Politikernes personangreb er den rene gift, mener valgforsker
Kommunerne skal internt aftale, hvor langt de enkelte politikere må gå under diskussioner i byrådssalen, mener valgforsker
I Randers har byrådsmedlemmer kaldt hinanden for alt fra "svagpisser" til "kryster".
Men også flere af landets andre kommuner bliver debatten ofte personlig, når bølgerne går højt under byrådsmøderne.
Men de verbale angreb er "den rene gift" og skader kommunalpolitikken, mener valgforsker fra Syddansk Universitet Ulrik Kjær. Og derfor skal der sættes en stopper for dem.
- Problemet er, at man mange steder ikke er enige om, hvad en god tone er. Der sidder medlemmer i kommunalbestyrelsen, som gerne vil gå til makronerne, og så sidder der dem, som synes, at man skal holde sig til mere vidtløftige diskussioner, siger han og fortæller, at han selv har lavet flere undersøgelser på området:
- Jeg har blandt andet spurgt politikerne, hvad de egentlig synes om at være i kommunalpolitik. Og det, der kan få mange af dem til at overveje at trække sig, er et dårligt samarbejdsklima. Personlig kemi og personlige relationer er meget vigtigt.
Amatørpolitikere er dårligt skolede i sprogbrug
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd lavede for nyligt en lignende undersøgelse, hvor 30 procent af kommunalpolitikerne svarede, at debatten i byrådssalen er præget af "upassende personangreb". Samme tal gjorde sig gældende under kommunalvalgene i både 2009 og 2013.
Og derfor er der behov for klare regler for sprogbruget i de forskellige kommuner, der gør op med den grove tone, mener Ulrik Kjær:
- Ude i kommunerne har vi amatørpolitikere. De er knap så skolede i at føre en politisk debat på en civiliseret måde. Der mangler en diskussion i kommunerne om, hvor langt de enkelte medlemmer skal have lov til at gå. Man har ikke på samme måde som i Folketinget fået opbygget nogle formelle regler om, hvad man må sige, og hvad man ikke må sige, siger han.
I videoen øverst i artiklen kan du høre et interview med valgforsker Ulrik Kjær.