82-årig fundet i grønt område

Den 82-årige mand, der har været forsvundet siden tirsdag middag, er nu fundet i live, oplyser Østjyllands Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Video: Spotfoto.

Siden tirsdag middag har Østjyllands Politi finkæmmet Aarhus-forstaden Lystrup i eftersøgningen af en 82-årig, dement mand.

Eftersøgningen har nu givet pote, og den 82-årige mand er onsdag formiddag kort før klokken 10.00 fundet i live i et grønt område i Lystrup, oplyser politiet på det sociale medie X.

Her skriver politiet videre, at manden bliver tilset i en ambulance og køres på hospitalet.

Manden blev tirsdag efterlyst, da han efter en tur ud for at trække lidt luft ikke vendte tilbage til det dagcenter, han bor på.

Derfor blev der slået alarm, og lige siden har politiet haft gang i en storstilet eftersøgning med helikopter, drone, politihunde og mange betjente. Derudover appellerede politiet lokalsamfundet til at tjekke garager, kældre og lignende.

Nu er eftersøgningen så afblæst, da manden er fundet.

Østjyllands Politi takker for hjælpen, og ønsker ikke at kommentere sagen yderligere lige nu.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her