Troels Kløvedal begravet: - Han gjorde det legitimt at drømme
- Han har givet mig eventyr, han har givet mig mod og lyst til at se verden, lød det fra barnebarn Emil Midé Erichsen
Troels Kløvedal er draget ud på sit sidste togt. Denne gang med kurs mod stjernerne.
Således lød præstens ord, da søfareren, der døde i en alder af 75 år juledag, torsdag blev begravet fra Holmens Kirke i København.
Begravelsen havde Troels Kløvedal selv planlagt. Som sønnen Mikkel Beha Erichsen har sagt det:
- Kaptajnen står stadig ved roret - også ved egen begravelse.
Derfor var det heller ikke tilfældigt, at Holmens Kirke fra klokken 12 og en time frem skulle danne rammerne om ceremonien.
Troels Kløvedal havde nemlig et ganske særligt forhold til kirken. Han kom der meget, det er Søværnets kirke og måske vigtigst af alt: Det er den eneste kirke i Danmark, der ligger helt ned til det vand, som han levede store dele af sit liv på.
Havet i kirken
Netop vandet og havet var et af de store temaer ved begravelsen.
Kisten, hvori ’Nordkaperens’ mangeårige kaptajn lå i, var dekoreret med bølger. I kirkeloftet hang et kæmpe skib, og midt i havet af blomsterkranse og bånd stod et flaskeskib.
Læs også:
Også salmerne bar præg af Troels Kløvedals kærlighed til det vilde, blå hav.
Et farvel til en inspirationskilde
Det hele var i hans ånd, og netop derfor var begravelsen - meget lig 'Nordkaperen' - også åben for alle. Også dem, der ikke kendte ham personligt.
Den mulighed havde et utal af forfatteren og eventyrerens beundrere benyttet sig af. Mange af dem havde mistet en kæmpe inspirationskilde.
- Han gjorde det legitimt at drømme, lød det blandt andet fra Philip Cralé, der var mødt op for at vise en sidste ære.
Også Margit Brix havde benyttet sig af den åbne invitation til at sige farvel til en af hendes yndlingsforfattere.
- Jeg har altid flyttet mig efter, hvor han var. Jeg synes, han var et fantastisk menneske. Han var så vidende og klog, lød de beundrende ord.
Kærlighed og ømhed til det sidste
Roserne var i overflod. Også i den tale, som provst Ejgil Bank Olesen holdt under begravelsen.
Provsten var - naturligvis - også særligt udvalgt af Troels Kløvedal, der inden sin død havde holdt flere møder med ham om begravelsen.
I kirken blev der læst op af Paulus’ første Korintherbrev om tro, håb og ikke mindst kærlighed.
En kærlighed, som søfaren viste sine nære, selv efter han for få år siden fik konstateret nervesygdommen ALS.
- Troels Kløvedal levede efter den tilgang, at man ikke kan give børn nok kys, og han viste ømhed til det sidste, lød det rungende gennem kirken, hvor tæt på hver en bænk var besat.
En kærlig farfar
På de forreste rækker sad den nærmeste familie og de tætteste venner. Heriblandt barnebarnet Emil Midé Erichsen, der ligesom sin bedstefar har tilbragt meget tid på det åbne hav.
- Han har givet mig eventyr, han har givet mig mod og lyst til at se verden, og han har været en kærlig og omfavnende farfar hele mit liv. Det er mærkeligt, han ikke er her mere, lød det fra barnebarnet, der var tydeligt berørt.
- Vi har jo vidst længe, at han skulle herfra, så jeg har fået sagt farvel, men det er jo noget andet lige pludseligt at se kaptajnen ligge der i en kiste med bølger på. Jeg er ked af det, men det er dejligt, at han har fået fred.
Frygtede ikke døden
Fred har Troels Kløvedal fået.
Men det var han nu heller aldrig bange for, lød det i provstens tale.
Han har givet mig eventyr, han har givet mig mod og lyst til at se verden, og han har været en kærlig og omfavnende farfar.
- Han havde ikke et problem med døden. Som han selv har beskrevet det: "Man falder som et gammelt træ i skoven, så der kommer en lysning, der giver plads til, at nye skud kan vokse op", lød det med henvisning til Troels Kløvedals børn og børnebørn.
Også hans kone, Else Marie Meldgaard, blev ved flere lejligheder nævnt i talen. Blandt andet i eventyrerens egen beskrivelse af de tre ting, man behøver for at blive gammel:
En dejlig have, et godt liv og en smuk kone.
En fantastisk fortæller
Flere ord behøvede Troels Kløvedal ikke til at beskrive den perfekte alderdom, og netop hans kunnen med ord er noget af det, skuespiller og veninde Lisbeth Lundquist, som også var til stede ved begravelsen, vil huske ham for.
- Jeg har aldrig nogensinde mødt en fortæller som ham. Han var en sej person og helt usædvanligt levende, fortalte hun.
Hans usædvanlige liv - og særligt hans måde at leve det - er da også noget af det, som Kim Bargsteen vil huske ved skibselektrikeren, der ligesom ham selv var uddannet ved Helsingør Værft, for.
- Han var en god ven lige til det sidste. Han har tegnet mit liv og skabt mange af de ting, som jeg har beskæftiget mig med. Han har inspireret med, at man skal gøre, hvad man vil, og så skal man få et liv af det.
Vil aldrig blive glemt
Og det gjorde Troels Kløvedal - på godt og ondt. Som provst Ejgil Bank Olesen sagde det i kirken:
- Gennem trængsler til stjernerne.
Nu er hele Danmarks kaptajn Troels Kløvedal for sidste gang stævnet ud, og med sin årelange erfaring skal han nok finde vej videre.
Imens står familie, venner og beundrere tilbage, men som det lød i talen:
- Hans navn vil aldrig blive glemt, så længe der findes vand i havet.
