Skyldig: 20-årig får ubetinget fængsel for vanvidskørsel

En 20-årig mand var påvirket, kom i et trafikuheld og udsatte flere folk for fare. Nu er han idømt ubetinget fængsel.

En 20-årig mand fra Aarhus Kommune er ved Retten i Esbjerg idømt fire måneders ubetinget fængsel for vanvidskørsel i Esbjerg og Varde Kommune. 

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi var manden i februar involveret i et færdselsuheld, hvorfra han kørte videre i en bil med udløste airbags og et punkteret dæk. Han forsøgte at overhale en forankørende bil, hvilket tvang en modkørende civil politibil til at bremse hårdt op og køre ud i rabatten.

Manden blev anholdt af politiet, og en blodprøve viste, at han havde stoffet THC i blodet. Han er nu frakendt kørekortet i halvandet år og skal betale en bøde på 6.000 kroner. Bilen, som i øvrigt ikke var hans egen, er konfiskeret. 

Anklager Karen Lykke Pedersen udtaler, at forseelsen er alvorlig, hvilket afspejles i dommen. Den dømte har udbedt sig betænkningstid med hensyn til at anke.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her