Storkonflikt kan ramme nybagte forældre: - Jeg føler mig utryg

Det er et af de største øjeblikke i hendes liv, når 34-årige Rachel Toft om en måned skal føde sin første søn. 

Naturligt nok er hun fyldt med spænding, men med de nyeste varsler om strejke blandt offentligt ansatte fylder nervøsiteten og utrygheden mere.

Hun har nemlig termin den 3. april - bare en dag før, at der er meldt konflikt i overenskomstforhandlingerne, blandt andet for jordemødre.

- Det skaber en hel del uvished om, hvordan det vil påvirke selve fødselsforløbet på hospitalet, siger hun til TV 2.

Rachel Toft står langt fra alene med sine bekymringer. I foreningen Forældre og Fødsel, som varetager gravide og nye familiers interesser, oplever de allerede nu, at barslende kvinder ringer og spørger til, hvordan de skal forholde sig. 

For selvom der vil være et nødberedskab til at hjælpe med fødslerne, så vil der ikke nødvendigvis være kapacitet til jordemoderbesøg med vejledning i amning og fødselsforberedelse.

Gravide har brug for vejledningen

Fagforeningerne for de kommunalt, regionalt og statsligt ansatte har meldt, at 10 procent af deres medlemmer vil strejke fra den 4. april. Blandt dem er jordemødre på to fødesteder: Aarhus Universitetshospital, Skejby, og fødeafsnittet på Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus.

Men omfanget kan blive endnu større, hvis også arbejdsgiverne melder om lockout. Og det tyder meget på ifølge TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn. Dermed kan op mod 250.000 offentligt ansatte blive væk fra deres arbejde uden løn. 

Organisationen Forældre og Fødsel mener da også, at Rachel Tofts nervøsitet er helt berettiget.

- Det handler ikke kun om tryghed. Det handler om jordemoderbesøgene, hvor en jordemoder kommer ind og vurderer, at graviditeten går godt, og at alt er, som det skal være, og at barnet trives. Det går tabt, siger bestyrelsesformand Birgitte Halkjær.

Under strejken i 2008, hvor 75.000 pædagoger, sygeplejesker og sosu-assistenter strejkede, oplevede Forældre og Fødsel, at der var stort pres på foreningens frivillige ammerådgivning. 

Håber, strejken afblæses

Rachel Toft forstår godt, at jordemødrene vil strejke, og mener netop, at det er et tydeligt bevis på, hvor vigtigt deres arbejde er, men de mulige konsekvenser gør, at hun inderligt håber, at parterne når til enighed, inden det når så vidt.

- Jeg føler mig utryg. Det er første gang for mig, og det er i forvejen noget, jeg ikke ved så meget om, siger hun.

Den samme klare opfordring til enighed kommer fra en lang række danske organisationer.

- I solidaritet med alle de brugere, der er derude, kan jeg ikke synes, at en strejke er en god idé. Især fordi jeg ved, hvor meget det betyder for en nybagt mor, at hun kan amme og ernære sit barn, siger Birgitte Halkjær fra Forældre og Fødsel. 

Kræver konstant behandling

Der er en lang række grupper i samfundet udover gravide, som ikke kan klare sig uden den daglige hjælp - konflikt eller ej.

Personer, der kræver døgnbehandling, og mennesker med autisme, udviklingshæmmelse eller hjerneskader er alle så sårbare, at selv en lille ændring i den daglige omsorg kan have konsekvenser, fortæller Danske Handicaporganisationer.

- Det har enorm betydning, at der er tryghed og ikke sker store ændringer i deres pædagogiske behandling, fortæller formanden for organisationen, Thorkild Olesen. 

I foreningen Sind, som arbejder for personer med psykiske lidelser, ser de også allerede, at varslerne giver usikkerhed blandt deres medlemmer.

Både Danske Handicaporganisationer og Sind tror, at det rykker syge mennesker flere skridt tilbage i deres behandlinger.

- Nogle af de her mennesker kan have et behov for en regelmæssighed, som bliver brudt på den her måde. De får det dårligere, hvis man bliver ved alt for længe, siger Thorkild Olesen.