Advokat: Flere nabostrids-sager kan være på vej for retten
Dagens afgørelse i Højesteret, der tvinger husejer i Lystrup ved Aarhus til mattere taget, kan få andre til at gå rettens vej, mener advokat
Højesteret valgte i dag at give Bente Brusgaard fra Aarhus-forstanden Lystrup ret i, at naboens tag giver et så generende genskin, at det skal fjernes eller matteres. Afgørelsen kan få lignende sager for retten rundt om i landet, vurderer advokat.
- Det kan få flere til at gå rettens vej. Jeg tror, at der er nogen, som føler sig generet af naboens tag, jeg har hørt om flere. Så jeg kunne godt forestille mig, at vi får flere af disse sager at se, siger advokat Anders Stig Vestergaard.
Han har i den konkrete sag været Bente Brusgaards advokat, og fremover tror han, at flere vil tænke som hende og tage kampen op.
- Andre, der har nabogener fra et glaseret tegltag, ved nu, at de kan få rettens ord, for at det kan blive fjernet. Det er dog altid en konkret vurdering af, hvor stor genen er, siger Anders Stig Vestergaard.
Andre, der har nabogener fra et glaseret tegltag, ved nu, at de kan få rettens ord, for at det kan blive fjernet.
Selvom der i dag er faldet en Højesteretsdom, er det altså ikke ensbetydende med, at alle, der føler sig generet af genskin fra naboens tag, kan få rettens ord for det.
- Men hvis de får det, kan de så altså søge erstatning eller få fjernet genskins-generne. Første skridt skal nok alligevel altid være at gå til naboen, siger advokaten.
Er så befriende
Bente Brusgaard, der er i den konkrete sag, fik Højesterets ord for, at naboens tegltag skinner for kraftigt, er i dag en glad kvinde.
- Det er så befriende. Simpelthen. Jeg er utrolig lettet, for det har taget noget på mig denne her gang, siger hun.
Sagen begyndte tilbage i 2005, da naboparret i Lystrup fik udskiftet deres gamle tag, som i stedet blev beklædt med sortglaserede teglsten.
Men når solen skinner på teglene, giver det genskin, og det irriterede naboen, Bente Brusgaard, så meget, at hun i 2012 klagede til Aarhus Kommune. Kommunen havde ingen regler for området, så sagen endte i byretten. Her fik Bente Brusgaard medhold.
Jeg går ind for retfærdighed. Om folk så har nerver til at kæmpe, skal være op til dem selv. Det er svært, fordi man har jo ikke lyst til at være uvenner med sine naboer.
Sagen blev anket til Vestre Landsret, som dog nåede frem til samme resultat. Parret fra det omdiskuterede hus fik lov til at tage sagen videre til Højesteret, da den vurderes som principiel, og i dag kom afgørelsen så - solens genskin i sorte tegl er over grænsen for, hvad man som nabo må tåle.
- Og så er det sådan set også det hele værd at have været igennem det her, siger Bente Brusgaard, der anbefaler folk at kæmpe for deres sag.
- Jeg går ind for retfærdighed. Om folk så har nerver til at kæmpe, skal være op til dem selv. Det er svært, fordi man har jo ikke lyst til at være uvenner med sine naboer, det kommer der ikke noget godt ud af.
Tager afgørelse til efterretning
Også naboen til den anden side, Jan Kjærgaard, er en glad mand i dag.
- Jeg er virkelig glad for, at det nu er slut. Afgørelsen får den betydning, at når taget er lavet, kan jeg sidde i fred og ro i min udestue uden at blive generet, siger Jan Kjærgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
Ejeren af huset med det tegltag, der nu skal matteres, er kommet med en skriftlig kommentar til sagen til TV2 Nyhederne.
Vi tager selvfølgelig dommen til efterretning og må nu forsøge at finde ud af, hvor denne tålegrænse går.
- Vi tager selvfølgelig dommen til efterretning og må nu forsøge at finde ud af, hvor denne tålegrænse går. I det større perspektiv hæfter jeg mig ved, at Højesteret har fastslået, at det i forhold til tålegrænsen er uden betydning, om man i et lokalområde har tilladt reflekterende byggematerialer, skriver Michael Serup blandt andet om afgørelsen.
- Samtidig har Højesteret fastlagt en forholdsvist lav tåletærskel. Højesterets dom er selvfølgelig først og fremmest en konkret vurdering af bevisforholdene i vores sag. Dommen giver derfor ikke anledning til at fastslå præcist, hvor tålegrænsen for genskinsgener går. Ligeledes er det efter dommen uvist, hvor grænsen for passivitet går, lyder det videre.
Du kan læse afgørelsen fra Højesteret her.
Øverst på siden kan du se et længere interview med advokaten Anders Stig Vestergaard.
