Udvikling overrasker: - Det havde vi slet ikke forestillet os
Aarhus Havn oplever, at færre krydstogtskibe forurener, når de er i land, fordi de bruger landstrømsanlæg.
- Det havde vi slet ikke forestillet os.
Sådan lyder det fra Anne Zachariassen, der er driftsdirektør hos Aarhus Havn.
Hun gør status efter den første fulde krydstogtssæson. Det, som har overrasket hende, er antallet af krydstogtskibe, der har brugt landstrømsanlæg.
Det er 68 procent af de i alt 60 krydstogtskibe, der har lagt vejen forbi Aarhus og lagt til kaj i 2024, som har koblet sig til et landstrømsanlæg. De har altså slukket deres dieselmotorer i de omtrent 11 timer, de har ligget i havnen, mens passagerne har oplevet Aarhus.
- Da vi stod her for et par år siden, var vores bud, at det var 50 procent, der ville gøre brug af det i den første fulde sæson, siger hun.
Hvad er et landstrømsanlæg?
Et landstrømsanlæg kan benyttes af krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen. De kan tilkoble sig landstrøm via et kabel og modtage grøn strøm fra danske vindmøller. Det er et alternativ til at lade dieselmotorerne køre i tomgang for at holde gang i skibet, mens det ligger i havn.
Landstrømsanlægget kan levere op til 10 MW strøm.
Kilde: Aarhus Havn
Landstrømsanlægget i Aarhus Havn blev indviet i juni 2023 som det første i Danmark. Det var midt i sidste års krydstogtsæson, og her var der 20 procent af krydstogtskibene, der koblede sig til landstrømsanlægget.
Strøm eller afgift
Selvom der nu er flere skibe end forventet, der kobler sig til strøm, så er det ikke alle, der har valgt det. I januar 2024 indførte Aarhus Havn derfor en afgift til de skibe, som ikke kobler sig til landstrømsanlægget.
- Man skal betale 50.000 - 75.000 kroner per skib, hvis ikke man tilslutter sig landstrøm. Det skal være en motivator, da det er en stor udgift for dem, siger Anne Zachariassen.
Der er indtil videre samlet 429.000 kroner ind på de grønne afgifter. Målet med dem er at øremærke pengene til initiativer målrettet den grønne omstilling.
- Vi har ikke besluttet, hvad det skal være endnu, siger hun.
Hvorfor indfører I ikke et krav om, at man skal bruge landstrøm?
- Det ville være rart, men det kan vi ikke lovgivningsmæssigt. Det vil blive et lovkrav i 2030, siger hun.
Anne Zachariassen er dog af den overbevisning, at et krav ikke er nødvendigt, fordi hun tror, at flere vil gå over til landstrøm af sig selv.
- Jeg tror, vi når 100 procent før 2030. Vi ser, at branchen er på vej i en retning, hvor man ønsker at være mere bæredygtige, siger hun.
- Det er en ret lille del, der udledes, når skibene ligger ved kaj, hvis man kigger på CO2-udledningen, siger han.
Godt for helbredet
Steen Solvang Jensen er seniorforsker på Institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet, og han ser optimistisk på de lokale gevinster ved antallet af krydstogtskibe, der bruger landstrømsanlæggene.
- Flere og flere skibe kan modtage landstrøm, så det synes jeg er en positiv udvikling. Især når man sammenligner med, at der tidligere slet ikke var landstrøm, siger han.
- Det er klart nogle helbredsmæssige fordele lokalt, siger Steen Solvang Jensen.
Krydstogtskibene i Københavns Havn og Aarhus Havn bidrog tilsammen cirka til tre for tidlige dødsfald og ca. 2.500 sygedage i København og i Aarhus tilsammen. Hvis alle krydstogtskibe benyttede landstrøm kunne helbredseffekter undgåes.
Så meget forurener et krydstogtskib
Steen Solvang Jensens forskning viser, at forureningen i Aarhus Havn og en række andre havne overskred grænseværdierne for udledningen af kvælstofdioxid. Et krydstogtskib, der ligger ved kajen udleder kvælstof, der svarer til mængden fra 3.900 biler og partikeludstødning for omtrent 5.500 personbiler.
Lille forskel i det store klimaregnskab
Hvis man ser på det store klimaregnskab er landstrømmens betydning dog en anden sag. Her vil det ikke ændre noget betydeligt.
- Det er en ret lille del, der udledes, når skibene ligger ved kaj, hvis man kigger på CO2-udledningen, siger han.
Langt de fleste skibe sejler på fossile brændstoffer, og det er det, der er den store udleder af CO2. Det vil ifølge Steen Solvang Jensen kræve en højere grad af grøn omstilling blandt rederierne.
- Hvis skibsbranchen på lang sigt skal være en miljømæssig forsvarlig sektor skal skibene sejle på bæredygtige brændstoffer, siger han.
Anne Zachariassen fra Aarhus Havn er enig i, at det er rederierne, der skal på banen, når det kommer til en større forskel i co2-regnskabet.
Beboer mærker stor forskel
Men spørger man Inge Svea Larsen, som bor på Aarhus Ø nær krydstogtskibene, kan hun mærke en forandring efter landstrømsanlæggene er kommet til.
Hun oplevede for to år siden, at forureningen var til stor gene for hende.
- Jeg kunne ikke tørre tøj udenfor, og jeg skulle tørre min vindueskarm af dagligt, fordi der var sorte partikler fra forureningen, siger hun.
Nu kan hun mærke stor forskel.
- Det har ændret sig meget, og det synes jeg er betryggende, når man også tænker på, at der er børnehave og vuggestue i nærheden, siger Inge Svea Larsen.
Hun er tilfreds med udviklingen, men vil alligevel ønske, at der kommer et fuldstændigt forbud mod at ligge i havnen, hvis man ikke bruger landstrømsanlæggene.
Til december bliver der udgivet en ny rapport om effekten af landstrøm, hvor blandt andet Aarhus havn indgår.
