Se de fine billeder: Så flot er lysoptoget gennem Aarhus
Et af højdepunkterne til åbningen af Aarhus 2017 er helt klart det spektakulære optog gennem byen
Det er et helt fantastisk syn, der møder folk i Aarhus her til aften. For i forbindelse med åbningen af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad går et lysende optog gennem byen. Det bliver akkompagneret af flere kor rundt om i byen.
Optoget blev sendt afsted fra Musikhuset af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der kort forinden havde erklæret kulturåret for åbent.
Med et stort festfyrværkeri og i et lysinferno gik optoget med flere tusinde deltagere i gang, og den smukke skønsang fra korsangere giver en hel særlig stemning i gaderne.
Mange tusinde har taget opstilling langs rute for at følge optoget, der snart når til Dokk1, hvor der vil være endnu flere særlige markeringer af kulturårets åbning.