Dybt bekymret far: Børn kan se brutale krigsvideoer på socialt medie
Jesper Andersen advarer i flere Facebook-grupper andre forældre om, at det kan være nemt for børn at finde voldsomme ting på TikTok.
- Det er frygtelige billeder, som børnene kan risikere at se. Det er en forfærdelig tanke, at børn kan sidde og se sådan noget her, som er voldsomt selv for voksne.
Jesper Andersen er fra Tranbjerg og far til tre piger. Han advarer flere steder på Facebook de aarhusianske forældre.
Ifølge ham kan børn relativt let få adgang til voldsomme billeder fra krigen i Ukraine, hvis blot de har det sociale medie TikTok installeret på deres telefon. Og det er der en del, der har.
Var nysgerrig
Egentlig begyndte det blot med Jesper Andersens egen nysgerrighed. Da krigen begyndte, hørte han, at der blev lukket ned for sociale medier i Rusland.
- Jeg hørte, at TikTok var den eneste kanal til Rusland. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvad de egentlig kunne se, forklarer han.
Derfor oprettede den 48-årige familiefar en profil på TikTok - et socialt medie, som han umiddelbart ingen erfaring havde med. Han blev chokeret, da det stod klart, hvor nemt han kunne finde billeder fra krigen.
Billedernes karakter gjorde ikke chokket mindre.
- Jeg havde ikke regnet med, at det var så voldsomme billeder, jeg skulle se, siger Jesper Andersen.
Slog ham midt om natten
På hans skærm dukkede videoer op af russiske fanger, som græd af frygt for deres liv, børn på flugt og bomber, der sprang.
Til at begynde med var Jesper Andersens nysgerrighed stillet, og han tænkte i første gang ikke nærmere over det.
- Men pludselig gik det op for mig - midt om natten - at der kunne være mange af mine pigers klassekammerater, som også så det. Det syntes jeg, forældrene skulle have at vide, siger han.
Jesper Andersens piger, som er et tvillingepar på ni år og en storesøster på 11 år, anvender ikke selv sociale medier. Men han ved, at flere i deres klasser er til stede på flere platforme.
Læs også:
Derfor delte han et opslag, hvor han gjorde opmærksom på problemet med TikTok i pigernes klassegrupper. På Facebook fandt han desuden en Aarhus-gruppe, som han ligeledes delte det i.
- Og så var der nogen, som gjorde mig opmærksom på, at jeg også burde dele det i gruppen "Forældre til skolebørn i Aarhus". Der er flere, som er blevet glade for, at jeg har gjort opmærksom på det, og det er rart at vide, at nogen tager det til sig og tænker over det, konstaterer han.
Børn sidder alene med det
Det er vigtigt, at forældre prøver at tale med deres børn om, hvad de ser på TikTok.
Det mener Stine Liv Johansen, der er er ph.d og lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet og desuden formand for Medierådet for Børn og Unge.
- TikTok er ikke det, vi voksne bruger mest, så det største problem er, at børn sidder alene med det og ikke har nogen at snakke med det om, siger Stine Liv Johansen.
Hun opfordrer forældrene til at tale med deres børn om, hvad de har oplevet, fordi det er vigtigt, at børnene ikke står alene med deres oplevelser.
- Det handler om at finde ud af, hvad der fylder for dem, og hvordan man bedst kan hjælpe dem, fortæller Stine Liv Johansen.
Bange for at fortælle om det
Det er ifølge Stine Liv Johansen heller ikke helt ligegyldigt, hvordan man taler om det. Hun har nemlig en idé om, hvorfor børnene ikke altid selv fortæller om det.
- De er bange for at gå til de voksne med det, fordi de er bange for at få at vide, at de ikke skulle have været på TikTok, og at de skal lukke deres profil, fortæller hun.
Det er derfor vigtigt, at det ikke kommer til at føles som et forhør af barnet.
- Det, børnene allernødigst vil, er at miste deres telefon, og det er de bange for, er en konsekvens ved at fortælle om det, siger hun.
Stine Liv Johansen fortæller også, at aldersgrænsen for at være på TikTok er 13 år, og at mange børn derfor udgiver sig for at være ældre, end de er. Det kan også være en årsag til, at de får indhold, der var beregnet til ældre brugere.
Gode råd til at starte samtalen
Er man i tvivl om, hvordan man kan tale med sit barn om, hvad de ser på TikTok, har Stine Liv Johansen nogle gode råd til, hvordan man kan åbne for en snak om det.
- Man kan blandt andet tage udgangspunkt i sig selv og sige, "jeg kan godt gå og blive lidt ked af det, når jeg hører om Ukraine, er det noget, du går og tænker på?" siger Stine Liv Johansen.
Hun fortæller også, at man også kan stikke en finger i jorden i forældregruppen eller spørge en lærer, hvordan de taler om det i skolen.
Det er ifølge forskeren også vigtigt at finde ud af, hvad barnet har brug for.
Hun fortæller, at nogle børn efter at have talt om det, kan have brug for at blive afledt. Hun foreslår, at man for eksempel kan tale om noget andet, gå en tur i skoven eller gå i gang med at bage boller.