Gigant varslede massefyringer: De fleste job forsvinder i Randers

Slagterikoncernen har nu fået et overblik over, hvordan en varslet fyringsrunde rammer.

Tidligere på måneden varslede kødproducenten Danish Crown, at den måtte nedlægge 500 stillinger.

Nu har slagterikoncernen fået et overblik over, hvordan fyringerne er fordelt over dens 11 afdelinger i landet, oplyser pressechef Jens Hansen.

- To ud af tre afskedigelser er sket på vores hovedkontor i Randers. De resterende er bredt fordelt ud over de 10 andre lokaliteter, siger han.

Danish Crown har et slagteri i Herning, hvor der er sket enkelte fyringer. De nedlagte stillinger er alle funktionæransatte, som kødproducenten hele tiden har lagt op til. Der er derfor ikke slagterimedarbejdere blandt de afskedigede.

Befinder sig i en krise

Det er en presset økonomi på grund af færre slagtegrise og for høje omkostninger, der har fået koncernen til at nedlægge stillingerne, så den kan komme på fode igen, skrev Danish Crown i en pressemeddelelse 11. oktober.

- Danish Crown befinder sig midt i en krise, og vi står over for gennemgribende forandringer. Vores omkostninger er ganske simpelt alt for høje i forhold til vores indtjening. Det siger sig selv, at det er vi forpligtet til at handle på, sagde administrerende direktør Niels Duedahl i pressemeddelelsen.

Er du berørt af fyringerne?

Så skriv til os her.

Tip os

Opsigelserne skal sammen med en række andre tiltag sikre besparelser på en halv milliard kroner.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her