Vinteren bliver sandsynligvis mild – men højt oppe svæver en joker
Risikoen for længerevarende kulde i Danmark er halveret de seneste 30 år.
Der er netop kommet nye prognoser ind for de næste tre måneder, og de tegner et tydeligt billede af en mild og våd begyndelse på vinteren.
Sæsonprognoser er notorisk kendt for at være meget usikre over Europa. Alligevel er det interessant, at der nu begynder at være ret stor enighed i prognoserne.
På billedet øverst i artiklen er det afvigelsen af temperaturen for november, december og januar. Blå farver er koldere end normalt, og gul, orange og rød er varmere end normalt.
Bliver prognoserne til virkelighed, vil det blive 0,5-1 grad varmere end normalt fra november til januar.
Det lyder måske ikke af så meget, men klimaet, der sammenlignes med, er fra 1993-2016, som allerede er markant varmere, end før klimaforandringer for alvor satte ind i Danmark.
Syv ud af otte prognoser fra verdens førende vejrtjenester viser, at det bliver en mild vinter over Skandinavien. Kun den japanske model forudsiger, at det bliver koldere end normalt.
Ingen sne og hvid jul?
Det kan bestemt ikke udelukkes, at der kommer kortere indslag af sne og frost, men tendensen er, at de lune vinde fra vest og sydvest vil dominere.
Der kommer dog selv i milde vintre næsten altid indslag med frost og sne. Det er bare sjældent, at det falder sammen med juledagene.
Det, man skal huske på, er, at det er en prognose for tre måneder lagt sammen. Derfor kan der godt gemme sig kolde indslag, som alligevel ikke kan ses, når man kigger på så lang en periode.
Vinterklimaet er forandret voldsomt i Danmark
Sandsynligheden, for at vi får streng frost og sne af længere varighed, er aftaget betydeligt de seneste 30 år. Klimaforandringerne er slået meget tydeligt igennem i vintermånederne.
Fra 1873-1987 oplevede vi i gennemsnit en kold måned i mindst to ud af tre år. Med en kold måned forstås, at gennemsnittet for måneden er 0 grader eller derunder.
Efter 1987 er det blevet markant sjældnere, at kulden bider sig fast. Nu er det kun i et ud af tre år, at vi får en kold måned.
Så prognoserne peger på samme tendens, at vi igen i år formentligt får en vinter, hvor vi ikke ser kulden bide sig fast.
De fleste husker nok februar i år, som var iskold i begyndelsen med udbredt frost og sne. Alligevel endte måneden med +0,1 grad, da den sidste del var ret varm.
Pludselig stratosfærisk opvarmning er jokeren
Så vintervejr kan vi godt opleve i vores varmere klima, især hvis der indtræffer en såkaldt pludselig stratosfærisk opvarmning, som var årsagen til det kraftige kuldefrembrud i januar og februar i år.
Hvis varm luft fra troposfæren trænger op i stratosfæren og opvarmer den, kaldes det på dansk en pludselig stratosfærisk opvarmning. Det medfører, at den normale kraftige vestenvind i stratosfæren kollapser og ofte vender til øst.
Dette skifte får efterhånden energien til at gå ud af vestenvinden nede i troposfæren, men typisk forsinket med to til tre uger.
Når vestenvinden i stratosfæren ophører, bliver der åbnet for, at den arktiske kulde kan frigives fra Arktis og strømme langt mod syd.
Ofte vil Danmark og Europa opleve en isnende kulde i perioden efter et kollaps i stratosfæren.
De processer, der fører til kollapset i stratosfæren, er svære at forudsige for sæsonprognoserne, og derfor er det jokeren, vi meteorologer holder øje med.
Vi kan typisk se tendens til en opvarmning 7-14 dage, før de indtræffer i stratosfæren, og så går der ofte to uger, før vi ser konsekvenserne ved overfladen.
TV 2 VEJRET holder hele vinteren øje med, om der skulle være en pludselig stratosfærisk opvarmning under opsejling, da det kan betyde et stort skifte i vintervejret.
