Dan Jords guldrandede snerydning: Scorer kassen hos Østjysk Bolig

En lille afdeling hos Østjysk Bolig har i årevis betalt mange hundredetusinde kroner for snerydning. En ydelse, der er blevet leveret af entreprenørfirmaet Dan Jord, som er under mistanke for svindel. BL og Østjysk Boligs nye ledelse undrer sig over de høje beløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er det hvide område, beboerne på Marienlystvangen i Aarhus N får ryddet for sne. Grusstierne ud til de enkelte boliger skal de selv stå for.

I årevis har det svindelmistænkte firma Dan Jord scoret kassen på snerydning og vinterforanstaltninger hos en lille afdeling af Østjysk Bolig i det nordlige Aarhus.

Marienlystvangen, der blev bygget i 2013 og indeholder 40 boliger, har i årene 2015 til 2018 betalt intet mindre end 540.000 kroner for at få ryddet vejene for sne. Det viser en gennemgang af afdelingens regnskaber, som TV2 ØSTJYLLAND har foretaget.

Penge, der snildt kunne være blevet brugt bedre, mener afdelingens formand, Jan Nielsen.

- Det har betydet, at rigtig mange ting, der faktisk skulle laves i afdelingen, ikke er blevet lavet. Det betyder, at afdelingen i dag halter med at blive lavet færdig, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

I 2020 og 2021 har afdelingen budgetteret med at bruge 142.000 kroner årligt på de såkaldte vinterforanstaltninger.

Den dyre kontrakt har ifølge afdelingens bestyrelse været en af årsagerne til, at huslejen i løbet af de seneste år er steget. Og det er et problem for beboerne, da 80 procent af dem er på overførselsindkomst.

- Der er nogen, der er flyttet, fordi huslejen er steget så meget, som den er. De har simpelthen ikke råd til at bo herude. Det, synes jeg, er synd, og det er enormt bekymrende, siger Bente Østergaard, der sidder i afdelingsbestyrelsen. 

SVINDELSAGEN KORT

I oktober 2020 blev Østjysk Boligs tidligere direktør, Allan Søstrøm, fyret og bortvist under mistanke om at have brugt 370.000 kroner af foreningens penge på private forhold.


Efterfølgende har en anonymiseret advokatundersøgelse afdækket, at svindlen formentlig drejer sig om 15-20 millioner kroner, og samtidig tyder det på, at flere personer er involveret.


Der er særligt fokus på en bestemt leverandør i undersøgelsen. Ifølge TV2 ØSTJYLLANDS oplysninger er der tale om entreprenørfirmaet Dan Jord. Samtidig fremgår det, at leverandøren ifølge en medarbejder og beboere har modtaget 30-40 procent mere end markedsprisen for visse ydelser.


Dan Jord bekræfter, at de er blevet ransaget og sigtet af politiet i en sag med uregelmæssigheder i relation til samarbejdspartnere. I den anledning har de stoppet samarbejdet med en medarbejder. De vil dog ikke bekræfte, at der er tale om svindelsagen med Østjysk Bolig.


Undrede sig i 2017

Det er Østjysk Bolig, der står for at indgå kontrakter på vegne af afdelingen. Helt konkret har man i dette tilfælde indgået en femårig aftale med entreprenørfirmaet Dan Jord, der forpligter sig til at stå for vinterforanstaltningerne til en fastlagt pris, uanset hvor meget frost og sne, der er det pågældende år.

På et afdelingsmøde i 2017 undrer beboerne sig over, at prisen er så høj. Til stede er fire fra afdelingsbestyrelsen, én fra Østjysk Boligs organisationsbestyrelse og fire personer fra administrationen.

Her lyder svaret fra administrationen, at der kan forhandles igen, når den femårige kontrakt er udløbet.

- Jeg har ikke nogen forstand på snerydning, så jeg tænker, at det er det beløb, vi betaler. Så må vi undersøge, om det er det rigtige beløb, siger Jan Nielsen, der selv var med til mødet.

Bente Østergaard og Jan Nielsen bor begge i Marienlystvangen. De er nogle af dem, der har oplevet, at det kan være dyrt at bo i Østjysk Boligs afdelinger. I årevis har de betalt op omkring 140.000 kroner for snerydning ved afdelingens 40 boliger.

Jan Nielsen og resten af afdelingsbestyrelsen indhenter efterfølgende et tilbud fra en anden entreprenør. Her lyder prisen på 13.200 kroner – altså en forskel på 128.800 kroner i forhold til, hvad afdelingen lige nu budgetterer med at bruge.

- Jeg synes, det er dybt rystende. Der er så mange udsatte herude, som kæmper en brav kamp for overhovedet at få økonomien til at hænge sammen, siger Bente Østergaard.

TV2 ØSTJYLLAND har ikke fået lov at se den specifikke kontrakt mellem Østjysk Bolig og Dan Jord. På baggrund af oplysninger fra beboerne, har vi dog indhentet et tilbud på at få ryddet sne i de områder, beboerne oplyser, de får ryddet af Dan Jord. 

Her lød prisen per år på knap 39.000 kroner. En besparelse på omkring 2.500 kroner årligt per bolig.

- Det er jo beboerne, der betaler, og det er tit mange af dem på lavindkomst. Det er det i hvert fald i det her tilfælde. Og det er dem, der betaler for, at andre har det rigtigt godt. Det er en skamplet. Længere er den ikke. Det er virkelig et dårligt stykke arbejde, der er lavet, siger Jan Nielsen.

Ingen erfaring med snerydning

Østjysk Bolig er som almen boligorganisation underlagt de samme regler som staten og kommuner i forbindelse med udbud. Det betyder også, at afdelingerne skal drives professionelt og effektivt, så beboerne får mest ud af deres penge.

- Jeg kan tænke, at der er nogen, der har sovet i timen og ikke været dygtige nok til at hjælpe os. Jeg troede, de arbejdede for os og hjalp os, siger Bente Østergaard.

Burde I ikke have været opmærksomme på det her noget tidligere?

- Det kan man godt sige, men vi har ingen indsigt i, hvad det skal koste at rydde sne. Langt flertallet af dem, som bor herude, er udsatte – også dem, som kommer fra boligforeningen, så det er begrænset, hvor mange ressourcer man har, siger hun.

Nye kontrakter

Kontrakterne med Dan Jord er nu udløbet, og Østjysk Bolig har sat gang i et nyt udbud, hvor der forhandles nye aftaler hjem til afdelingerne.

- Min forventning er, at det bliver gjort efter bogen. Det gør det. Og så forventer jeg, at vi får en billigere pris for den samme eller en bedre kvalitet, siger Mariane Toft-Dallgaard, konstitueret direktør i Østjysk Bolig.

De personer, der for år tilbage forhandlede kontrakterne, er ikke længere ansat hos Østjysk Bolig. Derfor vil Mariane Toft-Dallgaard heller ikke kommentere på, hvordan kontrakterne er blevet lavet og under hvilke betingelser.

Når du hører prisen, lyder det så ikke dyrt for dig?

- Umiddelbart vil jeg sige jo, det gør det – og det synes vores driftschef faktisk også. Han har jo set frem til, at vi kan udbyde igen, siger Mariane Toft-Dallgaard.

Mariane Toft-Dallgaard er indsat som midlertidig forretningsfører af Aarhus kommune. Normalt bruger hun sin tid hos Lejerbo.

Mener du, at man har været gode nok til at forvalte beboernes penge?

- Der er en lang advokatundersøgelse, som måske også vil pege på det her område. Det ved jeg ikke, for vi har ikke kendskab til den, siger hun.

Viser det sig, at der i forbindelse med kontrakterne er uregelmæssigheder, som i sidste ende skal for en domstol, er det Østjysk Boligs intention at sagsøge de pågældende personer, så beboerne kan få deres penge tilbage.

 Mulighed for kompensation

Hos BL, Danmarks Almene Boliger, følger man sagen med Østjysk Bolig tæt. Derfor undrer det også organisationens direktør, Bent Madsen, når en afdeling har betalt så mange penge for en ydelse.

- Det er fuldstændig urimeligt. Det skal der ikke herske nogen tvivl om, siger Bent Madsen.

Viser det sig, at forholdene omkring snerydningen hos Marienlystvangen er en del af svindelsagen, er der mulighed for, at landsbyggefonden vil gå ind og erstatte deres tab.

Er der blot tale om dårligt arbejde i forbindelse med kontrakterne, er der intet at gøre.

- Hvis det er urigtige udgifter – hvis der har været svindel med i spillet – er der en garantiordning, så afdelingen bliver kompenseret, understreger Bent Madsen.

Siden de første gang studsede over priserne, har Jan Nielsen og Bente Østergaard brugt mange timer på at gennemgå deres regnskaber.

Nyt og forbedret samarbejde

At der kan være en mulighed for at få pengene tilbage, er naturligvis sød musik for beboerne. Efter Aarhus Kommune, der driver tilsyn med boligforeningen, afsatte bestyrelsen og direktionen, har der været et forbedret samarbejde mellem afdelingen og administrationen, lyder det fra beboerne på Marienlystvangen.

- Svindelsagen er opdaget, så vi må forvente, at det stopper der, og at der nu er nye tider, hvor vi kan samarbejde med boligforeningen i stedet for at blive modarbejdet, siger Jan Nielsen.

- Nu håber vi på, at vi ved at få løsnet nogle penge fra de her kontrakter, kan få lavet nogle ting i afdelingen. Det vil være rigtigt dejligt, siger han.

Dan Jord har ikke ønsket at udtale sig til TV2 ØSTJYLLAND. 

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google