Demonstration: Vi vil have kvindesvømning i Gellerup

Der var demonstration ude foran Aarhus Rådhus onsdag eftermiddag

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag eftermiddag har der været møde i byrådssalen, og de har haft udsigt til en gruppe utilfredse borgere.

Det var folk, der kæmper for, at kvindesvømningen i Gellerup får lov at overleve.

Der er politisk opbakning i byrådssalen til, at man ikke må dele svømningen op efter køn, men det er ikke alle, der er tilfredse med den idé.

- Vi vil gerne forklare politikerne, at vi synes, det er en dårlig beslutning at lukke kvindesvømning i Gellerupbadet, siger Elsebeth Frederiksen, talsperson for Kvindesvømningens Venner.

- Nu har vi lavet en demonstration. Vi har prøvet alle mulige andre ting som læserbreve og prøvet at komme i dialog med politikerne, og nu prøver vi så det her for at se, om det virker, siger Elsebeth Frederiksen.

25 af 31 byrådspolitikere støttede Venstres oprindelige forslag om at sætte ind over for kønsopdelt svømning.

- Vi har kæmpet for det her gennem længere tid, fordi vi har været bekymret for, at der har foregået kvindeundertrykkelse for lukkede gardiner i Gellerup, har Venstres Gert Bjerregaard tidligere sagt til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se en video fra demonstrationen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her