Her er Sundhedsstyrelsens dokumentation for, at mundbind virker
Fra torsdag skal der bæres mundbind i butikker og på uddannelsesinstitutioner. Sundhedsstyrelsen har skiftet holdning til mundbind, men hvilken dokumentation ligger bag?
Danskerne skal bære mundbind i den offentlige transport og på serveringssteder, og fra torsdag også i supermarkeder og andre lokaler, hvor offentligheden har adgang.
Men virker det? Det spørgsmål har mange danskere stillet sig selv og andre – især fordi de danske myndigheder i begyndelsen af coronapandemien igen og igen gentog budskabet om, at der ingen evidens var for effekten af mundbind.
Sundhedsstyrelsen blev dog klogere – som de selv udtrykker det – og i august blev mundbind et krav i den offentlige transport.
- Vi har dokumentation for, at brugen af mundbind i det offentlige rum har en supplerende effekt, i forhold til at vi får noget yderligere forebyggelse af smitte, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde om coronapandemien mandag.
De eksisterende undersøgelser på området er ifølge rapporten 'Brug af mundbind i det offentlige rum' af lav kvalitet, men resultaterne peger samme vej – mundbind virker.
- Dokumentationen er ikke perfekt. Vi mangler stadig mere dokumentation for mundbind, men vi har alt rigeligt til, at vi kan anbefale det, lød det fra Søren Brostrøm.
Seneste nye forskning
I rapporten fremlægger Sundhedsstyrelsen den dokumentation, der ligger til grund for deres holdning til maskerne.
- Vi har gennemgået en masse evidens i forbindelse med effekten af mundbind. I rapporten har vi trukket det mest væsentlige evidens frem, siger overlæge hos Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.
Hun understreger, at dokumentationen i rapporten er det seneste nye inden for forskning i effekten af mundbind.
Sundhedsstyrelsen støtter sig i deres anbefalinger hovedsageligt til en systematisk oversigtsartikel, der blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet i juni. Her så forfatterne på 29 forskellige studier vedrørende mundbind og beskyttelsen mod coronavirus og to lignende sygdomme - MERS og SARS.
- Samlet set blev der fundet evidens for, at brug af mundbind eller åndedrætsværn var forbundet med betydelig nedsat risiko for at blive smittet, også uden for sundhedsvæsenet, skriver Sundhedsstyrelsen i rapporten.
Oversigtsartiklen fra The Lancet konkluderer, at risikoen for at blive smittet med covid-19, SARS eller MERS var nedsat med 66 procent, hvis man brugte mundbind eller åndedrætsværn.
Ikke kun i Danmark
Det er dog ikke kun i Danmark, at maskerne i bogstavelig forstand er på alles læber.
Mundbind anvendes som beskyttelse både mod smitte og mod videregivelse af smitte med covid-19 over hele verden, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er da også helt utvetydig i sin anbefaling af brugen af ansigtsmasker.
- Ansigtsmasker er et nøgleværktøj til at bekæmpe smitte og redde liv. Masker reducerer risikoen for en mulig overførsel af smitte fra en syg person, uanset om de har symptomer eller ej. Personer, der bærer masker, er beskyttede mod at blive smittede. Og maskerne forhindrer også videre overførsel af smitte, når de anvendes af en smittet person, skriver WHO på sin hjemmeside.
Størst effekt hos raske smittebærere
Professor i klinisk mikrobiologi fra Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos bakker også op om regeringens krav om yderligere brug af mundbind i det danske samfund.
- Mundbind virker selvfølgelig i en eller anden grad. Det er der et vist fagligt belæg for, som ikke alene bygger på studier, men også på sund fornuft. Det giver en vis form for beskyttelse, der absolut er bedre end ingenting, siger han.
Beskytter andre
Hans vurdering er, at mundbindene har størst effekt hos personer, der er syge uden at vide det.
- Der betyder mundbindet en hel del, for man beskytter andre imod den smitte, man udskiller. Det er den vigtigste funktion af et mundbind og den bedst dokumenterede, siger Hans Jørn Kolmos.
Modsat virker mundbindet også som beskyttelse den anden vej ved at forhindre, at en rask person optager så mange viruspartikler.
Ikke det primære våben
Professoren peger dog på, at hovedstrategien i bekæmpelsen af smitte med covid-19 stadig er afstand, håndhygiejne og afspritning af overflader.
- På den måde klarede vi første bølge af epidemien i foråret, hvor vi jo ingen mundbind havde på. Men det giver nu god mening at tage mundbind på i nuværende situation, siger professor Hans Jørn Kolmos.
Restriktioner
Krav om mundbind og visir – gælder fra 29. oktober 2020
- Krav om brug af mundbind eller visir på sundheds- og ældreområdet samt visse dele af socialområdet.
- Krav om brug af mundbind eller visir i visse lokaler, hvortil offentligheden har adgang, herunder detailhandlen og lokaler, hvor der udøves kultur-, sports- og fritidsaktiviteter.
- Krav om brug af mundbind eller visir i visse lokaler på uddannelsesinstitutioner (ungdoms-, voksen- og videregående uddannelser) i visse situationer.
- Lærere og pædagoger i grundskolen og daginstitutioner kan bære visir.
- Fastholdelse af krav om brug af mundbind eller visir i kollektiv trafik.
- Fastholdelse af krav om brug af mundbind eller visir på serveringssteder.
Han ser dog ikke for sig, at danskerne skal bruge mundbind udenfor.
- Mundbind på gaden, som man ser i andre lande, er der ikke meget dokumentation for effekten af. Der er vi lidt ude på tynd is. Smitten med coronavirus er noget, der fortrinsvis sker indenfor, siger han.
Virolog efterlyser mere forskning
Som mange andre efterlyser professor Hans Jørn Kolmos flere studier af effekten af brugen af mundbind - som for eksempel det store danske forsøg udført af forskere fra blandt andet Rigshospitalet med 6.000 deltagere, hvis resultater indtil videre ikke er blevet offentliggjort.
- Området er samlet set ikke særligt velbelyst, så derfor ville vi gerne have kendt resultaterne af den danske undersøgelse af mundbind. Det er selvfølgelig ærgerligt, at den blev sat i værk på et tidspunkt, hvor der ikke var ret meget smitte i omløb, og derfor er det jo lidt op ad bakke for undersøgelsen, men det kan jo være, at den viser noget alligevel, siger Hans Jørn Kolmos.
- Med den hastighed runder vi 2000, inden næste uge er omme, siger professor efter ny smitterekord
På samme måde håber overlæge ved Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg, at ny forskning snart kan kaste mere lys over maskernes effekt i forbindelse med coronavirus.
- Vi følger hele tiden med i den nye viden, der kommer. Men det går desværre ikke så hurtigt med at få ny viden. Samlet set vidner den nuværende evidens dog om, at der er en effekt ved at bruge af mundbind, siger hun.