den røde kurve i den model, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) viste på et pressemøde helt i begyndelsen af coronaepidemien i marts.
Den røde kurve repræsenterede, at der ikke var kapacitet i det danske sundhedsvæsen til antallet af covid-patienter, hvis der ikke blev taget drastiske foranstaltninger.
Ifølge Anders Fomsgaard har vi derfor et vindue på fire til seks uger til at gøre noget:
- Her kan man regne sig frem til, at hvis man får kontakttallet ned på 0,6-0,7 i en fart, så kan vi måske modstå den effekt, den vil have, siger han.
I øjeblikket er kontakttallet herhjemme på 1,0 – hvilket er udtryk for, hvor mange kontakter, et sygdomstilfælde i gennemsnit bringer smitten videre til.
Hvis den engelske variant var mest udbredt, så ville den ifølge Anders Fomsgaard nærmere ligge på 1,6 – og det ville lægge et stort pres på sundhedsvæsenets kapacitet.
Den sydafrikanske variant - N501YV2
- Hvis vi pludselig finder den sydafrikanske variant i et udbrud i en institution, så har vi en anden historie, siger Anders Fomsgaard med henvisning til det, der står i starten af denne artikel.
For i så fald vil verden pludselig se anderledes ud.
Den sydafrikanske variant, som også kaldes N501YV2, blev opdaget i Sydafrika 18. december, og har undergået nogle markante forandringer i det, man kalder spikeproteinet.
Oversat til helt almindelige mennesker betyder det grundlæggende, at den er mere smitsom. Typisk deler virusforskere de forskellige mutationer ind i tre kategorier: Mere smitsom, mere sygdomsfremkaldende eller mere modstandsdygtig over for antistoffer.
I dette tilfælde vurderes det, at den sydafrikanske variant er endnu mere smitsom end den engelske variant, men at sygdomsforløbet stadig er det samme.
Foreløbigt er den registreret i europæiske lande som Storbritannien, Finland og Schweiz, men er endnu ikke konstateret i Danmark.
Men når Anders Fomsgaard og hans kollegaer sekventerer et udsnit af de positive covid-19-prøver, så tester man for alle variationer. Derfor vil man med overvejende sandsynlighed opdage det, hvis varianten får fodfæste i Danmark.
Den rumænske variant - N439K
Gennem efteråret kom der fokus på en variant af coronavirussen, der oprindeligt blev opdaget i Rumænien i maj 2020.
Der kom i første omgang øget fokus på den, da et studie indikerede, at den var mindre følsom over for neutraliserende antistoffer.
- Vi fulgte den, fordi den i starten steg i modsætning til minkvarianten. Så nivellerede den ud på omkring 10-11 procent, hvor den har fundet sit leje. Vira er konstant i slåskamp med andre vira om at overleve, og i den hakkeorden har den så fundet sit niveau, siger Anders Fomsgaard.
På grund af studiet, der viser en nedsat følsomhed over for antistoffer, så følger man dog stadig varianten for at se, hvordan den konkrete type vira klarer sig igennem vaccinationsprogrammet:
- For hvis de nu er de eneste, der kan overleve virusmæssigt, så er det jo dem, der gror frem efter en vaccination. Så ville hakkeordenen være lavet om. Og derfor holder vi øje med dem, siger han.
Det tyder derudover heller ikke på, at N439K-varianten giver et mere alvorligt sygdomsforløb end det generelle billede, man ser for covid-19 i Danmark.
Minkvarianten - Y453F
Y453F er også navnet på den variant af coronavirussen, som førte til aflivningen af stort set alle mink i landet.
Det skete på baggrund af en vurdering fra Statens Serum Institut, hvor man frygtede, at dens udbredelse kunne forhindre vaccinerne i at være effektive.
Men aflivningen af mink og udbredte restriktioner i Nordjylland synes at have elimineret truslen fra denne variant.
- Hvis de ikke spreder sig, så er vi ikke så nervøse for dem, siger Anders Fomsgaard.
I uge 52 konstaterede han og de øvrige forskere 0,0% af minkvarianten i de positive covid-19 prøver, men han er påpasselig med helt at erklære den uddød.
Den spanske variant - A22V
Den bliver også kaldt A22V, og på et tidspunkt var man nervøs for, at mutationen kunne resultere i reinfektioner, da den spredte sig fra Spanien til de øvrige europæiske lande.
Altså smitte mere end en gang.
- Men den tager vi ikke alvorligt mere, da vi ikke har fundet, at det skulle være reelt i forhold til reinfektioner, men at det snarere var en tilfældighed, lyder det fra Anders Fomsgaard.
