Færdselsuheld på E45: Vragdele lå på vejen
Ingen personer er kommet noget til ved sammenstødet mellem to biler, oplyser politiet.
Opdateret klokken 17.25: Der er åbnet for trafikken igen, men der vil fortsat være trængsel og op til 60 minutters forlænget rejsetid.
Opdateret klokken 16.32: Vagtchef Mikkel Møldrup fra Østjyllands Politi fortæller nu, at der er tale om et sammenstød mellem to biler i den tætte eftermiddagstrafik.
- Vi er derude og er ved at få styr på trafikafviklingen, da der opstod en del kø efter uheldet. Ingen er kommet til skade, siger Mikkel Møldrup til TV2 Østjylland.
-
Der er sket et færdselsuheld på E45 mellem Aarhus og Randers i nordgående retning her kort før klokken 16.
Det er sket mellem afkørsel 44 Hadsten og 34 Sdr. Borup. Ifølge P4 Trafik holder der biler i nødsporet, så stedet skal passeres med forsigtighed, da der ligger vragdele på vejen.
En ambulance er på vej, og det samme er Østjyllands Politi, hvor vagtchefen endnu ikke kan udtale sig om, hvad der er sket.