Erhvervslivet giver Aarhus bundkarakterer
Aarhus scorer lavt i erhvervsvenlighed, viser en undersøgelse. – Det kan gøres bedre, siger DI-direktør
Aarhus og København ligger endnu en gang i den tunge ende med hensyn til at give erhvervslivet de bedst mulige forhold at drive virksomhed under.
Det viser Dansk Industris (DI) årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima i de enkelte kommuner.
Blandt de 93 undersøgte kommuner indtager København en plads som nummer 90, og Aarhus er nummer 77.
- En række af de større byer har lidt sværere ved at gøre det, som mange af de andre kommuner gør godt. De har ikke den helt servicemindede tilgang til virksomhederne, siger Karsten Dybvad, der er direktør for DI.
Han peger på smidigere sagsbehandling, mindre bøvl og en målrettet jobindsats som områder, de store byer kan forbedre sig på.
De store byer har fordel af at kunne tiltrække virksomheder som følge af en god infrastruktur med lufthavne, motorveje og offentlig transport samt adgang til arbejdskraft, men alligevel ser DI en gevinst for kommunerne i at løfte indsatsen.
- Når det går godt for kommunens virksomheder, så går det også godt for kommunen, og dermed kan det gå endnu bedre - også for de store byer, siger Karsten Dybvad.
Mens København og Aarhus er i den helt tunge ende i analysen, klarer Odense og Aalborg klarer sig en smule bedre.
Fyns største by ligger nummer 72, mens Nordjyllands hovedstad er gået fra en placering som nummer 69 sidste år til nummer 51 i år.
Aalborg scorer således over en bred kam bedre end de andre storbykommuner. Særligt kommunens image er godt. I den kategori indtager Aalborg en plads som nummer 17.
Her er virksomhedernes top- og bundkommuner
1. Ikast-Brande (1)
2. Herning (3)
3. Hedensted (2)
4. Nordfyn (48)
5. Ringkøbing-Skjern (23)
6. Middelfart (7)
7. Nyborg (11)
8. Billund (4)
9. Skanderborg (8)
10. Favrskov (12)
Her er de kommuner, der scorer lavest:
84. Lejre (86)
85. Slagelse (13)
86. Vordingborg (66)
87. Syddjurs (88)
88. Halsnæs (87)
89. Tårnby (90)
90. København (93)
91. Odsherred (96)
92. Egedal (94)
93. Gribskov (75)
Her er de største byers placering:
51. Aalborg (69)
72. Odense (67)
77. Aarhus (85)
90. København (93)
Kilde: Dansk Industri
Den kommune, der klarer sig bedst i undersøgelsen, er Ikast-Brande. Førstepladsen er ikke uvant for kommunen, der er endt øverst i otte ud af ni undersøgelser.
Karsten Dybvad fremhæver, at kommunens ansatte er meget behjælpelige, når virksomheder tager kontakt.
- Der er en stor forskel i at møde en virksomhed med at være løsningsorienteret og serviceminded i forhold til at være mere bureaukratisk eller skrankepaveagtig, siger Karsten Dybvad.
I Østjylland er Skanderborg Kommune topscorer som nummer 9, stærkt efterfulgt af Favrskov Kommune som indtager 10. pladsen.
DI’s undersøgelse bygger på virksomhedsledernes bedømmelser af kommunerne og statistiske faktorer i kommunen. Knap 7700 virksomheder har svaret på undersøgelsen.
Sådan laves erhvervsklimaundersøgelsen
Knap 7700 virksomheder har været med til at vurdere kommuners erhvervsliv i DI-undersøgelse.
* "Lokalt Erhvervsklima 2018" er DI's undersøgelse af kommunernes erhvervsklima, som laves for niende år i træk.
* Knap 7700 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
* Virksomhedsledernes bedømmelser af kommunerne vejer to tredjedele af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens.
* I 2018 er undersøgelsen udvidet med enkelte nye spørgsmål og flere nye statistiske indikatorer. Det betyder, at sammenligning med placeringer i tidligere år skal tages med forbehold.
* 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke.
* Visse forskere - blandt andre chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch - har tidligere kritiseret undersøgelsen. Dele af kritikken har lydt, at den i højere grad er udtryk for interessevaretagelse end en egentlig undersøgelse af virksomheders forhold. Derudover er visse brancher underrepræsenteret, da undersøgelsen kun foretages blandt DI's virksomheder.
Kilder: Ritzau, Dansk Industri og DR.