Anklager går efter mindst fire år for påkørsel af betjent

Anklagemyndigheden går efter mindst fire år til den 21-årige mand, der sidste år påkørte en politibetjent og efterlod ham livsfare. Betjenten er i bedring, men forsat uden førlighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Øxenholt Foto

En nu 32-årig betjent er i bedring og ved bevidsthed, men fortsat uden førlighed, efter at han sidste år blev påkørt af en 21-årig mand.

Nu er Østjyllands Politi klar med tiltale mod manden, som i alt er tiltalt for 27 lovovertrædelser. Anklagemyndigheden rejser sagen som en nævningesag, da man vil gå efter mindst fire års fængsel.

Han er blandt andet tiltalt for at have kørt frem for rødt lys mellem to vognbaner i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej med mindst 80 kilometer i timen. 

Det var her, han påkørte betjenten, der befandt sig i krydset i forbindelse med, at politiet forsøgte at få standset bilen. Han er også tiltalt for efterfølgende at køre fra stedet og undlade at hjælpe den sårede betjent.

Manden blev anholdt og har været varetægtsfængslet siden.

- Der er tale om en ganske alvorlig sag, hvor flere personers liv og førlighed blev bragt i fare, og hvor en politibetjent blev alvorligt kvæstet, var i livsfare og har ligget i koma i længere tid, siger anklager Bjørn Fogh Sørensen.

Den 21-årige er også tiltalt for otte overtrædelser af straffeloven. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

Påkørslen af betjenten fandt sted i det vestlige Aarhus i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj, da han var i gang med at lægge såkaldte stop sticks ud på kørebanen for at få standset flugtbilisten, da bilisten påkørte ham i høj fart.

Anklagemyndigheden har rejst sagen som en nævningesag, da man vil gå efter mindst fire års fængsel. Præcist hvor mange år, man vil gå efter, kommer frem under retssagen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her