Ældre kvinde narrede tennisbold-tricktyv

/

I går advarede Østjyllands Politi mod tricktyverier, der bliver mere og mere kreative i fremgangsmåden.

I Odder blev en kvinde kontaktet i sin villa, hvor to personer på gebrokkent engelsk spurgte efter en tennisbold i kvindens have. Det lykkedes dem dog ikke at stjæle noget, men politiet formoder klart, at der var tale om et forsøg på tricktyveri.

 Fredag var det i Aarhus, hvor en mand, ville finde en tennisbold i en kvindes have. Han så dog den forurettedes ægtemand og forlod derefter stedet.

Mandag var den så gal igen. Denne gang i Skødstrup.

Omkring klokken 15.15 mandag blev en 69-årig kvinde kontaktet af en person, der sagde, at han havde skudt sin tennisbold ind i haven.

Da kvinden skulle til at følge ham om i haven, kom hun i tanke om, at det var en god ide at låse døren.

Omme i haven fremviste manden en tennisbold for hende, hvorefter han forlod stedet. Der blev dog ikke stjålet noget, da døren jo var låst.

Manden beskrives som 25-30 år. Han var østeuropæisk af udseende, 165-170 centimeter og spinkel af bygning. Han havde kort, sort hår og var iført mørk jakke og blå sko. Manden talte engelsk.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her