15-årige Jana danser sig til bedre karakterer
Jana Qadoura på 15 år er blevet bedre i skolen, fordi hun går til breakdance og cirkus i Gellerup. Hun er nydansk, og piger med hendes baggrund er eftertragtede i de danske idrætsforeninger.
Kan man blive bedre til at fremlægge af at danse? Det mener 15-årige Jana Qadoura, at hun er blevet efter næsten et årti med cirkus og breakdance.
- Jeg tror altså helt klart, at fordi jeg har optrådt så mange gange, så er jeg blevet mere udadvendt, når jeg snakker med mennesker, siger Jana Qadoura og fortsætter:
- Det har også bare hjulpet mig i skolen. Jeg føler det også, når jeg skal fremlægge.
Husk pigerne i debatten
Nydanske børn er underrepræsenterede i de danske idrætsforeninger. Det fortæller idrætsforsker Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet.
- Det er lavere. Men det er bare så vigtigt at sige, at det er primært piger, siger Bjarne Ibsen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Meget af indvandrerdebatten i forhold til forebyggelse har taget sigte på drengene, mens pigerne slet ikke i samme grad har været omfattet den diskussion.
En god følelse i kroppen
Jana Qadoura er født og opvokset i Danmark, men er nydansk, fordi hun har palæstinensiske rødder. Hun har boet næsten hele sit liv i Gellerupparken ved Aarhus.
Da hun var seks år gammel, begyndte hun på cirkusskolen Cirkus Tværs i Gellerup. Et sted, hvor hendes storebrødre, kusiner og fætre også har gået.
- Jeg elsker at træne dans og cirkus. Også bare fordi, at dem, jeg laver cirkus og danser med, har jeg kendt i så lang tid. Man får bare en god følelse i kroppen, siger Jana Qadoura
Under halvdelen dyrker motion
Der er ikke et statistisk overblik over deltagelsen af nydanske børn i idrætsforeningerne, fordi foreningerne ikke må registrere CPR-nummer på medlemmerne.
Men Idrættens Analyseinstitut gennemførte en undersøgelse i 2016, der viste, at forældrenes etniske, arbejdsmæssige og idrætslige baggrund har stor betydning for børns motionsvaner.
Kun 61 procent af børnene, hvis forældre var født uden for Europa, dyrkede sport eller motion. Tallet var 84 procent, hvis begge forældre var født i Danmark
Pigerne var mindre fysisk aktive end drengene. Kun 43 procent af pigerne dyrkede motion, hvis forældrene var født udenfor Europa. I drengenes tilfælde var det 73 procent.
Jeg er presset
17-årige Nahwa Danouf er en af de nydanske piger, som ikke dyrker sport. Hun har syrisk baggrund, bor i Brabrand og er i gang med sit første år på Egå Gymnasium.
Hun har tidligere gået til fodbold og dyrket meget sport. Hun plejede at løbe to-tre kilometer flere gange om ugen. Men lige nu er hun stoppet med alt.
- Jeg er presset. Jeg skal arbejde, jeg skal på gymnasiet, jeg skal bruge tid med min familie. Der er mange ting, jeg skal holde øje med, så jeg har bare ikke tid til at dyrke sport, siger Nahwa Danouf.
Jeg føler, du glemmer alt, når du er under vandet.
Glemmer alt under vandet
Nahwa Danouf bruger i stedet sin fritid på at se serier, tegne, skrive noveller og være sammen med sine veninder. Fællesskabet finder hun på gymnasiet eller i Føtex, hvor hun arbejder.
Men travlhed kommer og går. Så det kan være, at hun en dag igen begynder til sport. I så fald vil hun gerne prøve basketball, boksning og svømning.
- Jeg vil gerne prøve at gå til svømning, fordi jeg synes, det er virkelig sjovt. Jeg føler, du glemmer alt, når du er under vandet, siger Nahwa Danouf.
150 minutter om dagen
Danmarks største nationale sundhedsundersøgelse ”Hvordan har du det?” bygger på svar fra flere end 180.000 danskere.
De nyeste tal fra 2021 udkom for nylig og viser, at det halter med danskernes motionsvaner. Det gælder både de voksne og de unge.
Det er kun omkring halvdelen af de unge fra 16 til 24 år, der lever op til WHO’s minimumanbefaling for fysisk aktivitet på 150 minutter om ugen.
Fordomsfulde drenge
Maymi Asgari er ikke en af dem. Hun dyrker langt mere end 150 minutters fysisk aktivitet om ugen. Hun er 23 år gammel, også fra Gellerup og en af Danmarks bedste fodbold-freestylere.
Hun startede med at spille i en fodboldklub som 8-årig, men inden da havde hun og hendes veninder kæmpet med at opnå anerkendelse blandt drengene i kvarteret.
- De var ret fordomsfulde og mente, at pigers placering ikke var på en fodboldbane, men andre steder. Men vi var stædige, så vi blev og spillede med de der drenge, siger Maymi Asgari, der studerer sociologi på Aalborg Universitet ved siden af.
Der er ikke nogen børn, der skal gå rundt og tro, at de ikke kan opnå deres drømme pga. deres hudfarve eller tro.
Åbne døren for nydanske piger
Fodbold har for Maymi altid været en del af det frie rum. Det er et frirum, der fjerner hendes fokus fra hverdagsproblemer og stress.
Indenfor de sidste seks måneder er Maymi begyndt med at holde foredrag på skoler om sine erfaringer med racisme og fordomme i sport som kvinde og muslim.
Hun håber, at hun som rollemodel og ved sætte fokus på vigtigheden i at bekæmpe racisme, kan åbne en dør for flere nydanske piger - også dem med tørklæde.
- Jeg tænker bare, at der ikke er nogen børn, der skal gå rundt og tro, at de ikke kan opnå deres drømme på grund af deres hudfarve eller tro, siger Maymi Asgari.
