Kongen er taget på jagt i østjysk plantage

Kongen har igen i år inviteret til jagt i Gludsted Plantage i Silkeborg.

Torsdag har landsdelen besøg af Hans Majestæt, Kong Frederik 10. 

Kongen er nemlig i Gludsted Plantage, der ligger delvist i Silkeborg Kommune for at tage del i en årligt tilbagevendende tradition: Kongejagt.

Dagen begyndte med en såkaldt parole klokken 08.30, hvor kongen var rundt og give hånd til sine 25 gæster, inden der blev truttet i et horn og holdt orientering om dagens jagt.

- Godmorgen og velkommen til alle. Det er herligt, at der er mulighed for at holde en kongejagt her på Gludsted - et smukt, smukt sted, som jeg holder meget af at være, lød det fra kong Frederik.

Efterfølgende understregede han vigtigheden af, at alle jagtdeltagere overholder sikkerhedsreglerne.

- Det vigtigste, vi skal holde os for øje på jagt, er jo sikkerhed, sikkerhed og mere sikkerhed, sagde han.

Efter kongens velkomsttale tog kongelig jægermester og kammerherre Jens Bjerregaard Christensen over for at fortælle mere om programmet for dagen. 

- Jagten foregår som bevægelsesjagt med drivere alle steder fra, så dyrene kommer til at sive lige så stille, sagde den kongelige jægermester efter opstarten til TV Midtvest.

Her er listen over deltagerne ved dagens jagt

  • H.M. Kongen

  • Forskningsleder ved VIA, Karen Barfod

  • Senior Project Manager, Søren Bredvig

  • Producer i Even Production ApS, Marie Breyen

  • Director of Recruitment and Development i FC Midtjylland, Flemming Broe

  • Bestyrelsesformand for Lars Larsen Group, Jacob Brunsborg

  • Formand for Dansk Skovforening, kammerherre, hofjægermester, Peter A. Busck

  • Formand for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen

  • Kgl. Jægermester, kammerherre, Jens Bjerregaard Christensen

  • Adm. direktør i Blaser Group ApS, Thomas Danielsen

  • Direktør i Deerhunter, Lars Engel

  • Skovrider, Naturstyrelsen Søhøjlandet, Søren Hald

  • Head of Sales, B2G/VIP i Skandinavisk Motor Co. A/S, Brian Have

  • Hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund Kreds 2, Lars Jensen

  • Adm. direktør i Hedeselskabe,t Torben Friis Lange

  • Borgmester i Ikast-Brande Kommune, Ib Boye Lauritsen

  • Direktør for Museum Silkeborg, Ole Nielsen

  • Group CEO i FirstFarms A/S, Anders H. Nørgaard

  • Direktør og ejer af Rørbæk Hovedgaard, Bo Anders Olesen

  • Adm. direktør i Bestseller Retail Europe og ejer af Fasterholtgård, Finn Poulsen

  • Salgschef i Outfit International A/S, Peter Ringsted

  • Kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune, Flemming Storgaard

  • Formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard

  • Direktør i Stubkjær Invest og ejer af Sandfeldgård, Peter Stubkjær Sørensen

  • CEO i Schouw & Co., Jens Bjerg Sørensen

  • Direktør og ejer af St. Hjøllund Plantage, Claus Thinggaard

  • Formand for Fonden Jagtejendommen i Trend Skov, Carsten With Thygesen

Dagens kongejagt bliver todelt. Formiddagen skal jagtselskabet tilbringe i et område. Efter frokosten rykker kongen og gæsterne videre til et andet område. Jagten foregår på et 3500 hektar stort område.

Det er Kong Frederiks andet officielle besøg i landsdelen, siden han overtog tronen tidligere på året.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her